Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Operaernes opera til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Operaernes opera


På fredag er det Gianpiero Ruggeri og Elsebeth Dreisig, der udfylder de berømte roller i Mozarts opera ved premieren i Musikhuset i Aarhus. –

- Den Jyske Opera.

Annonce flexblock
flexblock
Forstør Send Print

I anledning af Den Jyske Operas premiere på ”Don Juan” på fredag har musikanmelder og Mozart-ekspert Peter Dürrfeld lyttet sig gennem talrige udgaver af den sagnomspundne opera. Her giver han sin personlige introduktion til de bedste

“Ved sin Don Juan træder Mozart ind i den lille udødelige skare af mænd, hvis navn, hvis værker tiden ikke vil glemme, da evigheden erindrer dem. Og skønt det, når man først er trådt ind her, er ligegyldigt, om man står øverst eller nederst, fordi man i en vis forstand står lige højt, da man står uendelig højt, skønt det er lige så barnagtigt at stride om den øverste og nederste plads her, som om pladsen på kirkegulvet ved en konfirmation, så er jeg dog endnu alt for meget barn, eller rettere, jeg er som en ung pige forelsket i Mozart, og jeg må have ham til at stå øverst, hvad det end koster.”

LÆS OGSÅ: Handlingen i "Don Juan"

Sådan skrev Søren Kierkegaard i ”Enter-Eller” tilbage i begyndelsen af 1840’erne. Citatet er eviggyldigt, som ”Don Juan” selv er det, for det udtrykker uden gustne forbehold det unikke ved ”Don Juan” – eller ”Don Giovanni”, som man ofte siger i dag, hvor det er blevet normen at opføre operaer på originalsproget. Mozart havde i 1780’erne etableret et frugtbart samarbejde med den ferme italienske rimsmed Lorenzo da Ponte. Det kastede to andre geniale operaer af sig: ”Figaros bryllup” (”Le nozze di Figaro”) fra 1786 og ”Così fan tutte” fra 1790. Men selv i forhold til disse mesterværker er ”Don Juan” unik. Søren Kierke­gaard havde oplevet lyset i Mozarts musik. Han havde for vane at gå i Det Kongelige Teater, hver gang man opførte ”Don Juan”. Og næppe var den sidste takt klinget hen, før han ilede hjem for at nedfælde sine indtryk og tanker.

Det unikke ved ”Don Juan” er dens dybde, dens universalitet og dens spændvidde lige fra den højspændt sitrende ouverture til ”stengæstens” entré og den afsluttende sekstet, der – efter at Don’en er røget ned, hvor han hører hjemme – sender de øvrige hovedpersoner ud til et nyt liv. Mange af numrene mellem disse to yderpunkter er blevet folkeeje. Det gælder Leporellos listearie (”Madamina, il catalogo è questo”), Don Giovannis champagnearie (”Fin ch’han dal vino”) for ikke at tale om duetten mellem ham og bondepigen Zerlina: ”Là ci darem la mano”. Den dukkede i sin tid regelmæssigt op i radioens ønskeprogram Giro 413, som regel sunget på dansk: ”Ræk mig din hånd, du kære”. Først langt senere gik det op for én, at den havde dybere dimensioner end sin umiddelbare sødladenhed.

Annonce
Men også de mindre kendte numre har Mozart mirakuløst støbt ind i helheden, og man opdager nye finesser og dybder i musikken, hver gang man hører den. Et karakteristisk eksempel er Zerlinas ømme (men også lidt masochistiske) arie ”Batti, batti, o bel Masetto”, hvor hun angrer sin flirt med den fine herre – og hvor celloerne bedre end mange ord fortæller, hvad der er på færde.

Visse passager er en prøvesten for, hvor godt et greb dirigenten har om partituret. Et sådant sted er scenen i første akt, hvor de tre maskeklædte sammensvorne, Donna Elvira, Donna Anna og Don Ottavio, dukker op til den fest, Don Giovanni har indbudt til, med det faste forsæt at sætte en stopper for slynglens udskejelser. Donna Elvira maner til mod, da hun indleder: ”Bisogna aver corragio”.

Mozart illustrerer situationen med jagende urolige strygerfigurer. Scenen varer mindre end et halvt minut. Vi har den berømte østrigske dirigent Karl Böhms ord for, hvor stærkt denne passage virkede på Richard Strauss, der selv blev en af operahistoriens største skikkelser. Strauss bedyrede: ”Hør her, min kære ven, hvis jeg havde komponeret de to takter, ville jeg gladelig give tre af mine operaer i bytte.”

Mozarts evne til at portrættere sine skikkelser, så de fremtræder som genkendelige arketyper, manifesterer sig i begge akter. Han overøser sine sopraner med den ene skønne arie efter den anden og gør det på en sådan måde, at man genkender dem alene på melodiføringen. Forskellen mellem Don Giovanni og hans tjener Leporello tegnes med både alvor og humor.

Leporello er en buffo-figur i tredje potens, han klovner og lyver og charmer sig gennem løjer og lidelser, men også Don Giovanni er tegnet med humor, iblandet en god portion kynisme. Som i anden akts femte scene, hvor det er Don Giovannis tur til at være maskeret, og hvor han med arien ”Metà di voi quà vadano” spreder sine forfølgere i alle retninger, og hvor violinerne sprudlende vittigt illustrerer, hvordan de naive bønder fra at være beslutsomme hævnere pludselig bliver forvirrede og løber formålsløst rundt som høns, der har fået kappet hovederne af.

Jeg har ikke tal på, hvor mange cd- og dvd-indspilninger, der foreligger af ”Don Giovanni”. Til gengæld har jeg tal på, at jeg i løbet af den seneste halvanden måneds tid har set 7,5 indspilninger af operaen. Den følgende gennemgang er, naturligvis, både subjektiv og summarisk.

Den halve er Kasper Holtens filmatisering, der med en varighed på cirka 100 minutter kun rummer godt halvdelen af herlighederne. Holten lader Don’en og hans tro følgesvend flintre omkring i en moderne europæisk storby, der giver mindelser om Palle Nielsens uhyggelige grafik fra ”Orfeus og Eurydike”. Filmen er optaget i et meget vådt Budapest. Der synges på engelsk, og med hyppig anvendelse af ord som ”fucking” og ”blowjob” viser Holten, at han er opdateret. To be dismissed, for nu at blive i det engelske. Det samme gælder en optagelse fra Glyndebourne sidste år, hvor Vladimir Jurowski dirigerer The Orchestra of the Age of Enlightenment, men hvor hverken musik eller regi hæver sig over det tilforladelige.

Efter Salzburg-festspillene i 1954 gik man i gang med at forevige den sommers ”Don Giovanni” under Wilhelm Furtwänglers taktstok. Dvd’en er i farver og med acceptabel lyd, og med italieneren Cesare Siepi som en spændstig Don har den mere end historisk interesse. Det samme gælder ikke helt en optagelse fra indvielsen af Deutsche Oper i Berlin i 1961. Ungareren Ferenc Fricsay dirigerer, og man kan opleve Dietrich Fischer-Dieskau som Don Juan. Han synger og agerer med stor autoritet – på tysk – og alt er, som man kan forvente det. Klassisk og en smule stivbenet teater.

En optagelse fra Festspielhaus i Baden-Baden, oktober 2006, er energisk dirigeret af René Jacobs og livfuldt spillet af Freiburger Barockorchester, men med en drenget og for ufarlig Johannes Weiser i titelrollen og en temmelig skrabet regi a la dukketeater er den i min optik ingen fuldblods ”Don Juan”. Det er derimod tilfældet med de tre følgende.

Herbert von Karajan dirigerede i sommeren 1987 i sin karrieres tusmørke en Salzburg-forestilling med amerikaneren Samuel Ramey i titelrollen. Iscenesættelsen var grandios og havde mere end en duft af Sevilla. Niveauet var hele vejen igennem højt, og denne dvd er et sikkert valg med den bulgarske sopran Anna Tomowa-Sintow som en uforglemmelig Donna Anna.

Generøs og uimodståelig er Riccardo Mutis fortolkning fra Wien 1999. Muti vælger med usvigelig sikkerhed de rette tempi og lader os høre, hvor italiensk en opera ”Don Giovanni” i bund og grund er. Den spanske baryton Carlos Alverez er myndig som Don’en, og en ung Ildebrando D’Arcangelo er en charmerende gavflab som Leporello. Donna Elvira synges af den karismatiske Anna Caterina Antonacci, som jeg bestemt ikke er ene om at have en svaghed for – hvad jeg også kunne konstatere ved en torsdagskoncert i efteråret. Iscenesættelsen er et kapitel for sig. I Roberto de Simones regi føres vi gennem forskellige epoker med imposante kjoler og dragter, så der er virkelig gang i garderoben. Det er i mere end én forstand alle tiders ”Don Giovanni” og ville måske have været min sikre favorit, hvis det ikke havde været for jubilæumsforestillingen fra Salzburg 2006, hvor man i storslået stil fejrede 250-året for Mozarts fødsel.

Martin Kusej havde med formidabel effektivitet udnyttet den store drejescenes muligheder til at skabe en moderne og eviggyldig fabel om manden, der er på evig jagt efter kvinder, men måske i sidste instans søger sig selv. Thomas Hampson var ideel i titelrollen (i sin aristokratisk-afslappede attitude en figur lidt i retning af Jørgen Leth i dennes velmagtsdage), og hans sang var lige så magtfuld som hans ageren. Christine Schäfer gav sine arier som Donna Anna, så det var som knive, der blev kylet gennem rummet. Ildebrando D’Arcangelo var atter suveræn som Leporello – hans listearie, hvor vi på drejescenen ser et bredt udsnit af de 1003 kvinder (blandt andet mannequiner og rengøringskoner og endda en sjippende pige), hans herre angiveligt har nedlagt, er måbende godt udført. Daniel Harding dirigerede Wienerfilharmonikerne, så gnisterne formelig føg om ørerne på det forbløffede publikum.

Disse tre indspilninger befinder sig alle i kategorien ”stærkt anbefalelsesværdige”. Men det bedste er naturligvis at opleve operaernes opera (ja, der slap det ud!) med optrædende i kød og blod, med sangere og musikere, der agerer uden sikkerhedsnet. Sådan som vilkårene var, da ”Don Giovanni” den 28. oktober 1787 oplevede sin tiljublede, men også ekstremt hektiske urpremiere i Prag.

Den Jyske Opera har den 3. februar premiere på ”Don Juan” i Musikhuset i Aarhus. Mikael Melbye står for iscenesættelsen, og efter en uges tid i Aarhus indleder man en turné, der kommer til en række danske byer samt Flensborg syd for grænsen. Mere info på www. jyskeopera.dk

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Andre artikler:


Vil du kommentere artiklen?

Du skal være logget ind for at kunne kommentere artiklen.

  1. Jeg har glemt min adgangskode
flexblock
flexblock
flexblock

Job på k.dk I samarbejde med Jobzonen

  1. Administrationschef til KFUM og KFUK

    KFUM og KFUKs Landskontor

    Oprettet den: 14-04-2014

  2. Sognepræst

    Sct. Peders Pastorat i Århus Stift

    Oprettet den: 08-04-2014

  3. Studenterpræst søges

    Aarhus Valgmenighed

    Oprettet den: 26-03-2014

  4. Vil du arbejde og udvikle sammen med frivillige i KFUM og KFUK?

    KFUM og KFUK

    Oprettet den: 14-04-2014

  5. Kirkemusiker og lovsangsleder

    Bethlehemskirken

    Oprettet den: 25-03-2014

  6. Kordegn ved Sthens kirke

    Sthens kirke

    Oprettet den: 04-04-2014

Se flere jobmuligheder
flexblock

Læs hele dagens avis

flexblock
Læs alle artikler her på siden samt i vores e-avis og apps - køb adgang for kun 79,- kroner om ugen
» Læs hele avisen her på siden samt i vores e-avis og apps: Få adgang for kun 79,- pr. uge flexblock

flexblock
container
flexblock
flexblock
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger... flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. mindet.dk​
  10. kirku.dk​
  11. shop.k.dk​
  12. forlag​