Så dukkede diskussionen om afskaffelse af store bededag op til overfladen endnu en gang. Den nuværende regering har luftet idéen som et indspark til de trepartsforhandlinger, der her til foråret skal føres mellem landets arbejdsgivere, lønmodtagere og regeringen selv.

LÆS OGSÅ:FOA vil beholde fridage og frokostpause

For regeringen er det ikke mindst de økonomiske argumenter, der tæller i denne diskussion. Den afskaffede helligdag vil nemlig ifølge Dansk Arbejdsgiverforening give mindst to milliarder kroner mere i statskassen om året, og det er sød musik i regerings-ører, når riget fattes penge i en krisetid som den, vi lever i.

”Det er jo ikke langfredag,” sagde Marlene Borst Hansen, der er kirkeordfører hos De Radikale, til Kristeligt Dagblad i går. Med den bemærkning fik hun påpeget, at store bededag ikke er en helligdag på linje med jul og påske, men det pragmatiske resultat af en samling af en række mindre bods- og bede-dage, som Hans Bagger, biskop i Roskilde, i 1686 stod bag.

Borst Hansen har selvfølgelig en pointe, og der er intet bibelsk eller teologisk belæg for store bededag. Dagen omtales som den verdslige helligdag, hvor betydelig flere danskere vil indfinde sig i et havecenter end i en kirke.

Alligevel bør store bededag bevares. Ikke kun af hensyn til de mange konfirmationer landet over på denne dag. De kunne såmænd godt flyttes. Mere vigtig er signalværdien i at fastholde denne og andre helligdage.