Stress er det moderne livs strejke

”Pludselig kunne jeg ikke magte mit arbejdsliv,” siger Jesper Lotz.

Han kom dermed med i statistikken over danskere, der rammes af stress. Verdenssundhedsorganisationen WHO forudser, at stress bliver en af de væsentligste kilder til sygdom i 2020.

”Det, som vi ved og er enige om i stressforskningen, er, at omkring hver tiende dansker er alvorligt påvirket af stress i hverdagen. De har ikke bare travlt, men har det ikke godt med det. Det er de 10 procent, vi er nervøse for, fordi langvarig stress kan føre til fysisk og psykisk sygdom. De 10 procent har større risiko for depression, hjerte-kar- og lungesygsomme og for tidlig død,” siger leder af Københavns Stressforskningscenter, lektor og cand.scient.san.publ. Naja Hulvej Rod, Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.

Hvad er stress? Ordet kommer af det latinske strictum og betyder at stringere – stramme til. Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stresspåvirkning kan føre til sygdom. Det siger DR’s læge, Peter Qvortrup Geisling, der som foredragsholder og forfatter til bogen ”Førstehjælp til et sundt arbejdsliv” beskæftiger sig med stress.

”Langvarig stress defineres ved de symptomer, der dukker op, når hjernen er blevet belastet for længe – det vil sige søvnbesvær, tristhed, fysisk træthed, problemer med hukommelsen og nedsat lyst til sex. Alle de symptomer udgør samlet et sygdomsbillede og er nogle af advarselstegnene på, at din hjerne har været på arbejde for længe. Det er kemi det hele,” siger Peter Qvortrup Geisling.

Han forklarer, at man skal forestille sig, at hjernen er blevet bombarderet med krav i hele og halve år, og det kan være både i privatlivet og i arbejdslivet. Alle de mange påvirkninger ender i det center af hjernen, der hedder hypothalamus, som er der, følelserne sidder. Den overophedede hypothalamus sender besked til hypofysen, som via blodet sender et hormon ned til binyrerne. Det får binyrerne til at producere stress-hormonet kortisol, og det kommer via blodet tilbage til hjernen.

”Når din hjerne er blevet forgiftet af dit eget stresshormon, kortisol, er det, at symptomerne på langvarig stress dukker op,” siger Peter Qvortrup Geisling.

Han er fortaler for, at den enkelte selv har et ansvar for, at stressen ikke løber af med en.

”Det er vigtigt, at folk indimellem giver sig selv et mentalt serviceeftersyn. De mennesker, der lever med en mast kalender, har en chef, der ikke tager hensyn, eller som selv vil for meget – de er nødt til at rense ud i deres liv, for ellers er livet lige pludselig gået. Og den vigtigste telefonopringning, man kan få, er de symptomer, som kroppen sender ud ved langvarig stress. Så er man nødt til at sætte sig ned og mærke efter, om kursen i ens liv er den rigtige, og om man lever efter egne eller andres forventninger,” siger Peter Qvortrup Geisling og tilføjer:

”Da det danske samfund ikke har en samlet strategi for behandling af stress, er vi alle nødsaget til at tage udgangspunkt i os selv. Det er også for vigtigt et spørgsmål til, at vi hænger det op på politikerne eller samfundet.”

Vicepolitikommissær Jesper Lotz havde det skidt, mens han var sygemeldt fra sit arbejde. Han sov dårligt, tankerne kørte rundt, han havde skyldfølelse over ikke at kunne klare sit arbejde og var enormt træt. Men han var ikke den eneste hos politiet, der var gået ned med stress. Københavns Politis arbejdsmiljøafdeling har derfor indledt et samarbejde med den private og humanitære organisation PsykiatriFonden, der arrangerer kurser for mennesker med psykiske tilstande som stress, angst og depression. På kurset får deltagerne viden om sygdommene, indsigt i egen sårbarhed og redskaber til at forebygge tilbagefald. Knap 20 politifolk har deltaget i kurset, og en af dem er Jesper Lotz.

”Det havde stor betydning for mig at få viden om og indsigt i, hvad stress er, og at få værktøjer til at få det bedre og forebygge, at man får tilbagefald. Og det er jo også afhængigt af, hvordan jeg lever mit arbejdsliv. På kurset har jeg lært, at man typisk kommer tilbage på arbejde efter en sygemelding med masser af energi. Men det dur ikke, at man farer ud over stepperne, for når man har en elastik, der en gang er knækket, tåler den ikke at blive strammet for meget igen. Så kan man blive fysisk dårlig,” siger Jesper Lotz.

PsykiatriFonden har iværksat flere tiltag og aktiviteter i forhold til stress.

”Det har vi, fordi stress er et stort og diffust afgrænset problem. Vi ved, at stress, der enten ikke tages alvorligt, eller hvor folk ikke lærer at håndtere det, kan føre til psykiske sygdomme som depression og angst,” siger speciallæge i psykiatri Anne Lindhardt, der er centerchef for Psykiatrisk Center København og formand for PsykiatriFonden.

”Samtidig er der ingen tvivl om, at stresstilstande og følelsen af ikke at slå til er stigende. Det kan hænge sammen med, at der er kommet effektivitets- og kontrolmekanismer, der styrer arbejdslivet, og som gør, at mange føler sig under større pres. Der er mindre rummelighed på arbejdsmarkedet, der er også kommet en anden form for konkurrencementalitet ind, og det kan være svært at styre balancen mellem arbejde og fritid,” siger Anne Lindhardt.

Hun mener, at ansvaret for, at flere og flere bliver syge af langvarig stress, ligger flere steder.

”Det er et ansvar, der kommer fra toppen og hele vejen ned i en organisation. Den enkelte medarbejder skal føle, at han og hun er en del af en ånd, der tager stress alvorligt. Det betyder meget, at man er set, så ansvarlighed og opmærksomhed er afgørende egenskaber hos chefer. Men når nogen er ude i noget med angst, depression eller stress, er der mange, der føler sig usikre på, hvad de kan sige og gøre. Der er brug for faktuel viden om, hvad der skal ske,” siger Anne Lindhardt.

Men det moderne arbejdsliv er komplekst, påpeger etnolog, lektor og ph.d. Kirsten Marie Bovbjerg, Institut for Uddannelse og Pædagogik ved DPU/Aarhus Universitet. I sin bog ”Motivation og mismod. Effektivisering og stress på offentlige arbejdspladser” kommer hun blandt ind på et begrebet ”det proaktive regime”.

”Det er karakteriseret ved selvledelse, og det er stigmatiserende ikke at kunne håndtere sit arbejdsliv. Men i virkeligheden burde man beskytte medarbejderne mod deres motivation. I dag kan man ikke længere sige, at det er medarbejdere, der ikke kan lide deres arbejde, som får stress. Det er måden, som mennesker forholder sig til deres arbejde på, der giver stress.”

”Før handlede arbejdsmiljø om røg, støj og møg. I dag spørger man om, hvad det er for ting hos medarbejderne, der gør, at de får stress. Der ligger en forestilling om, at de, der er påvirkelige og går ned med stress, også er dem, der ikke kunne vise rettidig omhu. Og ledelsen er overrasket over medarbejdere med stress, for det er jo blevet sagt, at de skulle tage vare på sig selv. Men det er svært, for hvordan gør man det, og hvornår sidder man og piver?”.

”Jeg tror, at rigtig mange ledere gerne vil gøre det godt på arbejdsmiljøområdet, og det er dyrt med syge medarbejdere. Men lederne er også under stress. De skal have deres medarbejdere til at yde toppræstationer, nogle ledere har resultatløn, og andre har bestyrelse og aktionærer at tage hensyn til. Så der kan være andre økonomiske eller politiske interesser at tage hensyn til end medarbejdernes ve og vel.”

”I dag kan man sige, at når man sygemelder sig med stress, er det den individuelle strejke. Det er svært, fordi det, nogle oplever som stressende, er noget, andre ser som et ønskejob. Det, der kan være godt arbejdsliv for nogen, kan være nedbrydende for andre,” siger Kirsten Marie Bovbjerg.

Hun har bemærket, at nogle af dem, der rammes af stress, troede, at det aldrig ville ske for dem. Og at det efterhånden er sjældent at møde nogen, der ikke har haft stresssymptomer.

”Derfor er det nødvendigt at erkende, at alle kan blive ramt. Og at de, der lige nu er proaktive og kan klare mosten, måske er dem, der om 5 eller 10 år ligger med stress. I dag er der ikke den arbejdsplads, der ikke har en stresspolitik eller et sundhedstilbud. Der bliver tilbudt coaching, meditation og psykologsamtaler. Men trods alt dette er der ikke noget, der tyder på, at stresskurven bliver knækket. Måske er det medicinen, der er noget i vejen med, fordi man placerer ansvaret hos den enkelte. Måske skal virksomhederne overveje noget andet, nemlig at tænke over, hvad det er for mekanismer, der hele tiden får medarbejderne til at knække.”

fortsætter næste side

Karoline Klaksvig, der er arbejdsmiljøchef i DA, Dansk Arbejdsgiverforening, og medlem af bestyrelsen for Forebyggelsesfonden, mener, at stress bør anskues i en bred kontekst.

”Vi skal både tage højde for samfundsudviklingen, der for tiden er præget af finanskrise, jobusikkerhed og deraf pres på familierne og den enkelte. Og vi skal også drøfte stress i relation til sundhed og den enkeltes eget ansvar. Jeg er enig i, at vi lever i en vanskelig tid og under et kæmpe forandringspres, der kan være stressende for mange. Men vi er nødt til at omstille og finde nye måder at gøre tingene på både i den offentlige og private sektor, hvis det danske samfund skal følge med. De konstante forandringer er kommet for at blive, det er blevet et grundvilkår, som vi alle er nødt til at håndtere,” siger Karoline Klaksvig.

I november sidste år kom vicepolitikommissær Jesper Lotz tilbage på arbejde på fuld tid, men i en ny stilling som gruppeleder for en administrativ afdeling, der varetager sager under særlovgivningen som for eksempel sager om tilhold, indfødsret og ferieindbetaling.

”Jeg har det godt igen, fordi jeg fastholder mig selv i at prioritere, og det vil sige det menneskelige først, og det administrative bagefter. Og det har været en stor hjælp at opdage, at det ind imellem er tilladt at sige nej. Man er nødt til at tillade sig selv at sige, at hvis der er 10 opgaver, så kan jeg altså klare de otte. Efter jeg fik stress, har jeg fået super opbakning fra mit arbejde. Og der er sket en kæmpe omstrukturering for at imødegå stress. Jeg var den fjerde, der gik ned, og det har organisationen lært af. Men man er nødt til også at holde øje med sig selv og ikke forvente, at ens leder ser alting. Du skal passe på dig selv, for du har kun dig selv.”