Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Finanspagten kræver debat til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Finanspagten kræver debat

Ny pagt er et fremskridt for Europa, inklusive Danmark.

- Colourbox

Tema

EU
flexblock

Emneord for denne artikel

finanskrise | EU | gæld | eurolandene | finanspagt
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Ny pagt er et fremskridt for Europa, inklusive Danmark

Den nye finanspagt er langtfra noget mirakelmiddel til at løse de massive gældsproblemer i en række sydeuropæiske lande. Men den er EU’s hidtil mest vidtgående forsøg på at forhindre nye gældskriser. Aftalen er et stort fremskridt for Europa og dermed også for Danmark, og derfor bør vi tilslutte os.

Med finanspagten får eurolandene endelig løst det problem, der opstod, da man i sin tid skabte den fælles mønt uden et tilhørende finanspolitisk samarbejde, der kunne forpligte landene til at føre en ansvarlig økonomisk politik.

LÆS OGSÅ:
Ingen udsigt til folkeafstemning om pagt

Resultatet af, at man dengang lod problemet ligge, kender vi alle i dag. Flere lande med Grækenland, Irland og Portugal i spidsen øgede deres gældsætning dramatisk, og resten af euroområdet vendte det blinde øje til i håb om, at økonomisk vækst ville neutralisere unoderne. Men i stedet for vækst kom der krise, og så eksploderede vanskelighederne for alvor.

Finanspagten indebærer en disciplinering af eurolandene med en stribe skrappe krav til finanspolitikken, hvis man vil nyde godt af eurosamarbejdet. Dermed indledes en ny epoke i EU, hvor man politisk er parat til at tvinge partnerne i samarbejdet til på det økonomiske område at holde sig på dydens smalle sti til gavn for helheden.

Annonce
At man tager dette skridt, kan kun være en fordel for Europa. I første omgang for at genvinde finansmarkedernes tillid og dernæst for at undgå nye, ødelæggende gældskriser, der vil lægge hindringer i vejen for ny vækst og svække Europa på den globale scene.

Eftersom eurosamarbejdet kun omfatter en del af EU-landene, inviteres alle til at være med i finanspagten. I kølvandet på topmødet i Bruxelles ser det ud til, at hele 25 af de 27 medlemslande vil deltage, og det er godt, selvom det bedste havde været, at alle gik med.

For Danmarks vedkommende har regeringen fra starten signaleret, at finanspagten er til dansk fordel, og dette indtryk blev bestyrket på topmødet. Hertil kommer, at regeringens krav til dansk tilslutning stort set blev imødekommet, og dermed tilgodeses hensynet til euroforbeholdet.

Det afgørende er, set fra en dansk synsvinkel, at vi bevarer adgangen til at tilrettelægge vores egne finanslove, hvis de blot holder sig inden for de overordnede økonomiske rammer, fastlagt af alle i fællesskab.

At såvel den nuværende som kommende regeringer afskæres fra at rutte med finanspolitikken og iføre sig spendérbukser i overstørrelse uden realøkonomisk grundlag, kan ingen vel have noget imod. Og er vi med i finanspagten, øges chancerne for, at andre – herunder finansmarkederne – tror på os, når vi siger udadtil , at vi optræder økonomisk ansvarligt.

Hvorvidt dansk deltagelse i finanspagten indebærer afgivelse af suverænitet og derfor kræver en folkeafstemning, afventer nu Justitsministeriets vurdering. Men umiddelbart ser det ikke ud til at være tilfældet. Dansk suverænitet bevares, og euroforbeholdet respekteres.

Det mest sandsynlige er, at tilslutning til pagten kan vedtages i Folketinget med støtte fra regeringspartierne samt Venstre og De Konservative. At det formentlig vil ske med denne brede opbakning, er en stor fordel, men det bør ikke afskære en grundig offentlig debat, inden tingets medlemmer trykker på knapperne.

I lyset af erfaringerne fra tidligere store beslutninger i EU-regi er det meget vigtigt, at så mange som muligt får indsigt i, hvad vi bevæger os ind i. Selvom flertallet i Folketinget ser ud til at være på plads, hviler der et fælles ansvar på ja-partierne om at arbejde for, at opbakningen bag deltagelsen i finanspagten ikke kun bliver bred på Christiansborg, men også uden for.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Tidligere ledere

Smagløs udstilling

Åbenhed om levende aborter

Til kamp for åndelig velfærd

Nej til Villy Søvndals mærker

Retsstat med blinde vinkler

Ud af vækstens vold

Bevar den folkelige forankring

Kvinderne i Afghanistan

Mellem stat og marked

Stil krav til pleje af mennesker

Den vigtige retssag i Haag

Helligdage bør være hellige

En dobbelt syrisk tragedie

Uproblematisk, men ...

Syg skyldforståelse er over os

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​