Gamle mønter fortæller økonomisk historie

Mønter blev gradvis introduceret i Norge i 1000-tallet. Mønterne blev efterhånden en del af den almindelige handel og overtog til sidst helt rollen som betalingsmiddel i forhold til tidligere tiders byttehandel. Hvor lang denne overgang fra ren byttehandel til brug af mønter som betalingmiddel har været i Norge, er længe blevet diskuteret blandt historikere.

Svein Gullbekk mener nu, at han har fundet mønter fra mellem 1050 og 1320, som er så slidte, at han er overbevist om, at de er blevet brugt meget mere, end man tidligere har troet.

Før han begyndte på sin undersøgelse, troede Svein Gullbekk, at mønterne skiftede ejer mellem tre og 10 gange om året, men nu mener han, at dette er et meget konservativt skøn.

”Det er helt oplagt, at nogle af de mønter, vi har fundet, er blevet brugt mange, mange gange om året. Når vi har en mønt, som hovedsaglig er lavet af kobber og lidt sølv, og den er grundigt og jævnt slidt, så betyder det, at den ikke er blevet brugt 100 gange over en 10-års-periode, men snarere mange hundrede gange.

En analyse af 45.000 norske middelaldermønter viser, at mønterne fra 1200-tallet cirkulerede mere, end ældre mønter gjorde. Svein Gullbekk opdagede også, at mønter fra bysamfund oftere var tyndslidte, noget, der tyder på, at mønterne spillede en mindre vigtig rolle på landet.

Men mønter var også vigtige på landet. Folk havde brug for mønter til at betale for leje af jord med, til betaling af skat og for at give penge til kirken. Derfor blev det nødvendigt for bønderne at veksle noget af det, de havde produceret, til mønter.

Dette resulterede i en gradvis kommercialisering af handlen og af samfundet som helhed.

madsen@k.dk