Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen ”Der er noget i remsen, der lyder mærkeligt, men jeg tror nu på det” til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

”Der er noget i remsen, der lyder mærkeligt, men jeg tror nu på det”

14-årige Anton Hog Laursen fra 7.a på Rønde Skole er fokuseret på sin håndbold og snarlige konfirmation. For ham er konfirmationsritualet en bekræftelse på, at han tror på Gud, og især trosbekendelsen og fadervor kan han godt lide at sige højt i kor sammen med sine klassekammerater. Remsen kommer også over hans læber inden en vigtig håndboldkamp. –

- Lars Aarø/Fokus.

Fakta

Konfirmation

Konfirmationsritualet i Den danske Folkekirke blev indført i 1736 for at sikre børns og unges...
Læs mere

Hvor mange konfirmeres?

I 2010 blev der i folkekirken konfirmeret 49.366 unge. Det svarer til, at cirka 70 procent af de...
Læs mere
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

14-årige Anton Hog Laursen er med sine 1,95 meter den højeste konfirmandelev på Rønde Skole. Han bruger det meste af sin fritid på enten at sparke til en bold eller kaste den efter et mål. Og så kan han uden at blive genert reflektere over, hvad konfirmationsritualet betyder for ham

To timer hver uge går Anton Hog Laursen til konfirmationsundervisning som cirka 49.000 andre elever i 7. og 8. klasse gør hvert år. At blive konfirmeret er for mange en tradition og noget, man bare gør, men for Anton Hog Laursen er det mere end det.

”Jeg vil konfirmeres, fordi jeg tror på Gud,” understreger folkeskoleeleven, der er søn af en klinisk diætist og en ejendomsmægler. Han bor med forældrene, sin lillebror og lillesøster i et stort nybygget murstenshus i landsbyen Thorsager på Djursland.

LÆS OGSÅ:  Ritualer skal ikke længere være kirkens "stedbørn"

”Mine forældre sagde, at det var op til mig selv at bestemme, om jeg ville konfirmeres eller ej. Men det ville jeg, fordi det føles naturligt, og fordi jeg er kristen.”

Annonce
Den eftertænksomme og i øvrigt blufærdige teenager svarer ærligt uden at rødme, da han bliver bedt om at forklare, hvad han lægger vægt på ved konfirmationsritualet.

”At det bekræfter min dåb. Her beviser jeg over for mig selv, at jeg er kristen.”

Anton Hog Laursen kender ikke hele Bibelen, men ”Fadervor, du som er i himlene!” fra Matthæusevangeliet har været et fast ritual ved sengekanten, siden han var lille. Derfor er ordene ikke fremmede for ham i dag, hvor han repeterer dem sammen med sine klassekammerater til konfirmationsundervisningen i Rønde Sognegård.

”Det føles rigtigt at sige ordene højt sammen med andre,” siger Anton Hog Laursen og tilføjer, at han stadig beder fadervor cirka en gang om ugen i fællesskab med sin far eller mor, inden han skal sove.

”For mig er fadervor et vers om, at man er kristen og tror på Gud. Men jeg kan også finde på at sige ordene inden i mig selv, hvis jeg er bange for noget, eller hvis jeg skal vinde en vigtig fodbold- eller håndboldkamp.”

Til korfirmationsforberedelse øver eleverne et af konfirmationsritualets centrale elementer, nemlig trosbekendelsen. Anton Hog Laursen kan brudstykker af den udenad. Og ligesom bønnen kan konfirmandeleven godt lide, at trosbekendelsen er et fast element ved konfirmationsritualet, fordi remsen sætter ord på noget af det, han forstår ved at være kristen.

”Trosbekendelsen fortæller, at vi bare skal tro på Gud og ikke Djævelen. Der er noget i remsen, der lyder mærkeligt, for eksempel at jomfru Maria skulle være blevet gravid uden at have været sammen med en mand. Men jeg tror nu på det. Det evige liv og at du kommer op i himlen, tror jeg også på.”

Under konfirmationsritualet i kirken vil præsten velsigne de unge en efter en og fremsige et bestemt udvalgt bibelcitat til hver enkelt. I nogle sogne har de unge mulighed for selv at vælge deres skriftord, men sådan gør man ikke i Thorsager, hvor præst Jørgen Gleerup vælger et ud for hver enkelt konfirmand. Ifølge Anton Hog Laursen er det helt fint, at præsten vælger skriftord for ham, da han ikke selv kender Bibelen og dens indhold godt nok til at vide, hvad han skulle vælge.

”Det er vel et citat, som kan følge dig resten af livet, og som præsten mener passer godt på dig. Det glæder jeg mig til at høre,” siger Anton Hog Laursen.

På spørgsmålet om, hvad han ellers glæder sig til ved selve konfirmationshandlingen, svarer han:

”Til at sidde i kirken sammen med mine kammerater og min familie og lytte til salmesangen.”

Men glæder han sig ikke også til gaverne bagefter?

”Alle vil gerne have gaver, men for mig er det bare en bonus. For mig er det at blive konfirmeret 70 procent Gud og 30 procent gaver,” siger Anton Hog Laursen, inden han iført træningstøj suser videre mod næste opgave: håndboldtræning i Rønde Idrætscenter. Det forpligter at være spiller i A-rækken – det næstbedste, hvis man kommer fra byen, og det bedste, hvis man kommer fra provinsen.

kirke@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​