Er der to der står sammen …

Siden den amerikanske regering bebudede, at USA vil forøge sin tilstedeværelse i det asiatiske område, har der i vores del af verden været bekymring for, at Europa vil glide for langt ned på amerikanernes udenrigspolitiske dagsorden. Men nu opfordres europæerne til at slå koldt vand i blodet.

LÆS OGSÅ: Vesten og resten

På en sikkerhedspolitisk konference i München i weekenden gjorde USA en pointe ud af at møde frem med to topfolk, udenrigsminister Hillary Clinton og forsvarsminister Leon Panetta, der begge forsøgte at berolige de europæiske regeringer.

Ifølge Clinton er de bekymrede miner blevet opfanget i Washington, men det rokker ikke ved, hvordan virkeligheden ser ud fra amerikansk side: Europa vil, betonede hun, være USA’s førstevalg som partner.

Begge ministre understregede imidlertid, at det vil kræve, at Europa for det første ikke spiller sig selv af den globale bane ved at skære for dybt i de militære budgetter og for det andet sørger for at bringe orden i de europæiske landes økonomier.

Partnerskabet mellem Europa og USA har en indbygget logik, først og fremmest fordi det bygger på et værdifællesskab, som ikke genfindes andre steder på kloden. Politisk, økonomisk, historisk og kulturelt tænker de to parter ens om mange ting.

At USA planlægger at styrke sin tilstedeværelse i Asien har ikke umiddelbart noget at gøre med et værdipolitisk fællesskab. Det er i første række en realpolitisk overvejelse, beregnet på at ruste sig til fremtidens udenrigs- og sikkerhedspolitiske udfordringer.