Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Dickens og det gode menneske til din ven.
Dickens og det gode menneske
Læs også
Fakta
Charles Dickens
Født den 7. februar 1812, død den 9. juni 1870.Journalist, redaktør og forfatter til en lang...Læs mere
Emneord for denne artikel
Charles Dickens, som blev født for 200 år siden, gav stemme til børnene, de fattige og de svage i Victoriatidens England. Hvad ville han skrive i dag?
Der er Charles Dickens på programmet overalt i Storbritannien i 2012. Den folkekære forfatter fylder 200 år den 7. februar, og ligesom Danmark frådsede i H.C. Andersen ved dennes 200-årsdag i 2005, har briterne glubsk kastet sig over deres nationalklenodie med et væld af udgivelser, udstillinger og litterære konferencer. Aviserne serverer en overflod af Dickens-artikler, og på radio og tv er sendefladen dækket op med dokumentarprogrammer og dramatiseringer.
LÆS OGSÅ: Britiske elever dropper litteratur
Så massivt er det, at nogle har nået kvalmegrænsen: ”Allerede da klokken slog to nytårsdag i dette Dickens’ tohundrede-år, ønskede jeg, at enten han eller jeg aldrig var blevet født,” skrev en kritiker i The Guardian efter at have hørt et radioprogram om ”Dickens’ yndlingsmelodier”.
Og naturligvis bliver Dickens-jubilæet også eksporteret til udlandet. I sidste uge afholdt British Council, det britiske kulturinstitut, en konference i Berlin, hvor britiske litterater, forfattere og dramatikere diskuterede spørgsmålet: ”Hvad ville Dickens skrive i dag?”
Annonce
Netop dette spørgsmål dukker ofte op i forbindelse med Dickens-fejringen. Charles Dickens, der som barn måtte se sin far sendt i gældsfængsel, mens han selv blev sendt på tvangsarbejde på sværtefabrikken, voksede op og blev Victoriatidens store sociale satiriker, moralist og idealist. Hvordan ville han se på dagens Storbritannien, hvor forskellen mellem rig og fattig øges hurtigere end i noget andet europæisk land, hvor fordrukne stedfædre tæver småbørn ihjel, hvor illegale indvandrere holdes indespærret som slavearbejdere, hvor ukrainske oligarker køber London-lejligheder til langt over 100 millioner pund, og hvor bankdirektører med navne som Bob Diamond får udbetalt astronomiske bonusbeløb?
Claire Tomalin, forfatter til en anmelderrost ny Dickens-biografi og en af deltagerne i Berlin-konferencen, skriver i tabloidavisen Daily Mirror, at ”hvis Dickens havde levet i dag, ville han have skrevet for Daily Mirrors læsere. Dickens satte en ære i at tale underhundens sag”.
LÆS OGSÅ: Britiske elever dropper litteratur
Så massivt er det, at nogle har nået kvalmegrænsen: ”Allerede da klokken slog to nytårsdag i dette Dickens’ tohundrede-år, ønskede jeg, at enten han eller jeg aldrig var blevet født,” skrev en kritiker i The Guardian efter at have hørt et radioprogram om ”Dickens’ yndlingsmelodier”.
Og naturligvis bliver Dickens-jubilæet også eksporteret til udlandet. I sidste uge afholdt British Council, det britiske kulturinstitut, en konference i Berlin, hvor britiske litterater, forfattere og dramatikere diskuterede spørgsmålet: ”Hvad ville Dickens skrive i dag?”
Claire Tomalin, forfatter til en anmelderrost ny Dickens-biografi og en af deltagerne i Berlin-konferencen, skriver i tabloidavisen Daily Mirror, at ”hvis Dickens havde levet i dag, ville han have skrevet for Daily Mirrors læsere. Dickens satte en ære i at tale underhundens sag”.
Men fra denne konstatering og til at tage Dickens til indtægt for bestemte synspunkter i den aktuelle politiske debat er der langt. Professor John Mullan, som er bestyrer for Institut for Engelsk på University College London, er netop hjemvendt fra konferencen i Berlin. Han peger på, at Dickens aldrig vakte forargelse eller vrede, sådan som for eksempel Jonathan Swift gjorde det med sine satiriske bøger.
”Den kritik, som Dickens mødte i sin samtid, var litterær: at han skrev for melodramatisk, sentimentalt og effektjagende. Hans samfundsmæssige holdninger derimod var der ingen, der satte spørgsmålstegn ved,” siger John Mullan.
Tværtimod var Dickens mere elsket, end nogen anden engelsk forfatter før eller siden, og hans kernepublikum fandtes netop i den dannede middelklasse. John Mullan ser i Dickens’ popularitet et korrektiv til den nedladenhed, vi er tilbøjelige til at betragte victorianerne med.
”I dag betragter vi Dickens som manden, der afslørede hykleriet bag den victorianske middelklasses selvtilfredshed. Det er også rigtigt, men vi glemmer én ting: Netop disse mennesker elskede Dickens, og Dickens var selv en arketypisk victorianer! Vi skal passe på med ikke at betragte victorianerne som dumme. De var ikke dummere, end vi er. Dickens’ læsere blev bevægede og chokerede over, hvad de læste, men de blev sjældent fornærmede eller stødte,” siger John Mullan.
Dickens blev også en succes blandt de mindre velstillede. Det var ikke en selvfølge, for analfabetisme var udbredt blandt de fattige. Men mange lærte historierne ved at få dem læst højt, eller de oplevede dem på teatret eller i form af illustrationer. Og kendte man ikke historierne, så kendte man personerne med de billedskabende navne.
”Dickens’ romanfigurer har en særlig evne til at løsrive sig fra siderne og få deres eget liv. Selvom man ikke har læst ”David Copperfield”, kender man figurer som Wilkins Micawber og Uriah Heep. Og mon ikke også folk i Danmark ved, hvem Scrooge, Oliver Twist og Fagin er?” siger John Mullan.
Dickens romaner kastede lys over den brutale måde, børn blev behandlet på i 1800-tallets England. Men det er vanskeligt at sige, om Dickens holdninger forandrede samfundet, eller om Dickens blot var en del af en holdningsændring, som allerede var undervejs.
I enkelte tilfælde fik Dickens’ kritik konsekvenser i virkeligheden. Det gælder de såkaldte Yorkshire-skoler, som Nicholas Nickelby fik offentlighedens øjne op for. Det var privatdrevne kostskoler, hvor uønskede børn blev anbragt under slavelignende vilkår, og hvor underernæring og mishandling var hverdagskost.
”Det var Dickens’ fortjeneste, at Yorkshire-skolerne blev lukket, ligesom ”Oliver Twist” givetvis medvirkede til at bedre vilkårene i arbejdsanstalterne. Og det er sagt om ”Et juleeventyr”, at fortællingen har haft afgørende indflydelse på vores opfattelse af, hvad julen handler om. Det er uden tvivl sandt. Jeg vil tro, at mine egne børn kender ”Et juleeventyr” lige så godt, som de kender juleevangeliet,” siger John Mullan.
Når det handlede om velgørenhed, gik Charles Dickens selv forrest. Han brugte både sin indflydelse og sine egne penge til at redde enkeltpersoner og til at støtte de mange velgørende institutioner, som blomstrede frem i 1800-tallets England.
Et af Dickens’ store litterære forbilleder var Henry Fielding, som i 1700-talsromanen ”Tom Jones” (en bog, Charles Dickens læste som barn) beskrev de forældreløse børns vilkår. Bogen inspirerede til stiftelsen af The Foundling Hospital i London – en stiftelse, som tog imod uønskede børn og sørgede for deres opvækst og uddannelse. The Foundling Hospital blev støttet af blandt andre maleren William Hogarth, ligesom Händel flere gange lod sin ”Messias” opføre på stiftelsen.
Det var denne alliance mellem kunsten og filantropien, Dickens byggede videre på og dermed bidrog til, at velgørenhed endnu i dag er en væsentlig faktor i Storbritanniens sociale indsats. Dickens samarbejdede blandt andet med den rige Angela Burdett-Coutts om at oprette et asyl for prostituerede kvinder. Og han reddede personligt en ugift tjenestepige, hvis barn var død under fødslen, fra at blive dømt for barnemord – en rørende historie, som Claire Tomalin beskriver i sin biografi.
”Dickens beundrede Henry Fielding så meget, at han opkaldte sin søn efter ham. Det var ikke kun, fordi han syntes, Fielding var en dygtig forfatter, men også fordi han betragtede Fielding som et godt menneske. På samme måde var det vigtigt for Dickens at blive betragtet som et godt menneske. Hvad han rent faktisk blev: Samtiden omtalte ham som ”en godhedens kraft, som er stærkere end nogen kirke”, siger John Mullan.
Forestillingen om det gode er en af mange ligheder mellem Charles Dickens og den syv år ældre H.C. Andersen. De to forfattere beundrede gensidigt hinanden, indtil Andersen i 1857 besøgte Dickens’ landsted og drev familien til vanvid med sine manerer – naturligvis uden at opdage det selv. Begge oplevede armod som børn. Begge besad et talent, som løftede dem ud af fattigdommen. Og begge havde en unik evne til at beskrive verden, som den så ud fra barnets og den svages synsvinkel.
Men de var også begge to stærkt optaget af deres egen sociale position. Mens H.C. Andersen stræbte efter at blive accepteret af de dannede og de adelige, var Charles Dickens kronisk bekymret for sin økonomi.
”For Dickens var penge frygtelig vigtigt. Han var generøs, men han var også nøjeregnende, og angsten for at komme i gæld gjorde ham både til en kreativ forretningsmand og benhård forhandler af forlagskontrakter,” siger John Mullan.
”Det skyldtes erindringen om hans uduelige og håbløst gældsplagede far. Men det handlede også om, at Dickens betragtede sin indtægt som en målestok for, hvor afholdt han var som forfatter. Det betød meget for ham, da han endnu før han fyldte 30 kunne flytte ind på Devonshire Terrace ved Regent’s Park og færdes mellem de rige og de indflydelsesrige Londonere.”
Men hvad ville Dickens skrive om i nutidens gældsplagede og socialt ustabile Storbritannien?
”Han ville ironisere over samfundets grundlæggende forfængelighed og utilfredshed, ganske som han gjorde det dengang, og han ville ikke mangle stof. Men det er en misforståelse at tro, at 200-året tilfældigvis falder i en tid, som er særlig ’dickensk’. Ja, Dickens skrev om penge, men det var også aktuelt for 10 og 20 år siden,” siger John Mullan.
Han slutter med at understrege, at hvor vigtig den sociale indignation end er for Dickens værk, er det ikke det, som gør ham enestående. Det, som først og sidst får Dickens til at leve, er hans virtuose sprogfornemmelse.
”Også i dag ville han lytte til folks dialekter, slang og sproglige klicheer og skabe figurer, som man ser levende for sig, så snart de åbner munden. Han ville bruge sproget mere sprudlende end nogen anden forfatter og uden smålig skelen til god smag og litterære regler. Det var det, der adskilte Dickens fra Henry James, George Elliot og Jane Austen. Og det er også det, som ville få Dickens til at leve i dag.”
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
Seneste nyt kultur
Stillinger
-
A-kassekonsulenter søges i Roskilde og Kolding
-
Salgschef søges til Krifa forsikring i Aarhus
-
Leder søges til ny juridisk afdeling i Aarhus
-
Børnekonsulent søges til LM Kids
-
Chef søges til KFBU, Kristelig Forening til Bistand for Børn og Unge
-
Forstander/forstanderpar søges til Vesterbølle Efterskole
-
Sognepræst søges til Bramdrup Kirke
-
Københavns kommune søger Centerleder til Plejeboligcenter Fælledgården
-
Projektmedarbejder søges til Folkekirkens Skoletjeneste Fredensborg-Helsingør provstier
-
Ny forstander søges til Løgumkloster Højskole
-
Leder søges til Kirkens Korshær Esbjerg
-
Præst søges til Ubberup valgmenighed
-
10 gode råd til dig, der skal skrive en stillingsannonce
Debat
Seneste debatindlæg
| 6 |
Sv. Den videnskabelige... |
Christian
3 timer siden |
| 3 |
Sv. Afkristning er den egentlige... |
Nederby...
6 timer siden |
| 8 |
Fostre, der lever efter... |
K.L
7 timer siden |
| 3 |
Det er vel "bedre", |
Kirsten
7 timer siden |
| 1 |
Menighedsrådsfor mand: Jeg... |
E.
9 timer siden |
10 vigtigste ting at vide om...
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
Læs også
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
