Ritualer med mening

Den 31-årige danske soldat Jody Rishworth-Nørgaard blev døbt under sin udstationering i Afghanistan med den forklaring, at det gav ”lidt mere ro på”. Nørgaards eksempel viser, at ritualer betyder noget for mennesker i tilspidsede livssituationer, men også at de kirkelige ritualer af mange ikke forstås intellektuelt, men med hjertet.

LÆS OGSÅ: Ritualer skaber kontrol, når livet ryster os

Derfor er ritualer også meningsgivende for både høj og lav, og igennem dem har folkekirken god kontakt til den brede befolkning, særligt gennem de store kirkelige handlinger som dåb og konfirmation.

Ritualerne er et godt sted at begynde, hvis man vil forholde sig til det modsætningsfyldte forhold i Danmark, at under 10 procent kommer i kirkerne, mens 80 procent har et folkekirkemedlemskab.

Ritual-forsker Ulla Morre Bidstrup, som lige har afsluttet Danmarks første ph.d.-afhandling om emnet, foreslår, at folkekirken øger de gudstjenester, der markerer livsovergange, sådan at det blev normalt at gå til ”skolestartsgudstjeneste” eller ”markering af pensionering”.

Det giver god mening at invitere danskerne i kirke i de situationer, hvor livet inviterer danskerne til at søge mening, og det bør kunne gøres, uden at kristendommen bliver til en fejring af den enkeltes eget liv.

Hvis kristendommen er ”et kompas for danskerne”, som Bidstrup tidligere har sagt, skal folkekirken nemlig være tæt på, når folk får brug for at se, hvor kompasnålen peger hen.