Anders Ellebæk Madsen |
2. februar 2012
Brugt tøj bør sendes til fattigere lande, ikke brændes
Kristeligt Dagblad skrev i går, at Kirkens Korshær sender 450 ton tøj til afbrænding hvert år. Mange andre kirkelige organisationer har valgt at gøre det anderledes, og for eksempel Folkekirkens Nødhjælp giver en del af deres overskydende tøj til Dansk Balkan Mission, der videresender tøjet til udsatte borgere i Balkanlandene.
LÆS OGSÅ: Fra gavmilde hænder til fortærende flammer Forskningen giver forskellige svar på, om det gavner at give brugt tøj til verdens fattige. Man kan ikke altid kontrollere, hvem der får fingrene i tøjet, og økonomer har tidligere peget på, at salg af genbrugstøj til dumpingpriser er med til at undergrave den lokale tøjindustri.
Andre undersøgelser peger på, at handel med genbrugstøj i Den Tredje Verden ikke er et større samfundsøkonomisk problem. Og det er denne forskning, Kirkens Korshær nu vil indrette sig efter ved at sende det tøj videre, de ikke kan sælge.
Hvor vigtigt det lokale marked end er, må man holde fast ved, at det lokale marked ikke altid formår at sprede velstand nok til at klæde alle sine borgere på. Og netop dette bør være et grundlæggende mål for en hjælpeorganisation, også uden for landets grænser.
En vigtig sondring at holde sig for øje er, om tøj gives eller sælges til fattige verdensdele. Tøj som gave konkurrerer i mindre grad med det lokale marked, hvorimod tøj, der sælges videre, udgør en større risiko for lokale handlende.
Kirkens Korshær repræsenterer i alt væsentligt det bedste ved dansk kristendom. Men det er ikke nogen god forklaring på valget af destination for de 450 ton tøj, at ”det ikke er os, der smider tøjet ud, men danskerne,” som var organisationens første svar. Når man står med det konkrete tøj, som i de fleste giveres bevidsthed kommer andre til gavn, må man tage et ansvar for sit videre valg. Selvom organisationens mål ikke er at arbejde uden for Danmark, og selvom der uvægerligt vil være en ubrugelig rest, som må smides ud, er der god ræson i at videresende det tøj, som danskerne lige præcis ikke har valgt at smide ud, men at give til genbrug.
Det brændte tøj peger på et større problem: konsumerismen. De 450 ton tøj svarer til, at hver dansker har givet omkring 100 gram tøj, som er lige til at smide ud. Tallet bliver meget større, hvis man medregner andre organisationer. Et tegn på giverglæde, men også på forbrug. Ifølge filosoffen Peter Singer har hver amerikansk kvinde for 3000 kroner tøj i sit klædeskab, som hun aldrig går med. Vi lever i et overflodssamfund, der som det naturligste spytter tøj ud, der ikke levede op til forventningerne i det begejstrede købsøjeblik. Det er en ændring af dette forbrug, der virkelig ville gøre en forskel.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad