Fra frås til budgetdisciplin

Vi har en mere ansvarlig offentlig sektor. Men vi skal ikke blive selvgode. I Danmark er den offentlige gæld ganske vist ”kun” 60 procent af det årlige bruttonationalprodukt (et mål for værditilvæksten) mod 162 procent i Grækenland og 120,5 procent i Italien. Alligevel vil regeringen gennemføre en budgetlov, som ligger i tråd med finanspagten, så staten, regioner og kommuner kan holde sig på måtten fremover. For de offentlige udgifter steg fra 2005 langt hurtigere end planlagt. Især steg kommunernes forbrug for hurtigt.

Fra 2006 og 2007 opstod der bekymringer hos nogle fagøkonomer. ”Vismændene” mente, at den offentlige sektor pøsede for mange penge ud. Enten skulle man bruge færre penge eller også opkræve flere skatter. ”Vismændene” havde hele tiden været kritiske over for skattestoppet. Fastfrysningen af ejendomsværdiskatterne var reelt en skattelettelse. En ny låntype indført med bredt politisk flertal gjorde det muligt at få afdragsfrie år. Det fik mange husholdninger til at optage større lån, end sundt var. Der fulgte stigende boligpriser og et boom i samtalekøkkener, som var med til overophede arbejdsmarkedet. Fra slutningen af 2006 havde Danmark sammen med Italien tilmed den laveste vækst i OECD-landene.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) forblev sorgløs. I november 2007 opfordrede statsministeren de økonomiske vismænd til at omskrive de økonomiske lærebøger i stedet for at advare mod økonomiens faresignaler. I august 2008 udtalte Fogh: ”Jeg tror ikke på recession”. Ansvarsbevidste ministre forsøgte på et regeringsseminar forgæves at få statsministeren til at se de internationale krisetegn.

Vist kender vi til overoptimistiske og bedrevidende politikere. Vi ved nu, at vi skulle have sparet mere op, da det gik bedst. Nu sparer vi så.

Men i en kritisk periode som nu ville det være bedre for samfundsøkonomien, om vi brugte flere penge, de af os der har lidt overskud i privatøkonomien. For hvis ikke privatforbruget kan trække, så må staterne finde på noget. Nogle skønner da også, at finanspagten mest er et skuestykke til ære for tyske vælgere. Staterne bliver nødt til mere gældsætning, hvis alt bliver værre.

Men forhåbentlig vil flere europæere også tænke langsigtet og ansvarligt. Det er sølle, hvis vi bare passivt venter på, at den økonomiske bedring i USA vil brede sig til Europa.

Tim Knudsen er tilknyttet Institut for Statskundskab, Københavns Universitet