På tids-rejse med Mozart

I 2006 vågner en mand op i Wien og har tilsyneladende foretaget en tidsrejse. Manden hedder Wolfgang Amadeus Mozart, og den berømte komponist tror, at han er ankommet til et hinsidigt refugium for at fuldende værket ”Requiem”. Det ene øjeblik lukker han øjnene på sit dødsleje med sin Constanze i hånden i 1791, det andet øjeblik slår han øjnene op og befinder sig blandt unge i et bofællesskab i Østrigs hovedstad. Hvor himmelsk uforståelig er ikke den moderne verden.

LÆS OGSÅ: Blandede bolsjer og Brahms

Denne b-films idé er grundlaget for forfatteren Eva Baronskys prisbelønnede debut med den sigende titel ”Hr. Mozart vågner op”. Derved er romanen også potentielt anstrengende. Som læser må man vælge at gå med på konceptet. Den første lange tredjedel er hr. Mozarts benovelse og forbløffelse over alt det nye ved at tage plat overhånd. Vil romanen alene være et portræt af nutidens tekniske frembringelser, oplevet gennem øjnene på en berømt fortidig hovedperson? Forunderlige tryllestave, der kan tænde for musik fra et helt orkester i en lille sort boks, spraglede kareter, åh så skræmmende metroer, stikkontaktens ild. Vi synes at skulle på en endeløs præsentationstur gennem Wien anno 2006, grebet i 1700-tallets sprog.

Langsomt folder romanen sig dog ud som et lille uimodståeligt portræt af et legende, gennemmusikalsk menneske, der rabler i sin måde at leve på. Ensomhed, vid og barnlig iver skaber en god litterær figur, også selvom replikkerne til tider kan lyde sådan: ”jeg er Mozart, den gamle Moseand, Mosegris, Mosefis”. Det er stærkt at kunne tegne et eventyrligt funklende portræt i en roman, der ellers tangerer det mudret humoristiske. Stemmer og stemninger bliver til musik, og musik er til at føle på helt konkret. ”Hvad hører du?” spørger Mozart den pige, han undervejs forelsker sig sanseløst i. ”Regnen,” svarer hun om lyden af indisk musik. ”Hr. Mozart vågner op” er således også en populær formidling af musik som en måde at interagere med verden på.