Det er en kulegravning af velfærdsstaten

Ved vi ikke tilstrækkeligt om dette område allerede?

”Nej. Der mangler i den grad en oversigt over, hvad der ligger af viden, og hvad der stadig mangler at blive gravet frem. Mit felt er museumsverdenen, og her mangler der forbløffende meget. Så den nye indsats er ikke bare en god idé, den er også meget nødvendig.

LÆS OGSÅ: Spørgsmålet er, om pengene bruges rigtigt

Hvad kan de berørte og samfundet som sådan få ud af den nye forskningsindsats?

”Der er sket det, at man ikke har inkluderet børnehjemsbørnene eller de andre svigtede grupper i fortællingen om samfundet. Vi har ikke bevaret sporene efter deres liv. Med de nye forskningsmidler får de berørte en form for oprejsning. Fra nærmest ikke at findes bliver de nu en lige så vigtig del af samfundshistorien som alt mulig andet. I virkeligheden kan det her blive en kulegravning af velfærdsstaten og dens udvikling. Og jeg tror, det kan blive en stor aha-oplevelse for mange, når de får indsigt i de svageste gruppers levevilkår gennem historien. Der er stadig mange myter og fortællinger, der ikke passer om disse grupper, og de bliver forhåbentlig nu korrigeret, så vi lærer ikke at gå tilbage i gamle spor.

Flere grupper har bedt om en undskyldning for, hvad der skete. Er dette tiltag lige så godt?

”Det her har intet med en undskyldning at gøre. For det handler ikke bare om overgreb og klager, det er også en afdækning af velfærdsstatens forbedringer på hele området. Så en undskyldning mangler vi stadig, selvom Norge og mange andre lande for længst har givet en.