Birthe B. Pedersen |
3. februar 2012
Både hæren og tilhængere af tidligere præsident Mubarak beskyldes for at stå bag voldsdramaet efter en fodboldkamp i Port Said. Et tegn på, at valget ikke har løst magtkampen i Egypten, mener ekspert
Fodbolddramaet i den egyptiske havneby Port Said har fået en politisk dimension med påstandene om, at hæren skulle stå bag de voldsomme sammenstød mellem fodboldfans onsdag aften. Mindst 74 mennesker blev dræbt og omkring 1000 såret under optøjer efter kampen mellem to lokale hold, Al Ahli og Al Masry.
LÆS OGSÅ: Arabisk vinter afløser forår. Egypten har ikke set den sidste af sine plagerI går samledes vrede egyptere dagen igennem flere steder i Kairo, og tilhængere af fodboldklubben Al Ahli indtog den centrale Tahrir-plads i den hensigt at gå i demonstrationstog til det egyptiske indenrigsministerium.
Fra flere sider fremsættes påstande om, at sammenstødet var fjernstyret af politiske interesser, og skydeskive for beskyldningerne er især den egyptiske hær samt feltmarskal Mohamed Hussein Tantawi, leder af Egyptens Væbnede Styrkers Øverste Råd og landets egentlige magthaver siden revolutionen.
”Tantawis hoved på et fad,” kræver Al Ahlys fanklub, Ultraerne, på deres facebook-side.
Også indenrigminister Mohammed Ibrahim er i skudlinjen og beskyldes for at have sat for få politistyrker ind ved fodboldkampen.
Nogle fodboldfans mener, at optøjerne ikke blev udløst af ophidsede tilskuere, men af bøller med det formål at skabe kaos. Og flere peger på, at politiet og hæren var tydeligt fraværende i forbindelse med fodboldkampen. Nogle få urobetjente forsøgte at beskytte spillerne mod de oprørte fodboldfans, men blev hurtigt løbet over ende.
Også Det Muslimske Broderskab i Egypten øjner ”en usynlig hånd” bag kampene. Næstformand for Broderskabets Friheds- og Retfærdighedsparti, Essam el-Erian, beskylder politiet og militæret for forsømmelighed.
”Der er nogen, som bevidst forsøger at skabe kaos og forhindre en fredelig overdragelse af magten,” siger Essam el-Erian uden klart at præcisere, om han hentyder til hæren eller tilhængere af tidligere præsident Mubarak.
Helle Malmvig, seniorforsker ved Mellemøstafdelingen ved Dansk Institut for Internationale Studier, tror ikke umiddelbart på komplotteorierne.
”Hæren kan have en interesse i urolighederne som eksempel på, hvor galt det kan gå, hvis den marginaliseres. Men samtidig har politistyrkerne været ualmindeligt passive efter revolutionen, hvor de blev beskyldt for at nedkæmpe oprørerne med hård hånd. Og denne passivitet kan i sig selv give spillerum for kaotiske tilstande,” mener Helle Malmvig.
”Der er især tale om, at de forskellige fløje i det egyptiske samfund gør denne dramatiske begivenhed politisk for at fremme deres egne synspunkter. Det er et symptom på, at magtkampen mellem hæren, Det Muslimske Broderskab og de sekulære demokratiske kræfter ikke er blevet løst af det netop overståede parlamentsvalg,” mener Helle Malmvig.
Spørgsmålet er, om hæren godvilligt vil afgive magten og herunder ophæve den undtagelsestilstand, som blandt andet tillader rettergang ved militærdomstole.
I sidste uge forsøgte demonstranter med krav om mere demokrati at nå frem til Indenrigsministeriet, men blev blokeret undervejs af medlemmer af Det Muslimske Broderskab.
”Hæren og Det Muslimske Broderskab gør fælles front mod de mere sekulære, demokratiske kræfter i Egypten. Men samtidig er de uenige om sammensætningen af det råd, som nu skal udarbejde en ny forfatning. Militæret kræver at blive repræsenteret i rådet, men broderskabet vil kun udpege valgte medlemmer af det nye parlament. Fodboldkampen gøres til en brik i dette magtspil,” mener Helle Malmvig.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad