Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Kirkemusik må gerne have kant til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kirkemusik må gerne have kant

"Det er en slags folke-oplysning, der er i spil, og det sømmer sig vel i Grundtvigs og Kolds fædreland," mener Morten Schuldt-Jensen om koncerterne.

- Sokkelund Sangkor.

Fakta

Frobenius Koncerten

En flerårig satsning med henblik på at fremme interessen for klassisk kirkemusik. De første...
Læs mere
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Dirigent og musikforsker Morten Schuldt-Jensen har fået penge af orgelbyggerne Frobenius’ fond til at stille skarpt på kirkemusikken. På søndag lægger han ud med at opføre Brahms’ ”Ein deutsches Requiem” i Aarhus Domkirke

De fleste af os bliver rørt på en helt særlig måde, når vi ved en koncert hører Halleluja-koret fra Händels ”Messias” eller de kendte passager fra Bachs ”Matthæus-Passion”. De store kirkemusikalske værker tænder bestemte forventninger i os, og som regel bliver forventningerne indfriet, for værkerne opføres på nogenlunde samme måde hver gang og sender dermed på samme følelsesmæssige sekvens.

LÆS OGSÅ: Med den brede pensel

Men nu har professor ved konservatoriet i Freiburg danskeren Morten Schuldt-Jensen sat sig for, at det skal være anderledes. Han er træt af det, han kalder det kirkemusikalske skåneprogram, og har sat sig for at gennemføre en koncertrække over flere år, hvor store kirkemusikalske værker opføres med fokus på deres indhold og uden hensyntagen til den opførelsespraksis, der gennem årene har været tradition for. Søndag lægger han ud med at opføre Brahms’ ”Ein deutsches Requiem” i Aarhus Domkirke, og dagen efter gentages koncerten i Helligåndskirken i København.

”Nogle vil mene, at Brahms har skrevet sit requiem som en katolsk messe for de døde, men jeg vil mene, at det, Brahms i virkeligheden har skrevet, er en glædeskantate for de levende. De fleste vil komme med en forventning om at høre storslået, trist musik, men vil forlade kirken med boblende livsmod,” lover Morten Schuldt-Jensen og tilføjer:

Annonce
”Når vi opfører musikken, kigger vi på noderne, som om de er helt nye, og glemmer alt om den heroiske og sentimentale opførelsestradition, der foreligger. Der er ingen hellighed i Brahms’ værk, men derimod glæde og jubel.

Når det er blevet muligt for Morten Schuldt-Jensen at sætte kirkemusikken på dagsordenen på en ny måde, skyldes det Frobeniusfonden, der i 2002 overtog aktierne i Th. Frobenius & Sønner Orgelbyggeri. Fondens formål er at styrke kirkemusikken i Danmark, og de har bedt Morten Schuldt-Jensen om at stå i spidsen for et formidlingsprojekt, der skal give publikum lejlighed til at opleve vigtige kirkemusikalske værker i en anden ramme end normalt. Meget passende begynder projektet så i Aarhus Domkirke, hvor orgelbyggervirksomhedens største orgel har hjemme. Projektet har fået titlen Frobenius Koncerten og kommer til at løbe i en årrække – måske helt frem til 2017, som er det store jubilæumsår for den lutherske reformation.

Komponisterne i koncert­rækken er blandt andet valgt ud fra deres forskellighed, og tanken er at komme bag om den situation og den tid, som værkerne er skrevet ind i. Som eksempel nævner Morten Schuldt-Jensen et værk som Bachs H-mol-messe, der efter planen skal opføres til næste år.

”Bach var luthersk inspireret, men hans menighed i Leipzig, som også var hans arbejdsgiver, var pietistisk, og den syntes, han var for farverig. Han søgte derfor væk og skrev H-mol-messen som en slags jobansøgning til kongen af Sachsen. Kongen var katolik, og derfor skrev Bach en katolsk messe. Når jeg så fortolker den i dag, vil jeg gerne lægge komponistens situation som luthersk tænkende, men med et katolsk ”bestillingsværk” ind i musikken og ikke pille alle de nuancer ud af værket, som det oftest bliver gjort. Jeg vil gerne have, at folk forstår, at Brahms har sit eget trosmæssige udgangspunkt,” siger Morten Schuldt-Jensen, der mener, at kirkemusikken meget gerne må have kant, og han går gerne i rette med dogmer af kirkelig eller musikalsk art.

”At stille spørgsmål ved traditionen skulle gerne blive et varemærke for Frobenius Koncerten, så det at gå til kirkekoncert kan være vedkommende og hæve sig lidt ud over den blotte underholdning. Det er en slags folkeoplysning, der er i spil, og det sømmer sig vel i Grundtvigs og Kolds fædreland,” mener Morten Schuldt-Jensen.

Projektet kommer ud over koncerterne også til at bestå af en række symposier, hvor de kirkemusikalske værker vil blive analyseret. Desuden er det aftalt med Det Kongelige Musikkonservatorium, at Frobenius Koncerten kan fungere som en platform for unge solister, der gerne vil synge og spille kirkemusik. Solisterne vil blive udvalgt ved en offentlig audition, og det sker første gang i juni i år med henblik på opførelsen af Bachs H-mol-messen i februar 2013.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​