A4-undersøgelsen viser imidlertid andet end utilfredshed hos danskerne med de højeste indkomster. Faktisk er 38 procent af skatteydere med en årlig husstandsindkomst over 800.000 kroner tilfredse eller meget tilfredse med balancen mellem det, de betaler i skat, og det, de får igen i form af ydelser fra staten.

Men studerer man undersøgelsens resultater nærmere, viser det sig, at tilfredsheden øges i takt med, at danskernes indtægt falder, samtidig med at utilfredsheden aftager. Altså: Jo lavere indtægt, desto større tilfredshed med velfærdsbalancen.

Det afspejler grundlæggende, at danskerne har et overraskende godt billede af, hvad de selv bidrager med, og hvad de modtager, forklarer professor og økonom fra Aarhus Universitet Bo Sandemann Rasmussen, der også var medlem af Skattekommissionen.

»Ældre er mest tilfredse. Det er klart, for de modtager mere, end de selv betaler. Folk på kontanthjælp får deres indkomst fra det offentlige, så de er nettomodtagere, mens folk med høj indkomst typisk betaler mere til staten, end de direkte får igen,« påpeger Bo Sandemann Rasmussen.

Mens knap hver tredje dansker i gennemsnit er utilfreds med balancen, er kun hver femte pensionist utilfreds. Og det kommer ikke bag på Jens Højgaard, souschef og økonom i ÆldreSagen.

»Når man er pensioneret, så er man begyndt af få ydelser fra det offentlige i form af pensioner. Og man er i en fase af livet, hvor man kan se, at man snart får brug for hjemmehjælp, lidt flere lægebesøg og den slags. Man oplever kort sagt, at man får en del fra det offentlige i modsætning til tidligere i livet, hvor man først og fremmest har betalt skatten,« siger han.

Men en massiv opbakning fra dem, der modtager mest, er ikke nok til at sikre velfærdsstatens fremtid. Derimod er opbakningen hos middelklassen, der bidrager mest, essentiel. Det viser også tidligere tiders politiske prioriteringer, forklarer Bent Greve fra RUC.

»Tidligere sagde man, at man opkræver fra 80 procent og giver tilbage til 80 procent. Det har man gjort for at bestikke middelklassen til fortsat opbakning. Men den her undersøgelse illustrerer, at en del af middelklassen ikke er tilfreds med afvejningen af skat og velfærdsydelser. De vil ikke betale for mere,« siger Bent Greve og tilføjer:

»Man risikerer, at der er ved at opstå et svagt opbrud i den danske model. Hvis ikke middelklassen vil betale mere, så er konsekvensen, at der måske ikke skal være så meget velfærd, som der har været.«

KILDE:  Ugebrevet A4