Når arbejdsgivere, lønmodtagere og regeringen til foråret skal føre trepartsforhandlinger, vil de drøfte, om store bededag skal gøres til en almindelig arbejdsdag. Men selvom der i både den nuværende og den tidligere regering har været tanker om, at danskerne ikke længere skal have fri den fjerde fredag efter påske, siger kirkeordførerne fra Folketingets to største partier fra.

LÆS OGSÅ: S-ordførere er uenige om Bededags fremtid

”Det vil være meget uhensigtsmæssigt, hvis store bededag ikke længere er en fridag, som kan bruges til konfirmationer, så det vil jeg ikke være med til. Det kan være fornuftigt nok at inddrage en fridag eller to for at gavne samfundsøkonomien, men der er masser af andre muligheder – for eksempel 1. maj,” siger Venstres kirkeordfører, Flemming Dam-gaard Larsen.

Den socialdemokratiske kirkeordfører, Karen J. Klint, afviste i går tilsvarende at ”røre ved store bededag” på grund af dagens betydning som konfirmationsdag. Inden da havde hendes partifælle, arbejdsmarkedsordfører Leif Lahn Jensen, nået at kalde idéen om at afskaffe store bededag ”interessant”.

Hos De Radikale er der bred støtte til afskaffelses-forslaget, som ifølge Dansk Arbejdsgiverforening kan give to milliarder kroner mere i statskassen om året.

”Når der er så mange penge i det, mener jeg godt, man pragmatisk kunne overveje at flytte de konfirmationer til lørdage. Store bededag er jo i forvejen blevet til på pragmatisk vis. Det er jo ikke langfredag,” siger kirkeordfører Marlene Borst Hansen.