Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Assad alene i verden til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Assad alene i verden

Det officielle syriske nyhedsbureau SANA udsendte i går dette billede af præsident Bashar al-Assad, der deltog i fællesbønnen i en moské i Damaskus. I morgen får Assad besøg af Sergej Lavrov, udenrigsminister for det Rusland, der hidtil har støttet Assad. En støtte, Assad dog ikke kan tage for givet, mener ruslandseksperten Flemming Splidsboel. –

- AFP/HO/SANA/Scanpix.

Emneord for denne artikel

præsident | Syrien | Assad
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Der bliver stadig mere ensomt i præsidentpaladset i Damaskus. Syriens nabolande opfordres til at lægge præsident Assad på is, og Ruslands støtte er ikke uden udløbsdato

Præsident Bashar al-Assad i Syrien har brug for al den snuhed, han måtte have arvet fra sin far, Hafez al-Assad.

For finder han ikke hurtige løsninger på de store problemer, som Syrien står i, risikerer han, at landet inden længe er isoleret. Lagt på is af hele verden, herunder også den arabiske.

LÆS OGSÅ: Blodet flyder fortsat i Syrien: 56 dræbt

Assad senior var i stand til at holde sig ved magten i Damaskus fra 1971 til sin død i 2000. En periode med både krige i Mellemøsten og oprør mod Hafez al-Assad, som havde ry for at være både snu og intelligent. I næsten 30 år var han i stand til at manøvrere rundt i det urolige farvand, som Mellemøsten er.

Begivenhederne i weekenden tyder på, at Bashar al-Assad har noget større vanskeligheder end sin far med at styre landet fri af problemer.

Annonce
Bashar al-Assad prøver godt nok at nedkæmpe oprøret mod regimet ved at sende soldater på gaderne for at skyde demonstranter.

Det kunne hans far også finde på, men sønnen har noget sværere ved at tøjle omverdenens vrede og i øvrigt også med at nedkæmpe oprøret.

LÆS OGSÅ: Blodet flyder fortsat i Syrien: 56 dræbt

Syrien var tidligere fortaler for den panarabiske tanke, nemlig at de arabiske lande skal stå sammen for at blive stærkere. Men nu ser det mere ud til, at Syrien er ved at blive en paria i de andre arabiske landes øjne.

I lørdags faldt en FN-resolution, som Den Arabiske Liga stod bag. Resolutionen i Sikkerhedsrådet handlede om Syrien og talte blandt andet om, at Assad skal væk fra magten.

Assad blev reddet af vetostemmer fra Rusland og Kina, men om Assad kan forvente opbakning fra stormagterne også i fremtiden er tvivlsomt.

”Selvom Rusland frygter et regimeskifte i Syrien, så er der ingen tvivl om, at Damaskus nu er ved at blive så stor en belastning for Rusland, at man på længere sigt føler sig nødsaget til at arbejde sig hen imod et kompromis,” sagde Flemming Splidsboel til Ritzau efter afstemningen i New York.

Splidsboel er ruslands-ekspert i Forsvarsakademiet.

”Jeg tror, at Moskva er indstillet på at finde en løsning. Det kunne eksempelvis være, at man lægger skylden på massakrerne over på det syriske styre, men samtidig ikke direkte kræver et regimeskifte,” siger han.

Holder ekspertens vurdering, kan Assad muligvis redde skindet, men så skal blodsudgydelserne stoppe.

Imidlertid er der en anden bevægelse i gang, og den sker lige uden for Syriens dørtrin.

For ifølge nyhedsbureauet Reuters har lederen af Den Arabiske Ligas parlamentariske samling, Ali al-Salem al-Dekbas, opfordret de arabiske lande til at afbryde forbindelserne til Syrien og udvise de syriske ambassadører.

”De arabiske stater bør udvise syriske ambassadører og afskære diplomatiske forbindelser og økonomiske aftaler med Syrien, indtil regimet efterlever det syriske folks krav,” siger Dekbas ifølge Reuters i en erklæring.

Ligaen har 22 medlemslande, inklusive Syrien.

I øvrigt har Tunesien allerede afbrudt forbindelserne. Den tunesiske regering siger, at Syriens ambassadør i Tunis har fået besked på at forlade landet.

I går sagde Tunesiens premierminister, Hamadi Jebali, ved sikkerhedskonferencen i München, at Tunesien ikke længere anerkender det syriske regime. /ritzau/
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​