Nye stemmer i holocaust-litteraturen

”De fattige i Lodz” følger Rumkowskis hverdag og ubekvemme beslutninger. Hans menneskelige træk, indre tvivl, forhåbninger og samvittighedskvaler kan romangenren hjælpe med at forstå bedre, fortæller Steve Sem-Sandberg til Kristeligt Dagblad kort før højtidligheden i Tivoli. Han peger på Rumkowskis tale fra september 1942, hvor han overbragte budskabet til jøderne om udlevering af tusindvis af børn til deportering – et omdrejningspunkt i bogens handling.

”Da han holder talen, er han klar over, at han bringer et offer til alteret for at gøre livet lettere for resten. Det er hans grimme og blodige forpligtelse, og den kan vi bedre forstå med hjælp fra skønlitteraturens tolkningsmuligheder. Det er med til at give et mere komplekst billede af ham. Begivenhederne på de fire kvadratkilometer indeholder dramatiske problematikker og moralske dilemmaer, som for eksempel hvad ét menneske er værd. Det kan fagbøger ikke behandle på samme måde,” siger Steve Sem-Sandberg.

Han faldt over historien om jøderne i Lodz, mens han boede i Prag. Bydelen står der endnu, og han fandt frem til den såkaldte ghetto-krønike på over 3000 sider, der består af noter og optegnelser fra medarbejdere i ghettoens arkivafdeling, lige fra vejret til fødsler og anholdelser, som Rumkowskis politikorps foretog, når de fattige jøder strejkede eller gjorde oprør, mest på grund af sult. Han havde altså rammer, dokumentation og de menneskelige skæbner på plads. Resten kunne han selv fylde ud med sin fantasi og nysgerrighed.

Var Rumkowski en opportunist eller en helt?

”Det er ikke som en filosofisk udredning eller en historisk fagbog, der peger på en skyldig. En roman, der peger fingre, er en dårlig roman. Men genren kan hjælpe med at forstå hans valg og væsen meget bedre end en dokumentarisk fremstilling. Det er så op til læseren selv at vurdere hans beslutninger. For mig at se er han både offer og bøddel. Det var ikke omkostningsfrit at påtage sig den rolle. Han bliver selv det første offer, da han beslutter at samarbejde med nazisterne og må delegere og selektere dem, der skal sendes af sted. Han blev også det sidste offer, idet han og hans familie i 1944 som nogle af de sidste bliver sendt til Auschwitz og myrdet.”

Steve Sem-Sandberg og kolleger som for eksempel den norske forfatter Kjartan Fløgstad og den franske forfatter Jonathan Littell har succes med deres romaner om holocaust og Anden Verdenskrig i disse år. Det skyldes ifølge Steve Sem-Sandberg, at det først er nu, at der er plads til bøger af forfattere uden direkte tilknytning til begivenhederne.

”Hidtil har de overlevendes beretninger eller mindet om dem domineret holocaust-fortællinger. Det er en særlig type erfaringsskildringer, ofte biografisk og tilbageskuende og søgende efter en mening og en forklaring. Det er en pædagogisk metode, der skal bevise, at man kunne overleve. Der fokuseres meget på de gode kræfter og forsoningen. Det er næsten en ideologi. Der er en sentimental forsoningstrang, der holder det forfærdelige langt borte,” siger Steve Sem-Sandberg.

Holocaust kan ifølge ham, efterhånden som afstanden til krigen øges, skildres i en mindre følelsesladet kontekst. Han nævner Timothy Snyders bog ”Bloodlands”, der handler om et geografisk område omkring Ukraine, Polen, Baltikum og Hviderusland, hvor 14 millioner mennesker døde mellem 1933 og 1945.

”Vi har fortrængt den sandhed i lang tid. Der døde så mange, at der nærmest ikke var nogen med evner og intellekt til at berette om det, der overlevede. Der er sket en slags fordrejning af holocaust-hukommelsen,” siger Steve Sem-Sandberg.

”De fattige i Lodz” er ikke kun en beskrivelsen af vanvittig sult og elendighed. Der er tale om fuldstændig ubegribelige grusomheder, såsom tyske soldater, der leende kaster spædbørn ud ad vinduet, mens deres kammerater nedenfor forsøger at ”opfange” så mange som muligt på deres bajonetter. Det er rigtige hændelser, som mange har fundet for uhyrlige til at gengive i romanform, fortæller Sem-Sandberg. Vold og magtanvendelse fylder meget i hans roman, fra nazisternes overgreb til anholdelser af uromagere foretaget af Rumkowskis politikorps. Men der er også en mere opløftende side i al ulykken.

”Mange kritikere har peget på, hvor deprimerende og nedtrykkende romanen er. Men der er flere niveauer, for eksempel en antitese til formanden, der tilhørte en lille undergrundsgruppe. De ville ikke hjælpe nazisterne og foretog suppestrejker og sabotageaktioner på fabrikkerne, hvor de syede knapper forkert i uniformer til tyske soldater. De lyttede til radio om udviklingen i krigen og fastholdt et håb om frihed en dag. På den måde var der hele tiden en modstrøm og en insisteren på menneskelig værdighed.”

krasnik@k.dk

Steve Sem-Sandberg

Født 1958. Forfatter, debattør og litteraturkritiker. Debuterede i 1987 med romanen ”De ansiktslösa”. Nomineret til Augustprisen og Nordisk Råds litteraturpris med romanen ”Ravensbrück” (2003). ”Herfra til fremtiden” (2005) var hans første udgivelse på dansk. ”De fattige i Lodz” udkom i Sverige i 2009 og er oversat til over 20 sprog.

”Man har ofte diskuteret, hvordan eller om overhovedet rædslerne fra Anden Verdenskrig kunne fremstilles og beskrives i litteraturen og kunsten. Sem-Sandbergs roman lader sådanne spørgsmål forstumme.”

Kristeligt Dagblads anmeldelse Moritz Schramm om ”De fattige i Lodz”