Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Med den brede pensel til din ven.
Med den brede pensel
Sjællands Symfoniorkester, der også kalder sig "Copenhagen Phil", afholder i den første halve snes dage af februar en imponerende Brahms-festival
-
Flot start på Brahms-festival
Sjællands Symfoniorkester, der også kalder sig ”Copenhagen Phil”, afholder i den første halve snes dage af februar en imponerende Brahms-festival. I løbet af fire koncerter opfører man alle hans fire symfonier plus de to klaverkoncerter, violinkoncerten og dobbeltkoncerten for violin, cello og orkester.
LÆS OGSÅ: Kirkemusik må gerne have kant
Med den første koncert i et bidende koldt Tivoli kom man flot fra land, da den unge tyske pianist Martin Helmchen var solist i den anden klaverkoncert i B-dur (opus 83), som Brahms selv i et brev til en mæcen kaldte “en ganske lille klaverkoncert med en ganske lille scherzo”.
Noget af et understatement, for den kom til at bestå af fire granvoksne satser og er måske den mest symfonisk anlagte koncert i musikhistorien.
Annonce
Helmchen spillede den fremragende, godt bistået af orkestret, hvor der var rigtig meget at glæde sig over, ikke mindst solocellisten Richard Krugs smukke spil i den inderlige andante: pludselig en passage med intim kammermusik midt i det storslået symfoniske.
Men hvordan ville aftenens dirigent – ja, hele festivalens dirigent – klare sig, når han uden solist skulle føre orkestret gennem et værk som Brahms’ første symfoni?
Rumæneren Cristian Mandeal, der i 22 år har været chefdirigent for Bukarest-filharmonikerne og angiveligt anser Brahms for den mest betydelige komponist i det 19. århundrede, viste sig at være en mand af den gamle skole. Og det er i denne sammenhæng ment som en stor ros!
Brahms blev malet med den brede pensel. Det indebar, at man ikke alene fik tid til at dvæle ved symfoniens notoriske klanglige skønhed – uden at det på noget tidspunkt blev slæbende – men at strukturen i alle fire satser trådte krystalklart frem. Opbygningen til det berømte tema i fjerdesatsen, hvor Brahms uden den mindste ironi gør reverens til glædeshymnen i fjerdesatsen af Beethovens 9. symfoni, blev eksemplarisk gennemført og uden slinger i allegroen ført frem til et pragtfuldt klimaks på hele symfonien.
Dertil kom nye fine individuelle præstationer som eksempelvis Andreas Fosdals slanke obospil og koncertmester Frederik Ølands ømme violinsolo i slutningen af andensatsen.
Mandeal er igen i spidsen for Sjællands Symfoniorkester lørdag den 4., hvor man i Tivolis Koncertsal opfører Brahms’ 3. symfoni og den 1. klaverkoncert (med Lars Vogt som solist), hvorefter man rykker ind i Konservatoriets Koncertsal på Rosenørns Allé.
Her giver man onsdag den 8. februar Brahms’ 2. symfoni og violinkoncerten (med Vadim Repin som solist), og endelig sættes der lørdag den 11. punktum med den 4. symfoni og dobbeltkoncerten.
Brahms-festival i Tivoli, den 1. februar: Sjællands Symfoni-orkester, dirigent: Cristian Mandeal, klaver: Martin Helmchen.
LÆS OGSÅ: Kirkemusik må gerne have kant
Med den første koncert i et bidende koldt Tivoli kom man flot fra land, da den unge tyske pianist Martin Helmchen var solist i den anden klaverkoncert i B-dur (opus 83), som Brahms selv i et brev til en mæcen kaldte “en ganske lille klaverkoncert med en ganske lille scherzo”.
Noget af et understatement, for den kom til at bestå af fire granvoksne satser og er måske den mest symfonisk anlagte koncert i musikhistorien.
Men hvordan ville aftenens dirigent – ja, hele festivalens dirigent – klare sig, når han uden solist skulle føre orkestret gennem et værk som Brahms’ første symfoni?
Rumæneren Cristian Mandeal, der i 22 år har været chefdirigent for Bukarest-filharmonikerne og angiveligt anser Brahms for den mest betydelige komponist i det 19. århundrede, viste sig at være en mand af den gamle skole. Og det er i denne sammenhæng ment som en stor ros!
Brahms blev malet med den brede pensel. Det indebar, at man ikke alene fik tid til at dvæle ved symfoniens notoriske klanglige skønhed – uden at det på noget tidspunkt blev slæbende – men at strukturen i alle fire satser trådte krystalklart frem. Opbygningen til det berømte tema i fjerdesatsen, hvor Brahms uden den mindste ironi gør reverens til glædeshymnen i fjerdesatsen af Beethovens 9. symfoni, blev eksemplarisk gennemført og uden slinger i allegroen ført frem til et pragtfuldt klimaks på hele symfonien.
Dertil kom nye fine individuelle præstationer som eksempelvis Andreas Fosdals slanke obospil og koncertmester Frederik Ølands ømme violinsolo i slutningen af andensatsen.
Mandeal er igen i spidsen for Sjællands Symfoniorkester lørdag den 4., hvor man i Tivolis Koncertsal opfører Brahms’ 3. symfoni og den 1. klaverkoncert (med Lars Vogt som solist), hvorefter man rykker ind i Konservatoriets Koncertsal på Rosenørns Allé.
Her giver man onsdag den 8. februar Brahms’ 2. symfoni og violinkoncerten (med Vadim Repin som solist), og endelig sættes der lørdag den 11. punktum med den 4. symfoni og dobbeltkoncerten.
Brahms-festival i Tivoli, den 1. februar: Sjællands Symfoni-orkester, dirigent: Cristian Mandeal, klaver: Martin Helmchen.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
10 vigtigste ting at vide
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
-
10 vigtigste ting at vide om organdonation
