Fællesskab til verdens frelse

Bogen udmærker sig ved livsbekræftende optimisme og formens pædagogiske klarhed – og ved at forbinde teori med praktiske eksempler. Således hører vi om, hvordan beboere på Samsø har skabt, hvad der betegnes som ”et af verdens mest fremtrædende fællesskaber om vedvarende energi”. I det hele taget – påpeges det – er Danmark førende i verden med hensyn til udviklingen af vedvarende energi inden for folkelige fællesskaber. Desuden hører vi om erfaringer med samme – skal vi begribe – forløsende begreb andre steder i verden, i Japan, Bolivia, Maine samt på De Kanariske Øer og Niue i Stillehavet.

Hermansen og Nørretranders er meget opmærksomme på de muligheder for fællesskaber, der åbner sig med den nye teknologi inden for kommunikation og transport: Landsbyen er blevet global. Yderligere er de overbeviste om, at vi i fremtiden får flere fællesskaber – fordi klimaproblemer og miljøudfordringer kræver en alternativ produktion af mad, energi og andre fornødenheder. Forfatternes påstand er, at fællesskaber bedre end store firmaer og statslige beslutningstagere formår at etablere en frugtbar sameksistens med naturen og anvende en teknologi, der passer til lokale forhold.

Centralt i bogen står opgøret med forestillingen om Udkantsdanmark. At udnævne det meste af landet til udkant repræsenterer for Hermansen og Nørretranders ”en gennemtrængende hovedkvarter-tænkning”. I civil ulydighed mod denne lancerer de et nyt ord: Forkantsdanmark.

Og dette, beder de læserne bemærke, findes hverken i København eller Aarhus, ”men derude hvor landets industrihistorie alle dage er blevet skrevet: i provinsen”. Som eksempler nævnes blandt andet Danfoss, Grunfos og Lego. Og desuden: ”de små smedemestre, de små mejerier, de små gartnerier, som skabte de store revolutioner, der bar Danmarks industri frem”.

Noget af det ansporende ved den foreliggende bekendelse til fællesskabet som verdens frelse er i det hele taget Nørretranders og Hermansens i flere samenhænge kontroversielle tænkning.

For eksempel endvidere i forhold til egoisme. Hvorfor, spørger de, skulle der ”være en modsætning mellem at forfølge sin egen interesse og at forfølge andres interesser? Hvem siger, at de to ting ikke kan forenes? (...) Realiteten er at det meget ofte er godt for én selv at gøre noget for andre. Derfor skal man gøre noget for andre helt for sin egen skyld”.

Ja, bogen er virkelig skrevet med sans for polemisk effekt. Og for slogans – som dette ”Det gør godt at gøre godt”. Samt endelig – og ikke mindst – med sans for at konkretisere de behandlede motiver. Noget, som tillige præger passagerne om egoisme, der på en overraskende – men for bogen typisk måde – forbindes med tanker om skattelovgivning.

Søren Hermansen og Tor Nørretranders: Fælledskab = fælled + fællesskab. 192 sider. 250 kroner. Samsø Energiakademi.