Ny pagt er et fremskridt for Europa, inklusive Danmark.
- Colourbox
Michael Ehrenreich |
1. februar 2012
Ny pagt er et fremskridt for Europa, inklusive Danmark
Den nye finanspagt er langtfra noget mirakelmiddel til at løse de massive gældsproblemer i en række sydeuropæiske lande. Men den er EU’s hidtil mest vidtgående forsøg på at forhindre nye gældskriser. Aftalen er et stort fremskridt for Europa og dermed også for Danmark, og derfor bør vi tilslutte os.
Med finanspagten får eurolandene endelig løst det problem, der opstod, da man i sin tid skabte den fælles mønt uden et tilhørende finanspolitisk samarbejde, der kunne forpligte landene til at føre en ansvarlig økonomisk politik.
LÆS OGSÅ: Ingen udsigt til folkeafstemning om pagtResultatet af, at man dengang lod problemet ligge, kender vi alle i dag. Flere lande med Grækenland, Irland og Portugal i spidsen øgede deres gældsætning dramatisk, og resten af euroområdet vendte det blinde øje til i håb om, at økonomisk vækst ville neutralisere unoderne. Men i stedet for vækst kom der krise, og så eksploderede vanskelighederne for alvor.
Finanspagten indebærer en disciplinering af eurolandene med en stribe skrappe krav til finanspolitikken, hvis man vil nyde godt af eurosamarbejdet. Dermed indledes en ny epoke i EU, hvor man politisk er parat til at tvinge partnerne i samarbejdet til på det økonomiske område at holde sig på dydens smalle sti til gavn for helheden.
At man tager dette skridt, kan kun være en fordel for Europa. I første omgang for at genvinde finansmarkedernes tillid og dernæst for at undgå nye, ødelæggende gældskriser, der vil lægge hindringer i vejen for ny vækst og svække Europa på den globale scene.
Eftersom eurosamarbejdet kun omfatter en del af EU-landene, inviteres alle til at være med i finanspagten. I kølvandet på topmødet i Bruxelles ser det ud til, at hele 25 af de 27 medlemslande vil deltage, og det er godt, selvom det bedste havde været, at alle gik med.
For Danmarks vedkommende har regeringen fra starten signaleret, at finanspagten er til dansk fordel, og dette indtryk blev bestyrket på topmødet. Hertil kommer, at regeringens krav til dansk tilslutning stort set blev imødekommet, og dermed tilgodeses hensynet til euroforbeholdet.
Det afgørende er, set fra en dansk synsvinkel, at vi bevarer adgangen til at tilrettelægge vores egne finanslove, hvis de blot holder sig inden for de overordnede økonomiske rammer, fastlagt af alle i fællesskab.
At såvel den nuværende som kommende regeringer afskæres fra at rutte med finanspolitikken og iføre sig spendérbukser i overstørrelse uden realøkonomisk grundlag, kan ingen vel have noget imod. Og er vi med i finanspagten, øges chancerne for, at andre – herunder finansmarkederne – tror på os, når vi siger udadtil , at vi optræder økonomisk ansvarligt.
Hvorvidt dansk deltagelse i finanspagten indebærer afgivelse af suverænitet og derfor kræver en folkeafstemning, afventer nu Justitsministeriets vurdering. Men umiddelbart ser det ikke ud til at være tilfældet. Dansk suverænitet bevares, og euroforbeholdet respekteres.
Det mest sandsynlige er, at tilslutning til pagten kan vedtages i Folketinget med støtte fra regeringspartierne samt Venstre og De Konservative. At det formentlig vil ske med denne brede opbakning, er en stor fordel, men det bør ikke afskære en grundig offentlig debat, inden tingets medlemmer trykker på knapperne.
I lyset af erfaringerne fra tidligere store beslutninger i EU-regi er det meget vigtigt, at så mange som muligt får indsigt i, hvad vi bevæger os ind i. Selvom flertallet i Folketinget ser ud til at være på plads, hviler der et fælles ansvar på ja-partierne om at arbejde for, at opbakningen bag deltagelsen i finanspagten ikke kun bliver bred på Christiansborg, men også uden for.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad