Et liv med kronisk sygdom

Egentlig synes jeg, det er lidt barsk, at skulle have disse elementer integreret i tilværelsen, når man ikke er mere end godt 40 år gammel. Men man bliver jo ikke spurgt, om det er noget, man har lyst til. Jeg har tilpasset min tilværelse til de nye vilkår, og det er ikke så slemt. Og jeg er også på det rene med, at mange har det meget værre end mig.

Ændrede livsvilkår får nok de fleste til at stoppe lidt op. Sådan er det i hvert fald gået for mit vedkommende, hvilket måske egentlig er meget godt. Generne i kølvandet på lidelserne har i perioder været meget store, mens de er på et tåleligt niveau for tiden. Uanset det har jeg set i øjnene, at tingene aldrig bliver helt som før, og at jeg skal leve med lidelserne resten af min tid. Disse fakta har betydet, at jeg er blevet meget mere opmærksom på de væsentlige ting i tilværelsen – og måske allermest de uvæsentlige ting. Der er ingen grund til at hidse sig op over bagateller.

Opmærksomheden er i højere grad blevet rettet mod at nyde hver eneste dag mest muligt og glæde sig over de ting, som sker i nuet, frem for at bekymre sig for meget om fremtiden. For fra det ene øjeblik til det andet kan tingene ændre sig på en måde, som gør, at man pludselig ikke længere kan det, man kunne i går. John Lennons tekst til sangen ”Beautiful Boy” siger noget om det: ”Life is what happens to you while you are busy making other plans.” Oversat: ”Livet er det, der sker, mens du er optaget af andre planer.”

Noget, jeg i den sammenhæng virkelig er glad for, er, at jeg har haft mulighed for at hjælpe andre med samme slags helbredsmæssige problemer, som jeg selv døjer med. Pludselig giver det lidt mening, at man har været udsat for det, man har. Det er virkelig en stor glæde at kunne hjælpe andre med råd og vejledning. Der, hvor jeg har haft mulighed for at kunne byde ind med noget, er i tandgruppen under Patientforeningen Danmark. Det er bare så godt at stifte bekendtskab med andre, som præcis ved, hvad det vil sige at have store helbredsmæssige problemer af samme art.

Et andet positivt aspekt er, at jeg har fundet ud af, at der visse steder virkelig findes sundhedspersoner, som er i besiddelse af stor empati. Man kan måske have en vis forventning om, at det skal forholde sig sådan. Jeg har i hvert fald lyst til at fremhæve personalet på min lokale tandklinik, hvor jeg er kommet så ofte. Den empati, som jeg oplever hos dem, går noget videre, end hvad jeg umiddelbart ville forvente. Det er altså rart især på de dage, hvor det hele virkelig bare er noget møg.Venlig hilsen

Hans Erik

Kære Hans Erik

Tak for dit brev. Det er godt at læse, at du får god behandling, og at du bliver mødt med så stor og langvarig empati, at du får lyst til at skrive om det. Det er desværre ikke alle, der har fået gode og lange uddannelser, der samtidig er venlige og indfølende.

Indimellem oplever vi desværre, at menneskers kropslige eller psykiske lidelser forværres, hvis de mødes af manglende omtanke og ufølsomhed. Mange bitre mennesker kan findes blandt dem, som ikke mødte empati privat eller blandt dem, der skulle hjælpe. Man kan også mødes af fordomme og uvidenhed.

Empati og menneskelighed gør ikke det hele, men mødes man af den sammen med god faglighed, kan det tilsammen bidrage til, at der kan findes en vej i livet med de begrænsninger, der i forskellig grad og til forskellige tider bliver et livsvilkår, når man har en kronisk lidelse.

Du minder os om, at vi alle må tage vare på dagen i dag og de øjeblikke, vi får, og at proportionssansen må skærpes, sådan at vi kan blive mere bevidste om, hvad der er stort og småt, og hvad der er vigtigt og uvigtigt.

At du tilligemed har fundet det meningsfuldt at dele dine erfaringer til hjælp for andre, er godt at høre.

Mange, der rammes af en kronisk lidelse, stoppes op i livet og udfordres på en speciel måde over for livets store spørgsmål, både overfor det eksistentielle og i relation til andre mennesker.

I den forbindelse har vi lyst til at nævne en bog, der udkom sidste år, der hedder ”Hvad i alverden er meningen? – Om at leve med kronisk sygdom og handicap” på Unitas Forlag.

Ikke fordi en af os har skrevet et kapitel i denne antologi, men fordi det er en god bog, hvor mange forfattere fra forskellige vinkler kaster lys ind over den komplekse virkelighed, som berører rigtig mange mennesker med kronisk sygdom, og som pårørende og behandlere også kan have glæde af at læse om.

Mange hilsener

Annette og Jørgen Due Madsen