Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Feltpræst: Alt ser mere overskueligt ud fra et skrivebord til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Feltpræst: Alt ser mere overskueligt ud fra et skrivebord

Danske soldater i Afghanistan

- Foto: Arkiv

Emneord for denne artikel

soldater | krig | Afghanistan | feltpræst | virkelighed | teori
flexblock
1 debatindlæg Hold mig opdateret

Den forhenværende feltpræst Hans F. Beck griber til genmæle overfor kritikere. Man kan kun forholde sig til en krigs barske realiteter, hvis man selv har stået midt i det. Når man taler om krig, er der langt imellem teori og virkelighed, mener han.

Det hele er på plads og i orden. Det er så rigtigt, alt hvad han skriver om feltpræster, krig og soldater, at det er ganske banalt. Det er så teoretisk rigtigt. Men han kender ikke virkeligheden. Og det kan man heller ikke forlange. For den kender man kun, når man har været ude i krigshelvedet.

Feltpræsten er nonkombattant – det er rigtigt. Han må ikke deltage aktivt i slagsmålet. Men han skal bære våben. Han skal kunne forsvare sig selv og den, han ”betjener”.

Når jeg i sin tid på Cypern alene kørte på det (i dobbelt forstand) usikre ”spor” mellem observationsposterne for at tale med soldaterne, var det en betingelse – et krav – at jeg bar pistol. Ellers var der nogle, som skulle passe på mig. Og så kunne jeg ikke passe mit arbejde.

LÆS OGSÅ: Biskopper: Danmarks indsats skal ikke være religionskrig

Annonce
I krigens setup er der ingen respekt for ubevæbnede personer. Pistolen i sig selv har betydning. ”Jo mindre våben, des større respekt”. De fremmede soldater, vi kunne komme til at stå over for, kendte ikke til krigens konventioner. Som FN-soldater havde vi ingen fjender. Selvfølgelig var de vore medmennesker (det er alle jo!). Men vi skulle holde to fjendtlige parter fra hinanden. Og sentimentalitet var der ikke plads til.

I Afghanistan er det en helt anden barsk virkelighed. Og det er også udtryk for, at ”man” ikke kender virkeligheden, når man mener, at nogle feltpræster romantiserer soldaterlivet. Det kan man ikke, når man gang på gang står med hårdt sårede og døde soldater. Der er ingen romantik ved det. Det er rent ud sagt en mangel på respekt – ja, en uforskammethed – over for feltpræsten (og soldaten med).

Undskyldningen er, at Hans Vium Mikkelsen med flere ikke kender virkeligheden. Og så skulle man und-lade at udtale sig så skråsikkert og fordømmende!

Hans F. Beck,

fhv. valg-, sogne- og feltpræst,

Ballevej 49,

Bredsten

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Teori og virkelighed

shansen4, publiceret d.07/02 13:37 (for 4 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Feltpræst: Alt ser mere overskueligt ud fra et skrivebord
Teori og virkelighed.
Jeg kan godt forstå, at Hans F. Bech med den rolle, han har spillet i forbindelse med Danmarks udsendte soldater, bliver nødt til at forsvare den måde, som man nu udfører arbejdet på. Det håber jeg, at han har tænkt grundigt igennem først. Det betyder dog ikke, at hans mening om en feltpræsts opgave er den eneste rigtige. Uanset om man har været i yderste frontlinie og kender ”krigshelvedet” på egen krop, må man vel ytre sig. Ellers ville det jo betyde, at alle andre end de ca. 30 ansatte præster, måtte have en mening om emnet. Men desværre nedgør han jo andres mening, for vi kan da ikke alle være ved fronten.
Jeg skal ikke gøre mig klog på, de helt aktuelle forhold, men jeg mener, at feltpræster ikke må kunne forveksles med soldater. De må ikke bære våben. De skal ikke befinde sig i kamplinien. Det sidste ville jo svare til, at der skulle være en præst ved siden af en røgdykker i en farlig brand, eller at en præst skal stå ved oprationsbordet ved en farlig operation på hospitalet.
Da jeg i sin til var officer og bevæbnet med pistol, blev det fortalt, at den isæt var til brug mod ens egne soldater, som var til fare for de øvrige. Som forsvarsvåben er den en parodi i en krig.
Jeg er ikke i tvivl om, at feltpræster bag fronten og i en lejr har store opgaver at løse, på samme måde som præster i Danmark har store opgaver at løse, hvor livet er svært for menneskene.
Alternativet for en luthersk kristen må være, at man uddanner sig som soldat og deltager som soldat på dennes vilkår. Ens kristne sindelag har man som alle andre steder mulighed for at udøve blandt soldaterne; men man er soldat – ikke feltpræst.
Søren Hansen
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​