Også et krus kan være kristendom

I mange år har maleren Nis Schmidt haft et nært forhold til krus. Slet ikke nye af slagsen. De er uinteressante for ham. Det skal endelig være gamle, slidte og rustne emaljekrus. Præget af brug afsætter de lag af betydninger, som denne ydmyge, ja, nærmest selvudslettende hverdagsting har for kunstneren.

LÆS OGSÅ: Et kunstnerblik på Himmerland

Som motiv har kruset indtil videre vist sig uopslideligt. Ganske vist har han flere gange troet, at nu havde han lagt det bag sig. Men en dag havde han det atter foran sig. Dette er sket flere gange. På sit nyeste billede, ”To på 80”, et selvportræt, har han – som om det ikke kunne være anderledes, hvad det vel næsten heller ikke kunne – anbragt sig bag et krus, der med sin lysende gule farve bryder dominansen af gråtoner. Kruset ligner et håb.

”Omkring et krus” hedder den udstilling med værker af Nis Schmidt, der indtil den 22. april kan ses på Vejle Kunstmuseum. Anledningen er hans 80-års fødselsdag den 13. februar, som også er baggrunden for en igangværende udstilling på Galleri Brænderigården Horsens, der kan ses til den 18. februar. Yderligere markeres fødselsdagen med udgivelsen af en rigt illustreret bog, ”Nis Schmidt – med kors og krus” (Forlaget Jelling), hvor seks skribenter fortæller om kunstneren. Det er den første større, samlede præsentation af hans værk.

De mange ældede og skamferede og netop derfor levende krus på Nis Schmidts billeder tolker lederen af Vejle Kunstmuseum, Nina Damsgaard, som formidlere af et budskab om, at ”det ikke er mennesket, der skal tilpasse sig verden og de moderne tider, men mennesket, der selv skal tage ansvaret for sin tilværelse. Denne stillingtagen er for Schmidt det afgørende – alt andet er magelighed, bekvemmelighed og sløsethed. Det koster at være menneske, og kunstneren påtager sig de yderligere omkostninger ved at bidrage til, at vi andre også påtager os den nødvendige del af sliddet.”

Nina Damsgaard opfatter desuden Nis Schmidts værker ”som et langt credo”. Han gør det samme selv. Det kristne perspektiv omfatter også krusene – som blandt andet kan henvise til altergangen. Som ung – helt tilbage i 1966 – konverterede han til katolicismen. Og katolik er han naturligvis også, når han maler. I øvrigt er han en meget brugt kirkekunstner. Og ikke udelukkende i katolske kirker. At udføre en opgave i en protestantisk kirke er for ham ”en taknemmelighedshandling” over for den folkekirke, som han er vokset op med. At han konverterede, var i høj grad på grund af den katolske kirkes universalitet. Som han siger: ”Sommetider har jeg på fornemmelsen, at for Tidehverv og den slags bevægelser holder dansk kristendom op ved grænsen.”

Han fortæller, at han indtil 1980’erne malede symbolsk og abstrakt. ”Men da jeg så nogle store udstillinger med guldaldermalerne, blev jeg klar over, at jeg ikke mere kunne fortsætte alene i det abstrakte. Jeg ville også have noget figurativt ind i mine billeder og lave opstillinger. Det gjaldt så om at finde motiver, der kunne udtrykke vores egen tid. For eksempel er opstillingerne, vi kender fra de gamle hollandske malere, udtryk for en forædthed, som vi i dag slet ikke kan stå model til. Det er noget med fasaner og store skinker, drueklaser, citroner og vinflasker. Uanset politisk observans kan vi ikke komme uden om, at vi skal være mere mådeholdne. Og at vi skal delemedvoresnæste.Holdninger,derselvfølgeligstammerfrakristendommen.