Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Flere ikke-kirkelige sætter deres børn i kristne friskoler til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flere ikke-kirkelige sætter deres børn i kristne friskoler

Ønsket om mere faglighed og tryggere rammer får stadig flere forældre til at vælge kristne friskoler frem for folkeskolen til deres børn. Men det kan udvande det kristne grundlag, mener professor

- colourbox

7 debatindlæg Hold mig opdateret

Ønsket om mere faglighed og tryggere rammer får stadig flere forældre til at vælge kristne friskoler frem for folkeskolen til deres børn. Men det kan udvande det kristne grundlag, mener professor

Fadervor og morgensang er ikke grunden til, at Malte og Ursula Haugaard hver dag sender deres syvårige dreng Louis i den kristne friskole Lygten Skole i Københavns nordvestkvarter.

”Vi er ikke kristne, men for os var det vigtigt at give Louis en tryg skolestart. Folkeskolen, som Louis hører til, mente vi var for stor og miljøet for hårdt. Derfor valgte vi denne løsning,” forklarer de.

LÆS OGSÅ: Nydanskere fravælger folkeskolen

Og familien Haugaards valg er langtfra enestående. Foreningen af Kristne Friskoler (FKF), som er en skoleforening for 35 kristne friskoler, har gennem de seneste 12 år oplevet en vedvarende stigning i elevtallet.

Annonce
Siden 2005 er det steget 15 procent, så der nu er 6649 elever, og stadig flere af dem er fra ikke-kirkelige familier. På nogle af friskolerne er det kun 10-20 procent af familierne, som er kirkeligt aktive.

Skoleleder på Lygten Skole Henrik Christensen står ofte over for de forældre, som vælger skolen på trods af, at de ikke selv er kristne.

”Ofte er det kristne element ikke kun en sekundær ting for forældrene, men noget, der ligger endnu længere nede på deres liste. Mange vælger simpelthen at skrive deres børn op her, blot fordi det er en lille skole, som giver deres børn en tryg skolegang. Mange siger endda, at friskoler er det, som folkeskolen var førhen: traditionsbunden med solide værdier, og det tiltrækker mange forældre – kristne eller ej.”

Ifølge professor i specialpædagogik ved Aarhus Universitet Niels Egelund er det ønsket om ro, disciplin og mere faglighed, når forældre i stigende grad vælger privatskoler og herunder friskoler i stedet for folkeskolen.Men når forældre med ikke-kirkelig baggrund vælger kristne friskoler, er der en risiko for, at kristendommen falder i baggrunden, vurderer han.

”Det kristne element risikerer at blive negligeret, hvis der begynder at være mange i en klasse, der ikke tror på Gud. Så vil der måske være børn og deres forældre, som ikke støtter op om de kristne traditioner, fordi de ikke finder det så vigtigt,” siger han.

For Carsten Hjorth Pedersen, daglig leder af Kristent Pædagogisk Institut, er udviklingen dog kun positiv.

”Det er jo gode værdier, som disse ikke-kristne børn bliver mødt med, og samtidig er det sundt for skolerne og for de børn, som kommer fra kristne hjem, at de møder en mangfoldighed i både elev- og forældregruppen. Jeg er sikker på, at skolerne har så stærk og klar en profil, at de står ved det, de er, nemlig kristne.”

Hos FKF deler de begejstringen for det stigende elevtal. Hvorvidt børnene kommer fra kristne familier har ikke den store betydning.

”Vi er glade for, at de kristne friskoler søges og bruges af mange forskellige familier. Selvom det er skoler, som er bygget op omkring et kristent grundlag, betyder det jo ikke, at den er lukket for en bestemt gruppe mennesker. Det er jo kun fint, at det er et tilbud, som andre også kan se kvaliteten i, ” siger sekretariatsleder i FKF Hans Jørgen Hansen.

hagemeister@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Niels Egelund, igen, igen ....

Lars J. Helbo, publiceret d.04/02 14:32 (for 4 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Flere ikke-kirkelige sætter deres børn i kristne friskoler
Hvorfor skal Niels Egelund altid udtale sig om ting, som han tydeligvis ikke har forstand på? Jeg kender ikke hans kompetancer i detaljer; men de omfatter i hvert fald ikke de frie skoler.

For et stykke tid siden var han ude med en påstand om, at en friskole, der afløser en nedlagt folkeskole, normalt lukker igen efter få år - uanset at der findes omfattende undersøgelser, der beviser det stik modsatte. Hans argument var, at når en folkeskole nedlægges pga. manglende/vigende elevgrundlag, så vil elevgrundlaget også mangle til den nye friskole.

Det er trist, hvis man i universitetsverdenen kan komme igennem med den slags pseudoargumenter. For det første er der stor forskel på elevbehovet. En folkeskole skal i fremtiden have mindst 450 elever, en friskole kan fint drives med 100. For det andet er det jo ikke den samme skole. Friskolen vil måske starte nogenlunde der, hvor folkeskolen lukkede; men den er jo ikke statisk. Der kommer nye mennesker til og med tiden udvikler den sig. De to "detaljer" overså professoren.

Tilsvarende her. En kristen friskole er jo ikke en lukket klub, hvor det handler om at holde alle andre ude. Tværtimod, den bygger på et budskab, som er for hele folket. Hvis der kommer børn fra ikke-kristne familier, så betyder det jo, at disse familier gennem børnene bliver påvirket af budskabet. Det kaldes vist en form for mission.

Det grundlæggende problem er nok, at Niels Egelund opfatter en skole som en institution, der skal levere en tjenesteydelse. Det skal være effektivt og billigt, derfor skal skolerne være så store som muligt. Det giver mulighed for en effektiv undervisning i store faglige enheder. Lidt ligesom de store svine- eller kyllingefarme.

Tilsvarende opfatter han de frie skoler som alternative biokost-forretninger, hvor dem der ønsker det kan få en anden ydelse mod en højere pris. I den tankegang er det klart, at alle der ønsker en alternativ ydelse skal passe på, at de kommer ind i den rigtige forretning.

Men i virkeligheden er det jo helt anderledes. En friskole er ikke en forretning, hvor man sælger en færdig, alternativ vare (det kunne man måske sige om nogle privatskoler - men Niels Egelund forstår jo heller ikke forskellen mellem privatskoler og friskoler). Nej, en friskole er en levende organisme, der påvirker hele det omgivende samfund. Den bygger på et værdigrundlag, en samfundsopfattelse, et menneskesyn og dybest set handler det om at sprede budskabet herom. Set herfra er det da kun en fordel, hvis skolen får adgang og indpas i familier, der endnu ikke har modtaget budskabet.
Del Link

Hvad nener man med ikke-kristne?

A O Andersen, publiceret d.04/02 14:42 (for 4 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Flere ikke-kirkelige sætter deres børn i kristne friskoler
I artiklen bruges både begreberne kirkelige / ikke-kirkelige subsidiært kirkelig baggrund, og kristne / ikke kristne. Hvad menes der? Er der tale om børn, der ikke er døbt, eller om døbte kristne, der ikke forholder sig aktivt til kirken? Eller hvad? Ser man på det samlede medlemstal i folkekirken, frikirkerne og den katolske kirke er procentandelen af ikke-kristne i den danske bebolkning vel stadig temmelig lav!
Del Link

Flere ikke-kirkelige sætter deres børn i kristne friskoler

Slettet bruger, publiceret d.04/02 22:20 (for 4 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Flere ikke-kirkelige sætter deres børn i kristne friskoler
I Hebræerbrevet 10:25, giver Gud kristne kommandoen "Lad os ikke give op møde sammen, som nogle har for vane at gøre, men lad os opmuntre hinanden, og så meget desto mere, som du ser den Dag nærmer sig." Kristi legeme er en integreret del af undervisningen af børn, hjælpe forældre i pleje og uddannelse af børn i åndelige spørgsmål. Eksponering til noget uden for familiens struktur, i dette tilfælde lyden bibelske undervisning fra kirke og søndagsskole, er godt og nødvendigt. Så uanset hvilken type institution for læring, vi vælger, forældrene er i sidste ende har ansvaret for deres børns åndelige uddannelse. En kristen skolelærer kan være forkert, kan en præst og søndagsskolelærer være forkert, og forældre kan være forkert på en bestemt synsvinkel teologisk. Så når vi lærer vore børn åndelige ting, de har brug for at forstå, at den eneste kilde til den absolutte sandhed er Skriften (2 Timoteus 3:16). Derfor, måske den vigtigste lære, vi kan lære vore børn er til at følge eksemplet fra de Bereans der "undersøgte Skrifterne hver dag for at se, om hvad Paulus sagde, var sandt" (ApG 17:11), og til at teste alle ting, de er underviste-uanset kilden-mod Guds ord (1 Thess 5:21).
Del Link

Sv. Hvad nener man med ikke-kristne?

Dillahunty, publiceret d.05/02 19:10 (for 4 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Flere ikke-kirkelige sætter deres børn i kristne friskoler
A O Andersen skrev:
Er der tale om børn, der ikke er døbt, eller om døbte kristne, der ikke forholder sig aktivt til kirken? Eller hvad? Ser man på det samlede medlemstal i folkekirken, frikirkerne og den katolske kirke er procentandelen af ikke-kristne i den danske bebolkning vel stadig temmelig lav!


Man er vel ikke nødvendigvis at betragte som værende "kristen", hvis man er døbt. Langt de fleste mennesker jeg kender, som har fået deres barn døbt, har ikke gjort det på baggrund af religion/kristendom, men på grund af at det er en tradition, og noget "som man bare gør". Det gør ikke dem, eller børnene kristne i nogen som helst udstrækning. Det samme er i øvrigt tilfældet mht. konfirmationer, hvor ungerne når alt kommer til alt blot gør hvad der skal til for at få en stor fest og en masse kontanter og store gaver. Der er ingen af dem som bliver konfirmeret af religiøse årsager, eller rent faktisk mener, endsige forholder sig til, hvad det egentlig er de foretager sig ved selve kirkehandlingen. Det er ren "going through the motions". Jeg gjorde det selv da jeg var en 14 årig dreng, selvom jeg ikke troede for fem flade ører på det gejl som vores præst havde prøvet at fylde os med i et års tid. Jeg ville ønske at jeg havde haft modet til at sige til mine forældre dengang, at jeg var fløjtende ligeglad med om det var en familietradition eller ej, og at jeg i hvert fald ikke ville spilde hver fredag morgen i et helt år på at høre på noget jeg synes var nonsens, for at sidde og lyve om hvad jeg troede på i en kirke, for at jeg kunne få en fed racercykel, et lækkert musikanlæg med store højttalere og en ny Fender el-guitar og kontanter nok til at støbe grundlaget for en fed Interrail tur et par år efter.

Af hele den berøringsflade jeg har, både socialt og arbejdsmæssigt (og jeg har en større berøringsflade end de fleste), er det et meget, meget få som erkender sig som værende "kristne". Langt den overvejende del er reelt non-religiøse, og det er jeg temmelig overbevist om også er gældende på et bredere nationalt plan, selvom der naturligvis kan være niveauforskelle forskellige steder i landet.
Del Link

Svar til A.O.Andersen.

Mogens Højmark, publiceret d.06/02 10:13 (for 4 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Flere ikke-kirkelige sætter deres børn i kristne friskoler
Det er en overfladisk gang generalisering, du præsterer her:
Citat:"Der er ingen af dem som bliver konfirmeret af religiøse årsager, eller rent faktisk mener, endsige forholder sig til, hvad det egentlig er de foretager sig ved selve kirkehandlingen."
Jeg har gennem årene haft med over 2000 efterskoleelever at gøre, og der var ret mange, der havde overvejet deres holdning, inden de lod sig konfirmere. Alle kan vel komme i tvivl, men som en præst sagde: "Du skal ikke love, at du altid tror på Gud, for det kan du ikke. Men du skal vide, at Gud tror på dig."
mvh Mogens Højmark
Del Link

Sv. Hvad nener man med ikke-kristne?

Morten, publiceret d.06/02 12:09 (for 4 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Flere ikke-kirkelige sætter deres børn i kristne friskoler
Dillahunty skrev:
ungerne gør blot hvad der skal til for at få en stor fest og en masse kontanter og store gaver. Der er ingen af dem som bliver konfirmeret af religiøse årsager, eller rent faktisk mener, endsige forholder sig til, hvad det egentlig er de foretager sig ved selve kirkehandlingen. Det er ren "going through the motions"


Du har nogle meget lave meninger om dine medmennesker. Jeg tror faktisk, at konfirmanderne gør sig flere tanker end som så. Det er bare svært at udtale dem offentligt i et samfund, hvor religion næsten er et tabu.
Del Link

Undskyld.

Mogens Højmark, publiceret d.06/02 16:27 (for 4 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Flere ikke-kirkelige sætter deres børn i kristne friskoler
Mit indlæg var ikke rettet til A.O.Andersen, men til Dillahunty - selvfølgelig.
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​