De danske maronitter ønsker deres egen præst

Efterhånden er de maronitiske kristne, som har valgt at slå sig ned i Danmark, blevet så mange, at de nu ønsker sig både deres eget sogn og deres egen præst.

LÆS OGSÅ: Engelske katolikker får identitetskort

Maronitter er en del af den katolske kirke og anerkender paven, men deres gudstjeneste og ritualer følger den ortodokse tradition, som den findes blandt de østlige kirker.

”Hver gang vi holder gudstjeneste, kan vi nu samle omkring 120 deltagere,” siger Joe Ibrahim, der er formand for World Lebanese Cultural Union i Danmark. Der findes ikke en eksakt opgørelse af, hvor stor den maronitiske befolkningsgruppe er i Danmark, men Joe Ibrahim vurderer den til at være omkring 200.

På søndag gæster biskop Samir Mazloum fra den maronitiske kirke i Libanon Danmark, og det er i den forbindelse, at sagen om en dansk præst kommer på tale. For inden menigheden kan ansætte sin egen præst, skal både den libanesiske biskop og den katolske biskop i Danmark, Czeslaw Kozon, give deres formelle tilladelse. Men der er også et anderledes jordnært problem i at kalde en maronitisk præst.

”Vores hovedproblem er det økonomiske. Måske kan vi finde en præst, men hvem skal betale for ham?”, spørger Joe Ibrahim.

I øjeblikket bruger maronitterne i Danmark en fransk præst, som kommer til landet mellem to og tre gange om året. Det kræver både tilladelse fra biskop Samir Mazloum og penge til at få den franske præst til Danmark.