EU vil stramme grebet om finanserne

Her bliver det op til hvert enkelt land uden for den fælles mønt at bestemme, i hvor høj grad de vil lade sig forpligte af de nye skrappe regler, så længe de erklærer sig villige til at acceptere hele pagten, hvis de en dag vil være med i den fælles mønt.

Ved at undlade at forpligte ikke-eurolandene til at acceptere hele den skrappe pagt fra dag et er håbet, at der kan holdes så meget som muligt sammen på EU-tropperne, og at så mange som muligt af EU-cheferne vil skrive under på den nye pagt, når EU-lederne mødes igen i marts til den endelige vedtagelse af pagten.

Grundreglerne for landenes underskud har eksisteret siden den fælles mønts fødsel og er dermed ikke nye.

EU’s finanskommissær Olli Rehn har anslået, at 99 procent af pagten allerede er en del af eksisterende EU-lov.

Men pagten skal fungere som et signal til markederne om, at der fremover vil være styr på økonomien i eurozonen. Noget, der er bydende nødvendigt, efter som fem eurolande så sent som i fredags fik et hak i kreditværdigheden af det toneangivende kreditvurderingsbureauet Fitch.

Selv om der er 17 lande i den fælles mønt, vil pagten allerede skulle træde i kraft, når 12 lande har fået den godkendt i deres respektive parlamenter. En foranstaltning, der skal sørge for, at de nye regler hurtigt kan træde i kraft. Og at eventuelle folkeafstemninger eller skærmydsler i de nationale parlamenter ikke kan holde den nye pagt fanget i en ratificeringsskærsild på ubestemt tid.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) gjorde det klart, at hun mener, at pagten er ”en god ting for Europa”.

”Det løser ikke alting, men det er et skridt i den rigtige retning i forhold til, at vi kommer videre med de enorme økonomiske udfordringer, som Europa står overfor,” sagde statsministeren, der understreger, at hun gerne vil have Danmark til at deltage i så store dele af aftalen som muligt. Inklusiv indførelsen af en gældsbremse igennem en dansk budgetlov, også selv om Danmark dermed binder sig til at lade EU-Domstolen gå loven igennem i sømmene med risiko for en bøde på 0,1 procent af bruttonationalproduktet, hvis budgetloven ikke lever op til pagtens krav. I Danmarks tilfælde anslås det til at være 1,7 milliarder kroner.

”Det er min indstilling, at vi skal være med i så store dele af finanspagten som overhovedet muligt, og det gælder også, at vi skal gennemføre en budgetlov. På den måde kan vi signalere til resten af verden, at i Danmark holder vi hus med økonomien,” sagde Helle Thorning-Schmidt.

Men derhjemme har både Dansk Folkeparti og Enhedslisten annonceret deres krav om en dansk folkeafstemning om tillknytning til pagten, mens Folkebevægelsen mod EU har startet en underskriftsindsamling for en afstemning.

”Euro-traktaten vil betyde, at EU får endnu mere magt og spørgsmålet om dansk tilslutning til euro-traktaten skal afgøres af befolkningen. Alt andet er i strid med det danske euro-nej og vort demokrati,” lød det fra Søren Søndergaard, der sidder i Europa-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU.

Det er topjuristerne i det danske justitsministerium, der afgør det følsomme spørgsmål om, hvorvidt der er dele af pagten, der indebærer en suverænitetsafgivelse og dermed kræver en folkeafstemning.