Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Syv ud af ti: Ingen børnecheck til de rigeste til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Syv ud af ti: Ingen børnecheck til de rigeste

For rig til børnecheck? Et flertal af danskerne vil nu gøre børnechecken afhængig af hustandens indkomst.

- Mykola Velychko

Kommenter Hold mig opdateret

MED AFSTEMNING Børnecheck skal afgøres af ens indkomst, mener stort flertal af danskerne. Socialdemokrater åbne for diskussion om børnecheckens fremtid

Skal børnechecken afgøres af husstandens indkomst?
 
 
 
Står det til danskerne, kan velstillede familier fremover vinke farvel til børnechecken.

Det viser en ny undersøgelse, som UgebrevetA4 har foretaget i samarbejde med analyseinstituttet YouGov.

Kun 14 procent af danskerne mener, at børnechecken skal bestå i sin nuværende form, mens hele 71 procent mener, at retten til den såkaldte børneydelse skal afhænge af forældrenes indkomst.

Det skriver Ugebrevet A4.

Undersøgelsen er foretaget efter, at både regeringspartierne og Dansk Folkeparti den seneste tid har sået tvivl om børnecheckens fremtid. Det diskuteres blandt andet, om børnechecken fortsat skal gives til alle børnefamilier, uanset hvor meget mor og far tjener.

Socialdemokraternes finansordfører John Dyrby Paulsen (S) vil ikke afsløre, om regeringen bringer børnechecken med til forhandlingsbordet, når den kommende skattereform skal forhandles på plads.

Men han bekræfter overfor Ugebrevet A4, at børnechecken fortsat er i spil.

»Vi lægger op til en skattereform, hvor vi er helt åbne for, hvad vi kan inddrage, og der er ingen hellige køer. Vi skal hele vejen rundt, og derfor skal vi også kigge på børnechecken,« siger han.

Den samme melding lyder fra de radikales skatteordfører, Nadeem Farooq (R). Han mener, at det er nødvendigt at vende hver en sten i skattesystemet, hvis Danmark skal komme helskindet igennem den økonomiske krise.

»Hvis vi fortsat vil være et konkurrencedygtigt land, har vi brug for en helt fordomsfri debat om, hvilke ydelser der skal gives til hvem. Vi har sagt, at alle kommer til at bidrage, også de velstillede, og her har vi peget på børnechecken som et eksempel,« siger Nadeem Farooq.

Ingen af regeringspartierne har endnu fremlagt noget konkret forslag, men Socialdemokraterne har tidligere luftet tanken om at begynde på en aftrapning af børnechecken ved husstandsindkomster på over 600.000 kroner.

Selv om en eventuel indkomstgraduering af børnechecken vil gå ud over velstillede forældre, møder ideen opbakning på tværs af indkomstskel, viser A4 undersøgelsen.

Blandt danskerne med en årlig husstandsindkomst mellem 600.000 og 799.999 kroner er 70 procent enige i, at børnechecken bør afhænge af forældrenes indkomst.

Det samme gælder for 59 procent i gruppen med en husstandsindkomst på mere end 800.000 kroner. Her erklærer et mindretal på 27 procent sig uenige i synspunktet.

Opbakningen er dog størst blandt danskerne med en husstandsindkomst på mellem 200.000 og 399.999 kroner, hvor hele 76 procent vil gøre ydelsen indkomstafhængig, og kun 13 procent er imod.

Men den brede enighed strækker sig ikke til Christiansborg. Her advarer Venstre-skatteordfører Torsten Schack Pedersen om, at det vil svare til en øget beskatning, hvis de rigeste familier fratages børnechecken. Han retter en bredside mod regeringen.

»Det svarer til en stigning i marginalskatten, og dermed hæmmer man arbejdsudbuddet. Det kan vi ikke se noget som helst fornuftigt i. Nu er regeringen gået baglæns med både afskaffelse af kontanthjælpsloft, 450-timers reglen og starthjælpen. At fortsætte i den retning svækker dansk økonomi,« slår Torsten Schack Pedersen fast.

Han frygter ligesom flere økonomer, at nogle højtlønnede vil arbejde mindre for at komme ned på en indtægt, der berettiger til børnecheck, hvis man fjerner checken for de højest lønnede.

Men undersøgelsen fra Ugebrevet A4 viser, at flertallet af de velstillede danskere hverken vil arbejde mere eller mindre, hvis de mister børnechecken. Og det er kun forsvindende få, der efter eget udsagn vil arbejde mindre. I gruppen med en årlig husstandsindkomst mellem 600.000- 799.999 kroner svarer kun 6 procent, at de i så fald vil arbejde mindre, 73 procent vil hverken arbejde mere eller mindre, mens 13 procent vil arbejde mere.

Det gør dog ikke indtryk på Torsten Schack Pedersen (V).

»Der er jo fuldstændig enighed blandt økonomer om, at en højere marginalskat påvirker arbejdsudbuddet i negativ retning. Det er ikke en farbar vej at gå,« siger han.

KILDE:  Ugebrevet A4
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​