Claus Mechlenborg |
6. februar 2012
Stor kender udi spansk kultur har skrevet en historiebog. Det slipper hun nogenlunde fra
Tusindvis af danske charterturister rejser hvert år til Spanien. Alligevel er det så som så med udgivelser om spansk historie, som ikke handler om danske unge, der deltog i Den Spanske Borgerkrig. Hvorfor? Måske fordi det spanske og danske ikke er fuldstændigt viklet ind i hinanden. Måske fordi den geografiske afstand har været for stor, før charterturismen satte ind. Så meget desto mere interessant er det, når der lander en bog om landets historie fra de tidlige tider til nutiden.
LÆS OGSÅ: Den muslimske perle i det kristne SpanienBogen er skrevet af Nellie Vierhout, som er yderst velbevandret i spansk kultur. Den entusiasme bærer hendes bog præg af. Hun har foretaget et valg blandt mange af Spaniens vigtige historiske skikkelser og lader dem være guider i rejsen gennem historien. Den historiske rejse begynder med Abd-al-Rahman og indledes dermed omkring år 1000, da Spanien var mere multikulturelt og muslimsk. Sådan går det slag i slag videre gennem kongerækken. Dog med afstikkere til relevante dronninger og kulturpersonligheder som Velazquez og Goya. Perlerækken af historiefortællerne slutter selvfølgelig med den nuværende kong Juan Carlos. Idéen med de 24 personer som fortællere er original, og en klar styrke ved bogen er, at man ikke behøver at læse bogen kronologisk. Man kan nøjes med udvalgte personer og historiske perioder. Læser man bogen ud i ét, vil man dog nok blive irriteret over de mange gentagelser, der er nødvendige for at gøre de forskellige kapitler uafhængige af hinanden.
Som indføring i spansk historie er der tale om en fornuftig bog. Den er dog ikke prangende. De 24 personer er besynderligt udvalgt. Hvor i alverden er Franco? I betragtning af hvor stor en rolle den tidligere diktator stadig spiller for den spanske historieskrivning og ikke mindst identitet, virker det som berøringsangst at gå uden om ham. Portrætterne forbliver overfladiske. Her er der ingen skarpsindige perspektiverende analyser. Tegnsætningen er speciel og dermed forstyrrende for læsningen. Bogen som håndværk er noget makværk. Siderne går løs, hvis man bukker bogryggen blot en smule. Det er direkte misvisende, at forlaget lover en rigt illustreret bog. Der er kun 24 billeder til at ledsage de enkelte kapitler, og det er for lidt til at ledsage en bog i denne lette genre.
Her er, som det fremgår, meget at kritisere, men der er altså et eller andet over bogen også. Noget sært udefinerbart. Man får rent faktisk lyst til at læse bogen, portræt efter portræt. Ikke som en rigid anmelder i søgen efter fejl og mangler. Nej, Vierhout formår at lære sin læser noget nyt, hvis man ellers er forudsætningsløs udi det spanske kongehus’ historie. Her er bogens og forfatterens styrke. Her er styr på årstal. Enhver, som har forsøgt sig kongehushistorie, ved, at det ikke er ligetil at holde adskilt, hvem der nu er hertug af hvad, prinsesse af dit og konge af dat. Vierhout jonglerer med grandfætre, kusiner, halvbrødre og hvad der ellers hører europæiske fyrstehuse til. Summa summarum: Bogen kan derfor være et godt supplement til diverse rejseførere, når rejsen går mod den iberiske halvø.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad