Virksomheder må udvise større ansvar over for arbejdsløse unge

For et år siden var 19-årige Kenneth på bistandshjælp. I dag er han værdsat medarbejder på en af Q8’s tankstationer. Da han blev ansat, var hans selvtillid helt i bund. Han var droppet ud af en uddannelse og havde svært ved at finde et ståsted i en dagligdag, hvor der ikke var brug for ham. Den tid er længst overstået. I dag er han butikkens bedste sælger. Han har ambitioner om at blive souschef og vil læse hf i fritiden.

Jeg fortæller Kenneths historie, fordi den viser, hvilken forskel et arbejde kan gøre for et ungt menneske. Historien er på sin vis typisk. For der er rigtig mange som Kenneth, der er faldet fra i uddannelsessystemet og derefter er sendt på en hel række udsigtsløse jobsøgningskurser.

LÆS OGSÅ: Unge ledige klarer sig dårligt hele livet

Kenneth var arbejdsløs på bistandshjælp i halvandet år. Og køen af unge arbejdsløse vokser, sådan at mere end hver tiende ung mellem 15 og 29 år i dag er arbejdsløs. Samtidig viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at 78.821 unge slet ikke laver noget. De er hverken i job eller uddannelse. Det er selvsagt ødelæggende både for de unge og for samfundet, der forsørger dem.

For at løse det alarmerede problem har beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) planer om at tvinge de unge til at tage en uddannelse. Og uddannelse er bestemt godt, for virksomhederne får brug for topkvalificeret arbejdskraft på den anden side af den økonomiske krise. Men uddannelsessystemet kan umuligt klare problemet alene. Ofte spiller skolerne fallit i forhold til de unge. En frafaldsprocent på næsten 50 på erhvervsskolerne taler sit tydelige sprog.