et er rigtigt, at alle ikke kan yde det samme, alle har nemlig ikke de samme forudsætninger, og det samfund vi i dag lever i, er slet ikke indstillet på, at give dem med de færreste forudsætninger en fair chance for at komme til at yde der, de kan.
Derfor er det glædeligt, at beskæftigelsesminister Mette Frederiksen vil gøre en indsats for at ændre på disse tingenes tilstand.
Der skal være mulighed for at alle kan få en uddannelse, der svarer til deres forudsætninger, og derefter at kunne komme på arbejdsmarkedet for at yde deres indsat.
Desværre er det jo sådan, at der er mange lige nu, der ikke har de fornødne kvalifikationer til en indsats på arbejdsmarkedet, bl.a. fordi mulighederne for ledige for at opdatere sig er så stive, at de i løbet af ganske kort tid er kommet uhjælpelig bagefter både med opdateringen og motivationen.
Desværre er der mange unge der af en eller anden grund har haft svært ved at tilpasse sig uddannelsessystemet, som ikke er kommet i gang. Det kan der være mange årsager til, men måske skal man have uddannelsesmulighederne set grundigt efter i sømmene.
Jeg ved om et ungt menneske, 18 år, som på grund af langvarig (mange år - siden 2006, hvor han fik en ny nyre, nu står han igen til transplantation) sygdom har mistet meget i skolegang, han fik så tilbud om et tre måneders kursus på VUC for at kunne få samlet noget af det tabte op, men gang på gang fik han sms fra VUC om, at der ikke var den planlagte undervisning, det nedbrød en i forvejen skrøbelig motivation, og han opgav.
Derefter sidder han nu og ingen i Børn og Unge i hans kommune har vist ham interesse siden. - Er det godt??
Da jeg selv var på arbejdsmarkedet fra først i 50'erne til sidst i 90'erne, oplevede jeg perioder uden arbejde, hurtigt indfandt frustrationerne, mindreværet og mangel på motivation sig -ganske uinviteret