Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen De arabiske kvinders frigørelse vil få kamp til stregen til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

De arabiske kvinders frigørelse vil få kamp til stregen

Søren Staal"Det må være kvinderne selv og den samfundsudvikling, de sætter i gang, der skal fremme en mere åben forståelse af islams kvindesyn," siger Villy Søvndal.

- Søren Staal.

Fakta

Det Arabiske Initiativ

Den danske regering iværksatte Det Arabiske Initiativ i 2003 med det formål at skabe grundlag for...
Læs mere
flexblock

Emneord for denne artikel

islam | kvinder | værdikamp | Villy Søvndal | det arabiske forår
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Kvinderne er et centralt omdrejningspunkt i den spæde demokratiske udvikling efter det arabiske forår. Men vi må imødese en værdikamp om kvindernes rolle i samfundet, før vi ved, om pilen peger mod mere frigørelse, siger udenrigsminister Villy Søvndal (SF)

For et år siden stod han på Tahrirpladsen i Egyptens hovedstad, Kairo, og sugede indtrykkene til sig fra de tusinder af mennesker, der døgn efter døgn gjorde oprør mod det bestående, mod undertrykkelsen og stilstanden i samfundet. Især de kvinder, der – omend i kraftigt undertal – deltog i revolutionen, gjorde indtryk på Villy Søvndal (SF). Deres engagement var endnu et signal om, at der var nye tider på vej i den arabiske verden.

”Det er meget håbefuldt, hvad der er sat i gang. Hvad ingen af os drømte om for få år siden, er begyndt at ske,” siger den danske udenrigsminister.

LÆS OGSÅ: Regeringen vil hjælpe kvinderne i det arabiske forår

Lyset er næsten lige så skarpt over Udenrigsministeriet på Asiatisk Plads i København denne frostklare vintermorgen som over Tahrirpladsen i Kairo. Men det gør det ikke lettere for Villy Søvndal at gennemskue, hvor det arabiske forår ender. På den ene side er de demokratiske kræfter ubestridelige, på den anden side har de gamle regimer stadig faste greb om økonomien, og islamiske partier med en uvis dagsorden har fået stor opbakning ved de valg, der er afholdt indtil nu.

Annonce
”Vi kender ikke slutresultatet af det arabiske forår endnu, men vi er selv med til at påvirke det gennem den politik, vi fører,” siger han.

Efter udenrigsministerens mening er det vigtigt ikke at lade sig forskrække af, at det er de islamiske partier, der umiddelbart får størst opbakning. Villy Søvndal fremhæver, at man bør vurdere de nye regeringer på deres handlinger, ikke deres navne.

”De hedder jo allesammen noget med muslimsk til fornavn, men det synes jeg ikke, at man skal lade sig skræmme af. Der er ikke noget mystisk i, at det er muslimske partier, der har vundet valgene. Det er dem, der i mange år har været de eneste alternativer til den bestående magt. Dem, der har løftet de sociale og sundhedsmæssige opgaver og organiseret den modstand, der var mod regimerne. Nu må vi se, hvordan de vil bruge deres politiske indflydelse og dømme dem på det,” siger han.

Villy Søvndal lægger imidlertid ikke skjul på, at lige som det arabiske forår har givet kvinderne nye muligheder, har det også skabt nye udfordringer. Kvindernes rolle og placering i de arabiske samfund er en af de kampe, der kommer til at fylde mest i de kommende år, vurderer Villy Søvndal.

”Der kommer en værdikamp. Og der er ingen sikkerhed for, hvordan den falder ud. Kampen for frigørelse og ligestilling er ikke vundet endnu,” siger han.

Med værdikamp hentyder Villy Søvndal til, at kvinderne i Mellemøsten og Nordafrika langtfra er en homogen gruppe med fælles ønsker for fremtiden. Tværtimod. Kvinderne er vidt forskellige. De er vokset op under forskellige vilkår, nogle i fattigdom, nogle i velhavende familier. Nogle er meget veluddannede, andre næsten analfabeter. Nogle lever det moderne liv i storbyer som Kairo eller Tunis. Andre i primitive huse i støvede landsbyer langs Nilen eller ved foden af Marokkos Atlas-bjerge.

Kvindernes forskellige baggrunde og individuelle værdier kridter uundgåeligt banen op til en række sammenstød mellem de kvinder, der ikke kan få ligestilling og frihed hurtigt nok, og de kvinder, der enten tøver eller direkte modsætter sig ændringer.

”Der foregår en værdikamp mellem de kvinder, der ønsker økonomisk og politisk ligestilling, og så de kvinder, der foretrækker det bestående, de gamle tider. Det er der ikke noget mærkeligt i. Sådan var det også herhjemme under kvindekampen i 1970’erne. Det var bestemt ikke alle danske kvinder, der sympatiserede med rødstrømpernes oprør,” siger Villy Søvndal.

Netop derfor, understreger han, er det også så vigtigt, at Danmark ikke blot eksporterer sine tanker og erfaringer direkte videre til den arabiske verden. Det gælder om at finde den rette balance mellem de universelle menneskerrettigheder, som er Danmarks værdigrundlag, og en respekt for, at hver enkel arabisk befolkning finder sin egen model for udvikling og demokrati.

”Vi har ingen ret til at diktere deres udvikling. Vi skal ikke overtage deres proces, men vi skal støtte dem undervejs. Men der er selvfølgelig nogle ting, vi må insistere på. At kvinder skal have lov til at deltage i valg, for eksempel,” siger Villy Søvndal.

FN’s Udviklingsprogram, UNDP, tog i begyndelsen af 2000-tallet initiativ til en række rapporter om udviklingen i den arabiske verden. Indtil nu er kommet i alt seks rapporter med udelukkende arabiske intellektuelle og kunstnere som forfattere, som kulegraver og beskriver udviklingen i de mellemøstlige og nordafrikanske lande. Det er et gennemgående træk i rapporterne, at de identificerer ligestilling og kvinders deltagelse i det økonomiske, sociale og politiske liv som en af de tre mest afgørende forudsætninger for, at den arabiske verden kan opleve fremgang.

Især Arab Human Development Report fra 2005 konkluderede entydigt, at den arabiske verden ingen chancer har for at udvikle sig økonomisk, kulturelt eller vidensmæssigt uden frigørelse og ligestilling af kvinderne. Samme rapport undertregede dog også, at chancerne for mere ligestilling er tæt forbundet med, hvordan islam bliver tolket og praktiseret. Forfatterne peger på, at der er behov for, at de mere oplyste tolkninger af islam får større spillerum.

Villy Søvndal er enig i, at islam har en væsentlig indflydelse på, hvordan udviklingen kommer til at forløbe i de arabiske lande, præcis som religion har det i andre dele af verden. Men han mener, at man skal være varsom med at anskue islam som én given størrelse.

”Islam er mange ting. Kunsten er at støtte de tolkninger, der peger fremad,” siger han.

Udenrigsministeren afviser dog, at Danmark bør engagere sig direkte i arbejdet med at fremme de mere progressive tolkninger af islam for at styrke kvindernes frigørelse, sådan som Arab Human Development Report lægger op til. Efter Villy Søvndals mening er det klogere at lade kvinderne selv drive udviklingen.

”Det er jo lidt hønen eller ægget, om kvinderne bliver frigjorte, fordi religionen sætter dem fri, eller om religionen sætter kvinderne fri, fordi de bliver frigjorte nok til at insistere på, at det er sådan, det skal være. Jeg tror, det klogeste er at begynde med at give kvinderne en anden placering i samfundet. Det må være dem selv og den samfundsudvikling, de sætter i gang, der skal fremme en mere åben forståelse af islams kvindesyn,” siger han.

En anden af de store udfordringer, Villy Søvndal imødeser, er at få skabt økonomisk vækst i de nordafrikanske lande, som har gjort op med deres gamle styre. Uden flere arbejdspladser til især de mange unge indbyggere risikerer omvæltningerne at skuffe fælt.

”Mennesker lever ikke af demokrati alene. Der skal også brød til. Det arabiske forår risikerer at give bagslag, hvis befolkningerne oplever økonomisk tilbagegang. Derfor er det uhyre vigtigt, at landene får adgang til vores markeder,” siger han.

Mens Danmark gennem Det Arabiske Initiativ kan støtte den demokratiske proces direkte, er det EU, der har fat i den lange ende, når det gælder handel og økonomisk samarbejde. Ifølge Villy Søvndal er det bedste, Danmark kan gøre i den forbindelse, at presse på for at forbedre handelsaftalerne.

”Jeg tror og håber, at Europa kender sin besøgelsestid. Det er min vurdering, at der er er kommet en større parathed og forståelse i EU, for at det kan være farligt at lukke lande, som er i disse forandringsprocesser, ude,” siger han.

Tilbage står dog først og fremmest en forsigtig optimisme over, at tingene endelig er i skred – også i den arabiske verden.

”Vi har set i Sydamerika, Østeuropa og Sydeuropa – hvor diktaturerne florerede for blot få årtier siden – hvor stærk den demokratiske bølge er. Og nu oplever vi et dramatisk krav om at bestemme selv i Mellemøsten og det nordlige Afrika. Jeg kan kun håbe, at vi vil se samme resultater der som i de øvrige regioner. Vi skal blot have tålmodighed,” siger han.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4 | 5

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​