Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Handlingen i ”Don Juan” til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Handlingen i ”Don Juan”

Den Jyske Opera opfører Don Juan i Musikhuset i Aarhus.

- Kim Haugaard/Scanpix Denmark

Emneord for denne artikel

opera | Don Juan | mozart
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Få et hurtigt overblik over handlingen i Mozarts opera "Don Juan"

Første akt

Adelsmanden Don Juan er en rutineret kvindeforfører. Leporello, hans tro tjener, venter udenfor, mens Don Juan forsøger at forføre Donna Anna. Da Donna Anna skriger, flygter Don Juan, men bliver stoppet af Donna Annas far, Kommandanten. I den efterfølgende kamp bliver Kommandanten dræbt. Donna Anna får sin forlovede, Don Ottavio, til at love at hævne faderen.

LÆS OGSÅ: Operaernes opera

Don Juan er flygtet og møder kort efter en anden kvinde, som han gør kur til. Først for sent opdager han, at det er en af hans tidligere og nu meget rasende erobringer, Donna Elvira. Han ser sit snit til igen at forlade situationen og lader Elvira tilbage med tjeneren Leporello, der viser hende en liste over Don Juans mange erobringer. Hun er ikke den eneste.

Annonce
Ved et bryllup i det grønne udser Don Juan sig straks bruden, bondepigen Zerlina, der skal giftes med bonden Masetto. Elvira advarer Zerlina mod Don Juan, og da Don Ottavio og Donna Anna beder Don Juan om hjælp til at finde og fælde faderens morder, advarer hun også dem. Donna Anna indser, at Don Juan er den morder, de leder efter. Don Juan har inviteret alle bønderne ved brylluppet til fest i sit eget hus, hvor han har bedre mulighed for at forføre Zerlina. Imidlertid dukker Donna Elvira, Donna Anna og Don Ottavio forklædte op til festen for at forhindre Don Juan i flere ugerninger. Don Juan danser med Zerlina, og hun er ikke helt uinteresseret, men da han trækker hende ind i et sideværelse, lader Donna Elvira, Donna Anna og Don Ottavio maskerne falde og afslører Don Juans hensigter.

Anden akt

Don Juan har sat sig for at forføre Donna Elviras kammerpige og bytter tøj med Leporello for at fremstå som en mere passende mand for kammerpigen. Da Donna Elvira viser sig, får Don Juan idéen at lade Leporello, forklædt som Don Juan, lokke hende væk fra huset. Og så har Don Juan fri adgang til kammerpigen. Masetto har bevæbnet nogle bønder for at hævne sig, fordi Don Juan forsøgte at forføre Zerlina. Da Don Juan jo er iklædt Leporellos tøj, bliver han ikke genkendt, men kan sende bønderne videre og straffe Masetto med prygl for at ville slå ham ihjel. Den forslåede Masetto trøstes af Zerlina.

Donna Elvira tror, at hun har fundet Don Juan, men det er jo Leporello i forklædning. Han er træt af at spille Don Juan og forsøger at slippe væk fra hende. Men både Masetto, Zerlina, Don Ottavio og Donna Anna kommer og vil nu stille Don Juan endeligt til regnskab. Leporello afslører sin forklædning, beder om nåde og stikker af. Don Juan og Leporello må skjule sig for forfølgerne og gemmer sig om natten på kirkegården. Her hører de pludselig en stemme, som advarer Don Juan om, at hans udsvævende liv snart må høre op. Stemmen kommer fra en statue af Kommandanten. Don Juan er fuld af arrogance og inviterer statuen på middag næste dag.

Til middagen kommer Elvira og forsøger at få Don Juan til at ændre sin levevis, men han ler ad hende. Pludselig kommer statuen og forlanger, at Don Juan skal angre, men da Don Juan nægter, åbner helvedes flammer sig og opsluger Don Juan.

Kilde: Den Jyske Opera
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​