I sin tid som kirkeminister skabte Tove Fergo en hidtiluset interesse for kirkelige forhold. Siden 2005 har hun holdt sig fra politik, men fra sin nu-værende præste-gerning markerer hun sig stadig som en temperamentsfuld debattør
Da Tove Fergo i 2001 blev udnævnt til kirkeminister, blev hun beskrevet som en ”stensikker sikkerhedsrisiko” for regeringen, og allerede på sin første dag i Kirkeministeriet fik den nyudnævnte minister sindene i kog. Mediemæssigt var Kirkeministeriet indtil da ret upåagtet, men Tove Fergo udstak en ny linje, da hun i sin første udtalelse som kirkeminister skabte en del røre ved at sige, at hun aldrig havde oplevet noget folkeligt krav om en ny salmebog. Det skete, netop som Salmebogskommissionen færdiggjorde et 10 år langt arbejde om en ny salmebog.
LÆS OGSÅ: Tidligere kirkeministre: Sareen skal sætte sig ind i sagerne
I det hele taget søgte hun i højere grad end sine forgængere en selvstændig kurs i forhold til biskopperne.
Tove Fergo er født i København i 1946, blev teolog i 1973 og samme år ansat som sognepræst ved Simon Peters Kirke på Amager. Hun er gift med sognepræst Peter Fergo, og de har tre børn. Tove Fergo blev i 1990 medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Venstre, kom i Folketinget i 1994, men fortsatte sideløbende med arbejdet som sognepræst på halv tid og tog først orlov, da hun blev minister efter valget i 2001.
Listen over kontroversielle sager i Tove Fergos ministertid er lang, men især tre skiller sig ud.
Da hun trådte til, blev det hurtigt klart, at der var økonomisk kaos i Folkekirkens Fællesfond, der bruges til folkekirkens fælles udgifter, så der gentagne år blev præsenteret store underskud. For det andet blev der langsomt, men sikkert opbygget en konfrontation mellem Tove Fergo og folkekirkens biskopper, menighedsrådsforening og organisationsfolk om folkekirkens fremtid. Hun fik mod sin hensigt sat delingen af kirke og stat på dagsordenen. Endelig kom sagen om præsten fra Taarbæk, Thorkild Grosbøll, der i et interview sagde de famøse ord om den Gud, han ikke troede på var skabende og opretholdende. Kirkeministeren fik sit hyr med at vurdere, om folkekirken var rummelig nok til en gudsfornægtende præst, før hun til sidst måtte erklære sig inhabil.
At Tove Fergo har nogle markante holdninger, viste hun, før hun blev kirkeminister. I 1988 blev Peter Fergo idømt fire års betinget fængsel for at skjule to børn, som myndighederne havde besluttet skulle tvangsfjernes fra hjemmet. Parret Fergo, der begge er stærke tilhængere af forældres ukrænkelige rettigheder, var overbeviste om, at myndighederne havde fejlvurderet sagen.
Ved valget i 2005 fik Tove Fergo ikke stemmer nok til at fortsætte i Folketinget og helligede sig igen hvervet som præst i Simon Peters Kirke. Og i de senere år har hun markeret sig i forskellige debatter. I 2010 opfordrede hun sine konfirmander til at holde sig væk fra søndagens gudstjenester, fordi hun mente, det ville skræmme dem væk fra kirken for evigt, og siden 2007 har hun i debatindlæg og artikler kritiseret den lukkethed, der efter hendes mening præger Københavns Stift.