Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Den lykkelige slutning mangler til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den lykkelige slutning mangler

Filmen følger Masja, der efterhånden mister sin barnetro på det nye Ruslands profane gud, Vladimir Putin.

- Foto fra filmen.

Emneord for denne artikel

USA | dokumentarfilm | Putin | Putins kys
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

”Putins kys”, der i weekenden vandt en filmpris på Sundance-festivalen i USA, er en glimrende dokumentarfilm om demokratiets trange kår

Fire stjerner ud af seks.

Hvordan skildrer man demokratiets trange vilkår i Rusland i en dokumentarfilm?

I ”Putins kys” har instruktøren Lise Birk Pedersen fået den fremragende idé at følge en ung kvinde, Masja, der i filmens løb mister sin barnetro på det nye Ruslands profane gud, Vladimir Putin. På den måde former filmen sig som en udviklingshistorie, der kunne udspille sig i en roman eller en fiktionsfilm. Men i modsætning til typiske fiktionsfortællinger bliver fortællingen ikke lukket helt ned i en lykkelig slutning. For historien fortsætter i virkeligheden uden for filmen.

LÆS OGSÅ: Her er vinderne af Sundance Film Festival

Annonce
Masja er et ungt håb i den Putin-venlige ungdomsorganisation Nasji. Vi lægger for på Nasjis sommerlejr, hvor organisationens karismatiske leder Vasilij Jakemenko i en tale fortæller medlemmerne, at de skal være nye mennesker, der skal kæmpe for et nyt, stærkt Rusland. Det hele foregår i en stemning af politisk halleluja, der topper, da Putin selv aflægger lejren besøg.

Fra starten følger filmen også et andet spor. Som en grel modsætning til lejrens sommerstemning ser vi i en nattescene en person blive overfaldet – på billeder fra et overvågningskamera. Først langt inde i filmen får vi at vide, hvem det var, der blev tæsket – og hvor slemt det var. Filmen spørger, om oppositionsfolkene har ret i deres påstand om, at overfaldet blev begået Nasjis voldelige stormtropper; af dem, der ikke er tilfredse med blot at fremhæve Ruslands storhed, men som tager sig af at banke dem, de opfatter som Ruslands fjender: demokrater og kritiske journalister, for eksempel.

Filmen giver stemme til flere russere fra oppositionen. Masja lærer dem at kende, og langsomt begynder hun at tvivle på, at Putin – og Nashi – er så renfærdig og rigtig, som hun engang troede. Selvom filmen ikke bringer det endegyldige bevis for påstanden om, at det er Nasji, der står bag både overfaldet i indledning og andre voldelige episoder, fremlægger den stærke indicier. En vigtig film i diskussionen om, hvordan det egentlig står til med demokratiet i Rusland.

Putins kys. Danmark 2011. Instruktion: Lise Birk Pedersen.

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​