Det er da en fed løgn! Hvert år skal der arrangeres et menighedsmøde (ikke et menighedsrådsmøde) hvor regnskab for foregående år og budget for kommende år fremlægges, og hvis det er muligt, budget for efterfølgende år også gerne.
Men selvfølgelig kun for det enkelte sogn/pastorat. Derudover er alle regnskaber tilgængelige ved henvendelse til provstiet.

Det er ikke simpelt og enkelt, men dog muligt. At gøre det simpelt og enkelt er for dyrt og kræver for meget administration, og med det nuværende regnskabssystem, som blev indført pga. en kirkeministers særlige vanskeligheder ved at overholde budgettet, gør det i hvert fald ikke mere gennemskueligt - og da slet ikke nemmere for menighedsråd.

Enhver der involverer sig i folkekirken ved da, hvad pengene går til. Alle menighedsråd ved det da. Alt er tilgængeligt. Provstiudvalget udskriver skat, som staten er så flink at opkræve for folkekirken. Hvad er problemet. At en præst og tidligere kirkeminister kan udtale sig som hun gør kan kun undre.
vh
Finn Erik Larsen

... Og når man engang har fået overblik over budgetter og regnskaber og hvad skatteborgernes penge præcist går til ...., så kan man jo tage fat i næste område, hvor der heller ikke er åbenhed - de billige huslejer, der fungerer som et indirekte - løntilskud. Tænk sig, hvis alle offentligt ansatte kunne få adgang til sådanne goder!

Uha Flemming nu rører du ved et emne, der kan sætte sindene i kog i de enkelte sogne, men jeg medgiver dig helt, at der i de billige huslejer ligger et ganske pænt indirekte løntilskud, som desværre ikke altid værdsættes af præsterne.
At det skulle være særligt administrativt vanskeligt at lægge regnskaber ud kan efter min mening kun skyldes at der er rod og manglende overblik i regnskaberne i det pågældende sogn.

Jeg er helt enig med Tove Fergo. Det er uacceptabelt i 2012, at der ikke er adgang til folkekirkens lokale regnskabs- og budgettal via internettet.

Ikke alle midler går jo længere til de enkelte sogne. Flere provstier har igangsat fælles projekter med lønudgifter til personale mm. Disse udgifter finansieres over prostiudvalgskasserne. Jeg har eksempelvis forsøgt via nettet at finde et regnskab for provstiudvalgskassen i Køge Provsti. Det viser sig, at Køge provsti (ifølge Google og Roskilde Stifts hjemmeside) ikke har egen hjemmeside, hvor oplysningerne findes om provstiets samlede kirkeskat og sognenes drifts- og anlægsrammer samt provstiudvalgskassen.

I øvrigt mangler der generelt oversigter og analyser af den samlede kirkeskat anvendelse i de enkelte provstier. I en tid med drøftelser af kirkelukninger kunne det være på sin plads, at driftsrammerne pr. betalende folkekirkemedlem til hvert sogn var tilgængelig på provstiernes hjemmesider.

Flemming skrev:

Hvad er det helt præcist, du synes, er billigt ved at bo i præstebolig?

I øvrigt har en del offentligt ansatte haft mulighed for at bebo tjenesteboliger, inkl. lærere, sygeplejersker, læger, embedsmænd ved kommuner og ministerier, officerer og så videre og så videre. Nu er der stort set kun 3 grupper tilbage: sognepræster, turnuslæger og enkelte officerer. Resten har med stor glæde fået afskaffet tjenesteboliger. Hmm, hvorfor mon?

Hans Otto skrev:

Når din datter er ved at dø af følgesygdomme af skimmelsvamp, så er det svært at glæde sig over, at boligbidraget er lavt. Når dit barn har 25 km til nærmeste skole, så er det svært at glæde sig over et lavt boligbidrag.
Når du nød og pine skal have 2 biler for at bo i præstebolig, så er det svært at glæde sig over at spare i omegnen af 20.000 kr. om året i husleje, når det omvendt koster 50.000 at have bil nr. 2.
Det er svært at glæde sig over, at man sparer i omegnen af 20.000 kr., når man samtidig betaler 20.000 mere i varmeudgifter og 2.000 mere i el-udgifter.

Jeg siger ikke, at det er slemt eller værre, men det er heller ikke bedre. Det er et arbejdsvilkår, som er mere eller mindre tilvalgt, men det er næppe en særlig fordel, og for os unge præster, så kan jeg fortælle, at vi har sandsynligvis aldrig boet i noget ringere.



Jeg vil da hjertensgerne maile enhver, som lyster at se vores budget og regnskab, sådan som det skal udfyldes efter krav fra kirkeministeriet og finansministeriet. Prøv om I kan finde hoved og hale i det, for det er de færreste i menighedsrådene og blandt regnskabsførerne, som umiddelbart kan det... og regnskabsførerne, tja, en del af dem er uddannet både som registrerede revisorer og stasautoriserede revisorer.
Så administrativt er det nemt at lægge et regnskab ud, men ikke så det bliver umiddelbart tilgængeligt og forståeligt.

Andreas Christian Jensen skrev:

Du har ganske ret, Andreas. Præster er ingenlunde, det eneste folkefærd, der gennem tiderne har erhvervet visse privelliger og bag sig haft myndigheder, der "går stille" med dørene desangående. Og det gør egentlig bare billedet endnu mindre kønt, og kan også lede til dette spørgsmå: Hvorfor mon? Hvorfor skjuler man bag, i tidligere tid amternes tykke mure, de yderst favorable lejevilkår? Når du spørger efter præcision. Den vil jeg gerne bidrage med, inclusive at moderere synspunktet, når jeg får et sammenligningsgrundlag, eksempelvis med, hvad en 200 kvadrameter bolig burde koste i almindelig lejeudgift i en kontekstbestemt virkelighed. Men - hvor skal jeg lede, for at få lejepriserne samt præstens andel af drift, på de respektive præsteboliger, der findes i kongeriget Danmark, anno 2012? Det er nemt nok, generelt, at finde lejepriser, samt reguleringsmekanismer, på andet offentligt byggeri.

Flemming skrev:

Ja, hvis man fordrejer en andens ord, så kan man jo altid få ret.

Pudsigt nok, så når præster beklager sig over forholdene - og det gør man præster, for en stor del vil gerne af med tjenestebolig og bo attraktive steder i stedet - så klynker de. Siger de ingenting, så skjuler de noget. Mærkelig logik egentlig.

Der findes arbejderboliger, der fandtes statshusmandssteder med favorabel leje, landmænd kan få en skatteprocent på 0 pga. deres gård, kroejere kan trække husleje fra i skat, og så videre og så videre.
I sidste ende, så er der ikke rigtig nogen, som har en særlig fordel ved at bo som de gør.
I en kort overgang har husejere været særligt begunstigede, har kunne trække renter fra i skat, og en tid kunne en del lejere få boligstøtte, og præster og andre med tjenestebolig har haft et lavt boligbidrag.
Tavshed er ikke at skjule noget - det kan også være at leve med givne vilkår. Et menneske som ikke brokker og hyler over sin kræft, behøver jo ikke at skjule at vedkommende har kræft og er døende - vedkommende lever blot med sine vilkår.
Hvor skulle vi i øvrigt gøre opmærksom på at vi bor i tjenestebolig henne? Hvor ville det give mening at tale om det, bortset fra år vi skal korrekse folk i deres opfattelse af at vi bor gratis?


Det er blot at spørge stiftet, hvori den præstebolig eller gård er beliggende. Vurderingsgrundlaget for præsteboliger i Københavns Stift er vist nok offentliggjort et sted.

At der er 200 kvm eller 400 kvm er på mange måder sagen uvedkommende. De færreste har fuld udnytte af at sidde i store præstegårde. I øvrigt er stort set alle huse, hvor jeg bor, til salg i årevis inden de bliver solgt. Folk vil hellere bo et andet sted - og det vil præsten også ofte gerne.

Hvad mener du i øvrigt med "driften"?

Andreas Christian Jensen skrev:
Nej, Andreas. Jeg fordrejer ikke sagen! Og - "driften" er et spørgsmål om de udgifter til huset, man som præst har, udover sin leje! Betaler man eksempelvis ligesom husejerene håndværkere selv, eller kan man bare ringe frit og gratis efter dem? Betaler man al varme, el og vand selv? Skal man selv passe sin præstehave eller kan man låne en havetraktor, muligvis endda en kirkegårdsgartner og lidt bensin til? Renoveringer, indvendig som udvendig, er det vilkårligt, er det "best quality" målet, hvor en nytilkommen præst kan ønske, afhængig af det lokale sogns pengetanks størrelse, hvor dyrt og godt, det skal være? Senest har jeg hørt om et meget dyrt nyt præsteboligbyggeri, men det skal man jo helst gå lidt stille med ... .

Ligesom dig vil jeg så stille et spørgsmål. Hvad kunne en præstebolighusleje i Københavns stift henholdsvis eksempelvis Skjern være for ca. 200 kvadratmeter? Er der et link til de oplysninger?