Siden midten af 1800-tallet har der hersket en generel og hyppigt brugt forklaring på de tilfælde, hvor noget går uforklarligt galt: En bro styrter sammen. Et fly falder ned. Buksebenet fanges i kæden, så man kastes af cyklen og skubber til barnet, der ryger ud i trafikken og forårsager et harmonikasammenstød. Tilfældigt? Nej, det er Murphys lov.

LÆS OGSÅ: Et halvt atom ændrede verden

En lov, der siger, at alt, der kan gå galt, vil gå galt på et eller andet tidspunkt. Letter et fly tilstrækkeligt mange gange, vil det en dag falde ned på grund af et sammenfald af uheldigheder. Det er simpelthen en naturlov.
Men den forklaring holder ikke længere, mener en række forskere.

Faktisk har den aldrig været andet end en uvidenskabelig undskyldning for de fejl, der sker. Der findes nemlig i dag så omfattende og sofistikerede test- og analysesystemer inden for især naturvidenskaberne, at stort set alle problemer kan forklares. Og forklaringen er næsten altid den samme: Nogen har sovet i timen.

Alt fra jordskælv til tornadoer eller bygningskollaps kan i dag forudsiges eller helt undgås med ny teknologi, påpeger ingeniøren Franz Knoll i det internationale magasin Reliability and Safety. Og når det alligevel indimellem kommer bag på os og udvikler sig til en katastrofe, er det som regel et menneske, der har dummet sig, og ikke naturen, der blot kræver sit.

Det virker måske indlysende på nogle, men Murphys lov har gennem halvandet århundrede ikke desto mindre haft status af lov. Den illusion bør briste nu, og vi bør sætte større fokus på risikoen for menneskelige fejl, mener Knoll. Og så må vi leve med selv at tage ansvaret for det sorte uheld.

Det er uklart, hvem der først fandt på Murphys lov. Muligvis henviser navnet til Edward A. Murphy Junior og hans forsøg på at anvende nye måleapparater.