Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Jakob & Jakob til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jakob & Jakob

Tak til Jakob Zeuthen, navnefælle med apostlen og martyren Santiago de Compostela med efternavnet Zebedæussen, for altid indholdsrige radiotransmissioner af søndagens højmesse. –

- Leif Tuxen.

Kommenter Hold mig opdateret

Om forholdet mellem pilgrimsvandringer og gudstjenesten i radioen

Fra mange af de mennesker, hvem pilgrimstanken livet igennem har været en kær syssel og senere er blevet gennemført i sin helhed til endemålet Santiago de Compostela, har beretningerne herom været lige så forskellige som gemytterne selv.

STORT PILGRIMS-TEMA: Caminoen

Nogle har været motiverede af oprigtige ønsker om en bodsgang til apostlen Jakobs grav for i katedralen at dvæle som en renselse og en taksigelse for hændelser i livet af mere eller mindre privat karakter. Andre måske som begyndelse ”på en frisk” eller blot trangen til simpelthen kun at vandre med ukendte ad lige så ukendte veje, og udelukkes kan det vel ikke, at nogle på denne måde ligefrem har fundet det ideelt at komme af med en legemsbelastning på overflødige kilo, når nu sundhedseksperter og livsstilsprædikanter prædikede forgæves.

Annonce
Selv har jeg ikke lagt hverken krop eller sjæl til en sådan færd, men altid beredvilligt lagt øre til min kones beretning herom, der blandt andet bød på klager over ophovnede fødder og svulne vabler, indtil det øjeblik hvor hun sammen med sin danske veninde og kollega stod med hundredevis af samvandrende i katedralen, henførte af højtid, som ingen havde bidraget til, og som ingen kunne undslå sig. Og tit er jeg selvfølgelig blevet spurgt om, hvorfor jeg ikke var med, og lige så tit har mit svar været, at mit liv indtil denne time har været en lang pilgrims­vandring, hvis omstændigheder jeg skal skåne læserne for at stifte nærmere bekendtskab med.

Langt hellere synger jeg med Ingemann dennes aftensang, hvori det blandt andet hedder: ”Til samme himmel går vor gang, adskilles end vort spor.” Og så selvfølgelig ydmygt beder med på den bøn, der i årevis har lydt om morgenen fra domkirken i København ”om at måtte leve i tro, og når timen er inde at gå herfra med fred!”

Domkirken i København, ja, og alle de andre kirker, store som små, og hvorfra tårnklokken hver aften forkynder ”Fred hviler over land og by, ej verden larmer mer”. Og just disse kirker, deres uforvekslelige alder som vidnesbyrd om en svunden tids kristelighed beseglet med troens tegn, er netop udgangspunktet for disse linjer.

For nok ringer klokken om aftenen, men med ikke mindre appel søndag morgen og kalder til messe rundt om i by og på land. Og hvem har ikke oplevet transmissioner for andagtssøgende i rollen som børnepasser, som besøgende hos en syg eller som hjemmegående plejer af en ægtefælle eller en enlig nabo!

Omstændigheder, der altid vil fortrænge alt andet end det eneste fornødne, medmennesket. Så er det, at den radiotransmitterede messe kan opleves som en velsignelse, undertiden endda som mere end en erstatning for tilstedeværelsen i kirken. I tilgift får man som radiolytter fyldestgørende beskrivelser af gudshusets beliggenhed, dets historie med oprindelse og byggeår, sognets indbyggertal og trosmæssige tilhørsforhold samt aktiviteter omkring menighedspleje og andre hjælpeorganisationer. Hertil beskrivelser af det kirkelige inventar omkring højalter og apsis, prædikestol og bænkerader samt tårnklokken og orglet.

Heller ikke substansen i salmesangen forsømmes, selvom det både er set og hørt, at enkelte i menigheden har modtaget enetimer i sangens kunst, og derved forårsaget utilsigtet større afstand mellem bidragyderne i kirkebænken. Efter bedeslagenes stilhed introduceres højmessen ved orglet, dets formåen ydes retfærdighed, og som regel med opbud af al god vilje.

Hvorfor nu en så detaljeret beskrivelse af en radiotransmitteret højmesse? Fordi en person med smag og stil og hjertedannelse fortjener ikke at blive overset. Han er navnefælle med apostlen og martyren Santiago de Compostela med efternavnet Zebedæussen, har ingen helgenglorie eller martyrkrans og hedder slet og ret Jakob Zeuthen!

Bernhard Lewkovitch er komponist og mangeårig kantor ved Sankt Ansgars Kirke i København. Klummen Post Scriptum bringes på denne plads hver anden uge
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​