Fotobyline:TEGNING: PETER M. JENSEN
-
Iben Thranholm |
3. februar 2012
Veluddannede kvinder uden børn kigger på "De unge mødre", som var de aber i zoologisk have. Disse kvinder fortjener at modtage mere respekt for at sætte liv i verden trods trange kår. Det mener Iben Tranholm, teolog og journalist
”DE UNGE MØDRE” er et tv-program på Kanal 4, som gennem de seneste seks år har været aldeles populært og stærkt omdiskuteret. Her følger seerne en række purunge piger, som alle har det til fælles, at de har fået barn, mens de stadig var teenagere og uden uddannelse.
Man kommer helt tæt på pigernes dagligliv med babyerne, og hvordan de klarer tilværelsen som alenemødre. Jeg synes, at disse piger er heltinder og fortjener al ære og støtte, fordi de trods modstand fra alle sider har vilje til at bringe et nyt liv til verden. Det får de desværre ingen anerkendelse for, men bliver tværtimod sat i gabestokken.
Programmet er sjovt nok meget populært blandt veluddannede kvinder og velbemidlede kvinder, der har deres på det knastørre. Det såkaldt grønne segment, der ifølge alle analyser burde holde sig til at se TV-Avisen og Deadline. Når de alligevel ikke kan lade være med at zappe over på ”De unge mødre”, er det, fordi det er som at kigge ind i et bur i Zoologisk Have, konkluderer en undersøgelse fra Roskilde Universitetscenter.
LÆS OGSÅ:
Spædbørn medvirker ufrivilligt i serie
Programmet fascinerer de veluddannede, fordi flere af dem faktisk drømmer om at stå af karriereræset og i stedet hoppe i gummistøvler eller bage boller i det lille hus ude på landet. De synes også, det er lidt snyd, at de unge mødre har så let ved at finde en ny kæreste, selvom de er enten gravide eller har børn i forvejen.
De skolede reagerer med jalousi, fordi disse purunge kvinder i virkeligheden tør leve nogle sande værdier ud, som de veluddannede er blevet afskåret fra, fordi deres uddannelse står i vejen. Samtidig svælger de i forargelse og ser ”De unge mødre” som et freakshow. De beroliger sig selv med, at det bare er en drøm, og at det er langt bedre at have en uddannelse og vente med børn.
Programmet er også en seermagnet, fordi det bekræfter klasseforskelle, og i dagens Danmark er unge mødre tabere. For kort tid siden var formiddagsaviserne ude med overskrifter som ”De unge mødres barske nedtur”, hvor man kunne læse om skilsmisse, narko og babyvold, tvangsfjernelse og skiftende kærester. Altså et bevis på, hvor galt det kan gå, hvis man bliver mor for tidligt og ikke får den forjættede uddannelse. Et gys, der kan få enhver kvindelig universitetsstuderende til at lovprise den frie abort.
Samfundets holdning er, at en ung mor ikke er i stand til at varetage sit barns interesser. Det er ikke bare nedladende, men også usandt. Der er også skilsmisser, skiftende partnere, vold og euforiserende stoffer blandt samfundets top, der venter med at få børn til fyrreårsalderen. Det er der bare ingen, der taler højt om. At få et barn tidligt, og før man får en uddannelse, betragtes altså som et samfundsproblem. Men det stopper ikke her. For når uddannelsen skal tages i brug, bliver det ikke bedre, for nu er barnet en hæmsko for karrien. Moderskabet udsættes på ubestemt tid.
Selvom vi har flere fertilitetsklinikker end nogensinde, hersker der en vanvittig forskrækkelse over at få børn i vores kultur. Det kan godt være, at kvinden er blevet frigjort til at uddanne sig og arbejde på lige vilkår med mændene, men hendes moderskab er voldsomt undertrykt og på det nærmeste foragtet, ligesom de unge mødre er det.
Når de sterile, veluddannede sidder klistret til skærmen for at følge de unge mødre, er der dog meget, som tyder på, at det at være kvinde faktisk er at være mor. Men fordi samfundet ingen taknemmelighed viser over for kvinder, selvom de tilfører det nye samfundsborgere, og fordi kvinder bliver tudet ørerne fulde med, at det er vigtigere at få en uddannelse, er de så forskrækkede, at de ikke tør blive mødre. Det er alt for risikabelt.
Resultatet er, at kvinder tror, at moderskabet er den direkte vej til elendighed, og tendensen går i retning af en sterilisering af kvinden, så hun skal finde lykken i at arbejde og producere.
Men er det et kvindeliv, som er værd at leve? Psykiatrifonden har netop offentliggjort en rapport, der viser, at hver fjerde kvinde i Danmark har så ondt i livet, at hun er i fare for et reelt sammenbrud. Kunne det måske have noget at gøre med, at samfundet ikke giver hende mange muligheder for at føle sig lykkelig med at være mor? Jeg tror det.
LÆS OGSÅ:
Færre unge piger bliver gravideI kristendommen er moderen med barnet i favnen, madonnaen, et billede på Guds livgivende kærlighed. Gud har givet kvinden et fortrin frem for manden, fordi hun er den, som giver livet og nærer det. Hun er noget så fint som Guds medskaber af menneskeheden, ja, hans nærmeste samarbejdspartner. Hvor trist, at vi nu har skabt et samfund, hvor denne kvindelige egenskab er blevet lavstatus, og hvor kvinder har solgt fødselsretten for et stykke eksamenspapir.
Kirkeligt set bliver skrevet på skift af folketingsmedlem Birthe Rønn Hornbech (V), teolog og journalist Iben Thranholm, teolog og generalsekretær i Luthersk Mission Jens Ole Christensen, biskop over Aarhus Stift Kjeld Holm og generalsekretær for Caritas og formand for Rådet for Socialt Udsatte Jann Sjursen
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad