Bombepiloter med behov for tilgivelse

Bogens kvalitet er blandet. Fortællingerne kan blive for melodramatiske og savne de finere nuancer. Det sidste gælder for eksempel ”Hoveddøren” om en mand, der har travlt med alt andet end at leve og som næsten-død i forbindelse med et hjerteanfald konfronteres med sin fatale fejltagelse og bliver bevidst om kærlighedens alternativ. I historien, der aldrig rigtigt løfter sig op over det banale, bryder Klinker med hverdagsrealismen ved centralt i handlingen at indføre nogle drømmeagtige sekvenser. Det samme gør han i ”Flugten” om en lagerchef, der kort efter sit 25-års jubilæum vil stikke af fra det, der er blevet hans liv. Men efter en trafikulykke ender han på en båd, hvor han konfronteres med en mand, hvis navn har en betænkelig beslægtethed med den Charon, der sejler de døde til Hades.

Samlingens to bedste for­tællinger, den første og den sidste, har begge motiver fra Anden Verdenskrig. I den allerede nævnte – om soning og tilgivelse – møder vi en engelsk flyver, der i 1993 ser tilbage på sin deltagelse i bombardementet af Dresden en februarnat i 1945. 35.000 mennesker blev dræbt. Han opfatter aktionen som ren terror – og lider af skyldfølelse. Det har han ikke været ene om. I flyveren på vej hjem fra togtet lod et katolsk medlem af besætningen syndsbekendelsen lyde på alle de tilstedeværendes vegne – med bøn om nåde. En afgørende pointe i den smukke og stærke fortælling er, at Gud tilgiver den, der angrer. Hovedpersonen konkluderer, at Gud gjorde det muligt for besætningen at leve videre.

”Momenta” handler om et mindesamvær i 1984 i Nordjylland for både engelske og tyske flyvere fra krigens tid. Hovedpersonen er en englænder, der i 1940 blev skudt ned under et angiveligt nytteløst bombardement af flyvepladsen i Aalborg og i forbindelse med samværet genser manden, der fældede ham og hans fly. Han traf ham også umiddelbart efter nedskydningen og opdagede, at selv en fjende kan opføre sig som et medmenneske – og endda som en medlidende. Ved gensynet giver de to mænd langsomt hinanden hånden. ”Det var ikke mange flyvere forundt at hilse på den, som næsten havde slået én ihjel. Det var et privilegium, uanset hvor mærkeligt det kunne lyde”. Håndtrykket – og i det hele taget gensynet – får en forløsende betydning og bliver en bekræftelse af en menneskelighed og en gensidig respekt, der kan overleve endog en krig. Fremhævelsen af dette er fortællingens kerne.

Max Ulrich Klinker: SMAK. 277 sider. Kroner 199.00. EC Edition.