Kirken giver afskeden en mening

Birgit Hansen er afklaret med, at hendes mand gennem livet nu ikke er her mere. De har haft det godt. Men de sidste år, siden han fik blodproppen, har ikke været nemme, og der har været mange smerter.

Nu har han fået fred, er de enige om, som de sidder omkring spisebordet, Birgit Hansen, sønnen Peter og hans kone, Tina, og præsten, mens de deler minderne og planlægger Jørgen Hansens bisættelse.

De er enige om, at bisættelsen skal være, som Jørgen Hansen ville have ønsket det: kort og god.

Tina Hansen har nogle salmer og sange parat, som hun synes ikke skal være for tunge: ”Et jævnt og muntert, virksomt liv på jord”, ”Op, al den ting, som Gud har gjort”, ”Den signede dag med fryd vi ser”, og så Brahms’ vuggevise.

”Det kan nemt blive lidt tungt med for meget orgelmusik,” siger Tina Hansen.

Fadervor og trosbekendelse er en selvfølge til bisættelsen, mener Birgit Hansen.

”Den bøn kender jeg, for den har jeg bedt ved alle de kirkelige begivenheder, jeg har været til, dåb, konfirmation, bryllup og begravelser. Trosbekendelsen hører også med, den er fra den tid, vi andre gik til konfirmationsforberedelse, i dag tænker de unge sikkert noget andet.”

Jordpåkastelsen med de tre skovlfulde jord på kisten i kirken eller ude på kirkegården er det eneste obligatoriske til en begravelse eller en bisættelse og er kirkens bud på med et sprogligt og billedstærkt symbol at fortælle, hvad der er på færde ved livets afslutning: fra liv til død og til liv igen.

”Jeg synes, det siger noget smukt for mig, og det betyder, at farfar bliver en del af det hele, også i naturen. Det er sikkert derfor, der er så mange smukke blomster på kirkegårdene,” siger Tina Hansen, der i årenes løb har affundet sig med jordpåkastelsen – et ritual, hun ellers syntes var lidt for dystert. Men det er sådan, man gør, og det har hun accepteret.

Birgit Hansen ved ikke helt, hvordan hun skal forstå jordpåkastelsen.

”Jørgen er jo nok oppe i himlen, som ritualet skal sige. I hvert fald siger jeg, når det er mørkt og stjerneklart, at den stjerne deroppe på himlen, det er Jørgens stjerne,” siger Birgit Hansen.