Berit Jebjerg |
1. februar 2012
Uddannelsessystemet kan umuligt klare problemet med unge arbejdsløse alene. Vi er nødt til at erkende, at en del unge har brug for en mere praktisk tilgang til arbejdslivet, skriver Berit Jebjerg
For et år siden var 19-årige Kenneth på bistandshjælp. I dag er han værdsat medarbejder på en af Q8’s tankstationer. Da han blev ansat, var hans selvtillid helt i bund. Han var droppet ud af en uddannelse og havde svært ved at finde et ståsted i en dagligdag, hvor der ikke var brug for ham. Den tid er længst overstået. I dag er han butikkens bedste sælger. Han har ambitioner om at blive souschef og vil læse hf i fritiden.
Jeg fortæller Kenneths historie, fordi den viser, hvilken forskel et arbejde kan gøre for et ungt menneske. Historien er på sin vis typisk. For der er rigtig mange som Kenneth, der er faldet fra i uddannelsessystemet og derefter er sendt på en hel række udsigtsløse jobsøgningskurser.
LÆS OGSÅ:
Unge ledige klarer sig dårligt hele livetKenneth var arbejdsløs på bistandshjælp i halvandet år. Og køen af unge arbejdsløse vokser, sådan at mere end hver tiende ung mellem 15 og 29 år i dag er arbejdsløs. Samtidig viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at 78.821 unge slet ikke laver noget. De er hverken i job eller uddannelse. Det er selvsagt ødelæggende både for de unge og for samfundet, der forsørger dem.
For at løse det alarmerede problem har beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) planer om at tvinge de unge til at tage en uddannelse. Og uddannelse er bestemt godt, for virksomhederne får brug for topkvalificeret arbejdskraft på den anden side af den økonomiske krise. Men uddannelsessystemet kan umuligt klare problemet alene. Ofte spiller skolerne fallit i forhold til de unge. En frafaldsprocent på næsten 50 på erhvervsskolerne taler sit tydelige sprog.
Mange unge mangler de boglige kvalifikationer, eller de kører simpelthen træt i skolelivet. Vi er nødt til at erkende, at en del unge har brug for en mere praktisk tilgang til arbejdslivet. Derfor må vi i virksomhederne lægge os i selen for at skaffe praktikpladser og arbejde til de unge – i høj grad for erhvervslivets egen skyld.
Vel er der krise, og mange virksomheder er pressede økonomisk. Men i Q8 er det vores erfaring, at når vi bruger ressourcer på at ansætte og opkvalificere en ung, bliver vi belønnet med en loyal og dygtig medarbejder.
Som eksemplet med Kenneth viser, får nogle af de unge mod på uddannelse, når de først er kommet godt i gang på en arbejdsplads. De har fået struktur på deres hverdag, de har fået ansvar og et arbejdsfællesskab, og for mange unge er det med den ballast nemmere at se, hvad en uddannelse kan bruges til. Her gør vi som arbejdsgivere de unge og os selv en tjeneste ved at stå klar med tilbud om opkvalificering.
I Q8 er det vores mål, at alle ansatte skal være attraktive på arbejdsmarkedet, og vi giver derfor også de unge, der viser evner og initiativ, mulighed for at uddanne sig i virksomheden. Ganske simpelt fordi vi betragter det som en god investering. Vi holder øje med de unge på vores tankstationer og har ad den vej fundet og udviklet mange talenter, også til job uden for Q8.
De unge har evner, som virksomhederne er nødt til at være med til at udvikle, for at vi i fremtidens Danmark har de kompetencer, der bliver brug for.
Berit Jebjerg er personalechef i Q8 og bestyrelsesmedlem i DI Handel
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad