Ida Skytte |
8. februar 2012
Oliefyr er en af de helt store knaster, der er tilbage i de langstrakte energiforhandlinger på Christiansborg
For fem år siden købte 51-årige Morten Hansen sammen med sin kone et hus i den lille by Vrinners på Mols. Parcelhuset bliver varmet op med oliefyr og er placeret langt væk fra fjernvarmenettet. Morten Hansen er derfor i gang med at undersøge mulighederne for at omstille til vedvarende energikilder.
LÆS OGSÅ: EL frygter for energiforlig”Vi kigger på solceller eller varmepumper. Men det er svært at finde pengene til det, for vi har ikke nogen friværdi i huset. Og det er virkelig svært at låne penge for tiden,” siger han.
Som ejer af et oliefyr er Morten Hansen en af de danskere, der i øjeblikket er i fokus ved energiforhandlingerne på Christiansborg.
Regeringen har skåret sit udspil ned til 3,9 milliarder kroner frem mod 2020, og det fik i går Venstre til at acceptere den økonomiske ramme. Derfor er forhandlingerne nu gået ind i den afsluttende fase, og på Christiansborg venter man nu, at der bliver et bredt forlig, selvom der stadig udestår en række knaster. En af de største er, hvor hurtigt landets mange oliefyr skal skrottes og erstattes af andre mere holdbare energityper.
Det er her, de økonomisk klemte familier i landets yderområder er blevet trukket ind i den politiske kamp. Begge fløje hævder at forsvare netop de familier.
Hos Socialdemorkaterne kommer det ikke bag på energiordfører Pernille Rosenkratz-Theil, at der er gået udkantsdebat i energipolitikken.
”Det er klart, at man i en økonomisk krise bekymrer sig om dem, der er blevet teknisk insolvente,” siger energiordføreren.
Venstre vil ikke tvinge folk i Udkantsdanmark til at installere dyre jordvarmeanlæg. De skal i stedet have lov til at beholde deres oliefyr, siger partiets energiordfører, Lars Christian Lilleholt.
”Omkring 150.000 boliger med oliefyr ligger i områder uden kollektiv varmeforsyning. Mange af de huse er i forvejen svære at sælge, og det er svært at få realkreditlån til for eksempelvis et jordvarmeanlæg. Jeg frygter, at det vil betyde, at endnu flere huse vil komme til at stå tomme.”
Da VK-regeringen kom med sit energiudspil i februar 2011, indgik udfasning af oliefyrene ellers som et af skridtene på vej mod ren, vedvarende energi i 2050. Men siden da er partiet vendt på en tallerken.
”Siden vi kom med vores forslag, er der kommet øget opmærksomhed på udfordringer i Udkantsdanmark,” siger Lilleholt.
Dansk Folkeparti vil heller ikke forbyde oliefyrene.
”Nogle er boligerne er så lidt værd efter finanskrisen, at det vil koste næsten halvdelen af husets værdi at udskifte oliefyret med jordvarme. Det er alt for stor byrde at pålægge husejerne i den yderste del af fædrelandet,” siger Kristian Thulesen Dahl.
Per Clausen, Enhedslistens energiordfører, mener, at man hjælper de klemte områder bedst ved at sætte en stopper for olieafhænigheden.
”Mange har ikke råd til at gøre sig uafhængig af olie og dermed kunne træffe frie valg. Så spørgsmålet er, om folk skal have lov til at gå til i fattigdom, eller om de skal hjælpes med billige lån til at omstille til vedværende energi,” siger han.
Lektor ved Innovation og Bæredygtighed, DTU Morten Søgaard Jørgensen er ikke i tvivl om, hvilken af retningerne i oliefyrsdiskussionen, der vil komme beboerne i Udkantsdanmark mest til gode.
”Man hjælper dem ikke ved at lade dem beholde oliefyrene, for de skiftende oliepriser gør deres økonomier endnu mere sårbare,” siger han.
Morten Søgaard Jørgensen peger på billige lån fra staten eller såkaldt grønne obligationer som finansieringsforslag til udskiftning af oliefyr.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad