bo hakon jørgensen |
7. februar 2012
Bob Dylan som et fyrværkeri af betydninger.
Sådan kan man sammenfatte Anders Høg Hansens lille nye bog om Bob Dylan og årene 1961-1967. Høg Hansen er kulturforsker på Malmø Universitet, og man mærker kulturtilgangen i hans måde at behandle Dylan på. Der er ikke den udenoms-omstændighed, han ikke opsøger for at forklare en eller anden detalje i Dylans sangtekster i dette tidsrum. Man bliver således godt oplyst om mange små bevægelser i 1960’ernes USA og Dylans mere eller mindre nære forbindelse til dem.
LÆS OGSÅ: Dylan synger i VietnamOg man må sige, at Høg Hansen charmerende formår at holde sig til det sandsynligvis relevante. Gang på gang tager han sig selv i nakken, når han er kommet for langt udenom, og skriver ”Tilbage til teksten” eller lignende. For problemet er jo, at også han gør et tappert forsøg på at indfange meningen med Dylans tekster, skønt de så åbenlyst er sammensat af et kalejdoskop af indfald i øjeblikket, hvor de er forfattet.
Det tager Høg Hansen højde for ved at fremhæve Harlekin eller jokerrollen i Dylans poesi. Hansen refererer et interview, hvor Dylan skal udpege forbilleder – og hvor Dylan svarer: Rimbaud og W.C. Fields, den lille småfede smågnavne komiker! Hansen skriver så: ”Dette opsummerer måske meget godt jokeren og poeten Dylan: den store ekstreme, symbolistiske poesi Rimbaud kombineret med den grovkornede humor Fields. Det vidtløftige og det nedrige. Det blomstrende og det burleske. Som vi ofte genfinder i henholdsvis dramaet og komedien.” Groft sagt: Dylan som alvorlig klovn midt mellem alle frigørelsesbevægelserne i 1960’erne og slet ikke protestsanger i deres retninger. Ikke nogen dårlig idé, men måske heller ikke en helt ny idé, når man kender Dylans senere produktion. Men at han så tidligt skulle have denne rolle indlagt i sine tekster – det er nyt!
Selv kan jeg godt blive helt svimmel i teksternes kalejdoskop af betydninger, som Høg Hansen glad opruller uden at overordne bare én af betydningerne. Men sådan vil mange fortolkere gerne have det nu om dage. De er skræmt ved at skulle blive låst fast på den ene mening eller ene betydning. Høg Hansen laver fine små meddigtende læsninger strofe for strofe i de vigtigste Dylan-sange fra tiåret – og han får begrundet sin Harlekin og joker-idé.
Så måske er læserens forvirring blot et resultat af de mange temaer hos Dylan, der jo netop skal forvirre – eller ”holde vandet åbent”, som man sagde i de år i det tidlige ungdomsoprør i midten af 1960’erne.
Anders Høg Hansen: Bob Dylan. Kærlighed, krig og historie. 1961-1967. 175 sider. 249 kroner. Forlaget Frydenlund.