"Jeg ser det socialhistoriske projekt som et vigtigt projekt for soning," siger socialminister Karen Hækkerup om forskningsprojektet.
- Rune Johansen/Scanpix Denmark
Line Vaaben |
2. februar 2012
Over de næste tre år skal et historisk projekt med millioner i ryggen endevende Danmarks socialhistorie. Blandt andet ved hjælp af øjenvidneberetninger vil politikerne have klarhed over, hvordan børnehjemsbørn, åndssvage og sinds-lidende er blevet behandlet siden Anden Verdenskrig
Afstraffelser, medicinske forsøg, indespærring og andre overgreb. Det er noget af det, som børnehjemsbørn, udviklingshæmmede og sindslidende i nyere tid blev udsat for – endda ofte i den bedste mening. Nu har politikere i Folketinget afsat millioner af kroner til et større socialhistorisk projekt, der skal sikre, at viden om, hvordan vi har behandlet de udsatte, bliver bevaret, dokumenteret og formidlet.
LÆS OGSÅ:
Dette er bedre end en undskyldning”Jeg ser det socialhistoriske projekt som et vigtigt projekt for soning. Det er et sted, hvor de berørte kan få hele deres historie fortalt og dokumenteret på en måde, så andre kan lære af deres oplevelser. Det kan være med til at vise, hvordan forholdene var tidligere, og give retning for, at der skal vi ikke hen igen.”
Sådan lyder det fra socialminister Karen Hækkerup (S), der glæder sig over, at der i bred politisk enighed er fundet 7,7 millioner kroner til at gå i gang med afdækningen allerede i år.
Historiker Sniff Anders Nexø, adjunkt ved SAXO-Instituttet, Københavns Universitet, var sidste år med til at foretage den historiske udredning om børn født uden for ægteskab i Grønland. Hun kalder det nye projekt ”utroligt relevant”:
”Historiske udredninger kan tjene til at skabe en forståelse hos os alle om, hvordan vores tænkning om, hvad der er det rigtige at gøre, skifter over tid. Den umiddelbare mavereaktion er at pege fingre ad historien og sige, at det var forfærdeligt, og at det skyldtes nogle onde mennesker, der ikke ville borgerne det bedste. Men når man graver ned i materialet, er noget af det mest tankevækkende, man får øje på, faktisk, at de professionelle i andre historiske perioder har været overbevist om, at de gjorde det rigtige både for samfundet og for borgeren, også når de gav nogen det hvide snit eller satte dem ud på en ø,” siger Sniff Andersen Nexø, der derfor mener, at socialhistorisk viden kan være en øjenåbner for nutiden:
”Historien inviterer os også til at reflektere over og være kritiske over for den måde, vi anskuer sociale klienter, psykisk syge og andre udsatte grupper på i dag,” siger hun.
Forskningsprojektet falder i tre dele: Først skal eksisterende viden og forskning samles og suppleres med øjenvidneberetninger. Materialet skal herefter danne baggrund for undervisningsmateriale til både skolebørn og studerende på professionshøjskolerne. Og i sidste ende skal materialet formidles virtuelt.
Sytter Kristensen, formand for landsforeningen for udviklingshæmmede og pårørende, LEV, ser det nye forskningsprojekt som en anerkendelse:
”Det er meget bedre end en undskyldning, det her - det er en anerkendelse af, at der er brug for at belyse og dokumentere de ting, som de udviklingshæmmede har gennemlevet, blandt andet for at undgå, at det sker igen. Så kan man bagefter sige: Det er ikke noget, vi er stolte af, men vi er blevet klogere,” siger Sytter Kristensen, som er spændt på, hvad projektet vil trække frem i lyset:
”Jeg kan sagtens forestille mig, at man finder ting, når man graver sig ned i historien, som vi ikke har anet noget om, enten fordi det var for grimt, eller vi bare ikke tidligere har syntes, det var interessant.”
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad