30. januar 2012
En stilling som sognepræst i Silkeborg Pastorat (75%) og korshærspræst i Silkeborg (25%) i Århus Stift er ledig. Silkeborg Kirke er kendetegnet ved et mangfoldigt og rummeligt gudstjeneste- og menighedsliv med en aktiv menighed. Den ny præst vil være en af tre præster ved kirken, som hver har en særfunktion på hhv. sygehus, arrest og Kirkens Korshær.
Vi ønsker os en præst, som
- har sans for gudstjenestens helhed og prædiker både reflekteret og fra hjertet
- er fortrolig med bibelen, salmebogen og den kirkelige tradition
- med tyngde, tydelighed og format tør sætte sig selv i spil
- favner bredt og evner med humor og empati at møde andre fordomsfrit og åbent
- har lyst til og gerne erfaring med at arbejde med socialt udsatte mennesker
- er åben over for nye initiativer og nye medier
Arbejdet som korshærspræst indebærer ugentligt besøg og andagt i varmestuen, sjælesorgssamtaler, at indgå i korshærsrådet, oplysningsarbejde og samarbejde både indadtil og udadtil, samt deltagelse i møder i Kirkens Korshær på landsplan.
Vi tilbyder
Gode kollegaer og et godt samarbejdsklima, hvor der er god mulighed for at sætte sit præg i sognet. Der er en daglig leder på arbejdspladsen.
Aktuelt har vi 4 konfirmandhold, minikonfirmander, samtaleforum for unge, kirkecafé for ældre, forskellige studiekredse, børnekirke, kirkehøjskole, middag på tværs, kirke-skole-kultursamarbejde og et stort korps af frivillige. Desuden et vidtforgrenet og sprudlende kor- og musikliv.
Yderligere oplysninger om stillingen
Se kirkens hjemmeside:
www.silkeborg-kirke.dk/aktuelt/ny-praest.aspxKontakt: formand for menighedsrådet, Ingrid Mejer Jensen, mobil: 21 44 12 68, mail:
ingridmejer@post.tele.dk eller sognepræst Anette Kortegaard, tlf. 86 82 07 92, mail
anko@km.dkAnsøgninger stiles til
Ministeriet for Ligestilling og Kirke, men sendes til Biskoppen over Århus Stift, Dalgas Avenue 46, 8000 Aarhus C eller
kmaar@km.dk, og skal være biskoppen i hænde senest den
20.2. kl. 15.00.