Samtidig bruger mange, der har mistet, i stigende grad internettets forskellige fora, der henvender sig til pårørende i sorg. Mindesiden Mindet.dk har oplevet en voksende tilgang af brugere siden hjemmesidens start for 11 år siden. I løbet af de seneste to år er antallet af personligt skrevne minder på Mindet.dk vokset med 88 procent, viser en optælling.

De færreste tænker over, hvor vigtige deres digitale minder kan være for de pårørende. En pilotundersøgelse foretaget i forbindelse med denne artikel viser, at 72 ud af de 90 deltagere slet ikke eller kun i meget lille grad har tænkt over, hvorvidt de pårørende ved deres død skal have adgang til det digitalt oplagrede materiale. Men fordi vi lægger de digitale minder bag adgangskoder på computeren og på nettet, risikerer mange af dem at gå tabt.

Det var tæt på at ske for Malene Bentsens familie. Videoen med Malene Bentsen, der spiller Twister med veninderne, var optaget med mobiltelefon, men en adgangskode forhindrede familien i at få fat i den.

”Jeg var så bange for, at alt det skulle forsvinde – sms’er, billeder, videoer,” siger Linda Jensen.

Det viste sig, at en af datterens veninder kunne hjælpe hende med at finde frem til Malene Bentsens adgangs­kode, og de kunne derefter trække film og billeder ud af mobiltelefonen.

Blandt andet af hensyn til de pårørende er det vigtigt at tage stilling til, hvad der skal ske med den digitale del af arven, siger Thomas Ploug, lektor i it-etik ved Aalborg Universitet og medlem af Det Etiske Råd.

”Det skal anerkendes, at det er en del af det, man giver videre. Endda en meget vigtig del. Den type af informationer, vi lægger på nettet og på computeren, er måske den type informationer, der siger allermest om den, vi er. Som sådan er det måske det, der rummer mest personlighed. Derfor er det vigtigt, at man tager stilling til det,” siger han.

Når Linda Jensen står op om morgenen, sætter hun sig ind foran computeren, tænder den og klikker sig ind på Facebook. Herinde skimmer hun sin afdøde datters Facebook-profil for at se, om nogen har skrevet noget nyt, for at læse gamle beskeder og for i ny og næ selv at skrive en besked. Det samme gør hun, lige inden hun skal i seng. Som et fast ritual hver dag.

Kjetil Sandvik, der er lektor i digital kommunikation ved Københavns Universitet, er i samarbejde med en gruppe forskere i gang med at analysere den sorgproces, som pårørende i stigende grad bruger Mindet.dk til.

”Problemet er, at vi er i en kultur, hvor sorg er temmelig tabuiseret. Vi har et nøje kontrolleret rum, som det er tilladt at sørge i, fra døden indtræffer. Når begravelsen er overstået, og gravstedet er blevet etableret, går der ikke så forfærdelig lang tid, før det forventes, at folk står på arbejdet igen,” siger Kjetil Sandvik.

Han fortæller, at man i andre kulturer finder en mere udtryksfuld sorgpraksis, end vi har tradition for i de protestantiske lande. Skeler man til de katolske lande, er de eksempelvis mere eksplicitte i deres udøvelse af sorgen, og retter vi blikket mod de arabiske lande, har de en direkte larmende og højtråbende praksis.

”Det, vi ser på nettet, er, at sorgen bliver udvendig, og man får lov til at dyrke den over tid. Der er ikke nogen tidsbegrænsning,” siger Kjetil Sandvik.

Han påpeger, at medier altid har præget den måde, vi opfører os på. Det samme gælder med internettet, som giver nye muligheder for en mere udadvendt sorgpraksis, og det bliver benyttet. På trods af det mener han ikke, at internettet alene skaber behovet.

”Måske vi i dag har brug for mere individualiserede ritualer,” siger han.

En anden væsentlig årsag til, at danskerne gerne vil bruge internettet som et redskab i sorgprocessen, er, at de hele tiden har det ved hånden.

”Du kan sidde hvor som helst. Du kan bruge fem minutter af din arbejdstid på at gå ind. Man skal ikke længere forlade sin arbejdsplads for at gå ned til et fysisk rum, hvor du kan gøre noget tilsvarende. De klassiske forhold i tid og sted er opløst. De er uafhængige af hinanden,” siger Kjetil Sandvik.

Få timer efter Malene Bentsens ulykke og efterfølgende død blev der oprettet en mindeside for hende på Facebook, hvor hendes venner og bekendte strømmede til. I løbet af lidt over et døgn talte siden over 2200 medlemmer, og det væltede ind med beskeder og kondolencer.

Også Mindet.dk er blevet og bliver stadig brugt af familien og vennerne til at mindes den 23-årige kvinde.

”I dag er det fem måneder siden, du kørte galt, du lå i respirator i tre døgn, inden din krop gav op. På et splitsekund blev du revet ud af vores liv på den mest brutale måde. En frygtelig bilulykke endte dit unge smukke liv, du efterlod os og ikke mindst Stefanie, dine venner og veninder i stort chok og sorg. Mange hilsner og knus fra mor”, skrev Linda Jensen den 16. september 2011.

At miste et ungt familiemedlem i en tragisk ulykke er voldsomt. Uanset hvad risikerer pårørende med sådan et tab at skulle bruge ekstra meget tid på at sørge. Men Michael Hviid Jacobsen, professor i sociologi på Aalborg Universitet, mener også, at de nye digitale sorgtendenser risikerer at få pårørende til at hænge fast i sorgen.

“For nogle vil internettet formentlig være et redskab, der kan have den effekt, at det fastholder dem i en sorg, fordi de skal forholde sig til det, de selv og andre skriver, i længere tid, end de ville have gjort, hvis den mulighed ikke forelå,” siger han.

Linda Jensen er enig i, at familien måske sørger mere, fordi de gennem internettet hele tiden bliver mindet om tabet på Facebook. Men hun mener ikke, at det er dårligt. Det giver anledning til at snakke mere om det, så det ikke gør så ondt – også med den lille Stefanie. Og anledning til at bevare mindet om Malene Bentsen.

Mindet er afgørende for familien, og den digitale tidsalder giver et minde mulighed for evigt liv. Men med internettets åbenhed risikerer det også at blive krænket og misbrugt.

Dagen efter, at Malene Bentsen er død, tikker en besked ind på hendes mindeprofil: ”Husk jer selv og alle andre på de seler og andet sikkerhedsudstyr. Det kunne måske have reddet Malenes liv og skånet forfærdelig mange for den frygtelige sorg, som gennemgås lige nu,” skriver en pige med en hentydning til, at Malene Bentsen ikke brugte sikkerhedssele, da hun kørte galt.

Familien bruger mindesiden til at ære Malene Bentsens minde og mener ikke, at hendes manglende sikkerhedssele skal være en del af den mindeproces. Det er ikke en diskussion, man skal gå ind i, mener Linda Jensen, men lod dog beskeden stå.

Kommentaren er ikke grel, men på andre mindesider er bemærkningerne hårde. Det kunne eksempelvis være, hvis nogle indleder en diskussion på en mindeprofil om, hvorvidt den afdøde kvinde har begået selvmord eller ej.

”Man kunne forestille sig, at nogle kommentarer på sådanne fora kan give anledning til en smertefuld proces for familiemedlemmer og venner. Derfor er det vigtigt at beskytte de pårørende for sådan nogle oplevelser og beskytte den afdødes eftermæle. Børnene skal kunne læse med. Det er et væsentligt etisk aspekt, når man ser tendensen til, at folk i stigende grad bearbejder sorgen over internettet,” siger lektor i it-etik Thomas Ploug.

Ved tv-reolen i Linda Jensens stue står en plastikboks fyldt med billeder, breve, postkort og andre ting, som mangler at blive sorteret. Det er fysiske minder, Malene Bentsen har efterladt til familien. Men selvom kassen er godt og grundigt fyldt, står det klart, at en meget stor del af Malenes liv foregik digitalt.

Linda Jensen har indsamlet, kopieret, printet og gemt alle de af Malene Bentsens digitale ejendele, som hun har kunnet opstøve. Det har hun gjort for at være sikker på at have dem, hvis de af den ene eller anden grund skulle blive slettet eller destrueret. Hun vil sikre, at den fireårige Stefanie får alle de minder, der overhovedet findes, om sin mor.

“Hun stiller allerede mange spørgsmål. Det er en måde at hjælpe Stefanie på, så hun måske senere kan lære sin mor at kende,” siger Linda Jensen.

livogsjael@k.dk

leder side 16