Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Biskop raser: Jeg bliver misbrugt i reklame til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Biskop raser: Jeg bliver misbrugt i reklame

Biskop Karsten Nissen utilfreds over at være blevet brugt i reklame for missionshotel. Reklamebureau beklager

- Henning Bagger/Scanpix

3 debatindlæg Hold mig opdateret

Biskop Karsten Nissen utilfreds over at være blevet brugt i reklame for missionshotel. Reklamebureau beklager

Biskop Karsten Nissen føler sig direkte misbrugt i en sag, hvor det kristne pressebureau KPresse har brugt ham i et reklamefremstød for det indremissionske Best Western Hotel Hebron i København.

Biskoppen siger, at han ikke i sin vildeste fantasi forestillet sig, at hans udtalelser om hotellet ville blive stykket sammen til en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ:  Biskop optræder i reklame for hotel

Det var ikke desto mindre, hvad der skete - og det er biskoppen meget ked af.

Annonce
- Jeg har ikke lavet nogen aftale om, at der skulle udsendes en pressemeddelelse med mit navn alene. Det er jeg ikke tilfreds med, siger Karsten Nissen.

Under overskriften "Biskop: Hotel Hebron er mit andet hjem" reklamerer han for missionshotellet.

- Der er god stemning, venligt personale, velmøblerede værelser, lækker morgenbuffet og oplagte konferencelokaler, siger biskoppen i pressemeddelelsen.

Og selv om Karsten Nissen står ved sine rosende ord om det indremissionske hotel, vil han bede det kristne pressebureau KPresse om at tilbagekalde pressemeddelelsen.

- Jeg vil bede dem udsende en ny pressemeddelelse, fordi det er slet ikke den måde, jeg har forstået min rolle i den sag, siger biskoppen.

Karsten Nissen henviser til, at han troede, at hans udtalelser skulle bruges i en folder ved siden af andre tilfredse kunders udtalelser.

At han står som eneste afsender i pressemeddelelsen betegner biskoppen som meget forkert.

- Både fordi jeg bestrider et offentligt embede, men i det hele taget kan man ikke tillade sig at bruge folk på den måde, uden de er klar over det, hvad enten de har et offentligt embede eller ej, siger han.

Hos KPresse tager direktør Svend Løbner det fulde ansvar for fejlen, og han har nu tilbagekaldt pressemeddelelsen.

- Vi har ikke helt overvejet den tyngde, han har som kirkelig og gejstlig. Det beklager vi, for som biskop kan han selvfølgelig ikke anbefale ét hotel i Danmark på den måde, siger Svend Løbner.

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Kommunikation eller manipulation?

otto, publiceret d.03/02 15:03 (for 4 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Biskop raser: Jeg bliver misbrugt i reklame
Interessant, at KPresse er synonymt med det såkaldte Kirkeligt Medieakademi. Et firma, der hævder at hjælpe kirkelige med at blive dygtige til at kommunikere via medierne… Man får unægtelig indtryk af, at formålet især er at hjælpe sig selv. Fadæsen kan evt. indgå i undervisningen som eksempel på (lidt for) dygtig manipulation via medierne – der synes at være enmandsfirmaets spidskompetence. Hotel Hebron lægger sikkert gerne lokaler til som tak for hjælpen.
Del Link

Biskop raser: Jeg bliver misbrugt i reklame

Peter, publiceret d.03/02 16:32 (for 4 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Biskop raser: Jeg bliver misbrugt i reklame
Hehe, Karsten Nissen er tilsyneladende bestyrelsesmedlem i Kirkeligt Medieakademi, så mon ikke den står på lidt intern spanking ....
Del Link

Ikke engang et pressebureau er fejlfrit

Kirkeligt Medieakademi, publiceret d.04/02 19:11 (for 4 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Biskop raser: Jeg bliver misbrugt i reklame
Vores pressebureau kan i hvert fald ikke beskyldes for at være for langsomt! Vi er meget kede af situationen, men må indrømme, at når vi sender pressemeddelelser ud hver og hver anden dag, så kan det gå lidt for stærkt. Ikke en gang et pressebureau er fejlfrit. Og selv en seriøs og troværdig avis som Kristeligt Dagblad må ind imellem trykke en berigtigelse, fordi journalisten havde galt fat i noget. Gad vide om der over hovedet findes virksomheder, som aldrig laver fejl? Det tror jeg ikke. Troværdigheden kommer ind, når virksomheden retter op på fejlen. Og det gjorde KPresse et par timer efter ved at udsende endnu en pressemeddelelse, hvor jeg tog ansvar for fejltagelsen og bad om at den famøse pressemeddelelse blev smidt skraldspanden. Mvh. Svend Løbner
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​