Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Ateisten ved det religiøse tagselvbord til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ateisten ved det religiøse tagselvbord

”Religioner viser, at æstetik er del af moral, skønhed er en del af godhed. Så smukke bygninger er gode bygninger og grimme bygninger er et symbol på ondskab. Det er en katolsk tilgang, som jeg er enig i og inspireret af,” siger den ateistiske filosof Alain de Botton. –

- Scanpix.

Emneord for denne artikel

litteratur | moral | ateist | filosof | katolsk tilgang
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Filosoffen Alain de Botton er den nye ateistiske stemme i den britiske debat. I modsætning til neoateisterne mener han, at religion har en masse godt at tilbyde den verdslige samtid

”Religion for ateister”. Titlen i sig selv er en selvmodsigelse. Men når udsagnet kommer fra filosoffen Alain de Botton, så er der tænkt grundigt over sagerne.

LÆS OGSÅ: Flyvende Farmors meningsmaskine

Hans nye bog har tiltrukket sig stor opmærksom efter udgivelsen i Storbritannien, fordi han som erklæret ateist åbent advokerer for, at der er meget godt at hente fra religion, selvom man ikke selv er troende.

”Som ateist kan man se på alle religioner i hele verden og spørge sig selv, hvad man kan bruge og fortsat forblive ateist. Er det noget, som taler til en, og som måske mangler i den sekulære verden?”, siger Alain de Botton.

Annonce
Han forklarer, at bogen er skrevet på trods af den aggressive ateisme, der føres an af ”ypperstepræster som Richard Dawkins”.

”De siger ikke alene, at religion er forkert, men også at den er latterlig og dum. At det er en fejl. Ikke bare et valg, men en fejl, som skyldes manglede intelligens. Min fornemmelse er, at det reelle mål er islam, men skytset har primært været rettet mod kristendommen, fordi islam er det unævnelige mål.”

Den 42-årige Alain de Botton er på ingen måde interesseret i ”det kedelige spørgsmål”, om Gud overhovedet eksisterer.

”Ingen foretager reelt et valg om deres religiøsitet. Det er noget, man har. Det er som seksuel orientering. Man beslutter ikke, om man vil være homoseksuel eller heteroseksuel. Det samme glæder for religion. Richard Dawkins lider af den misforståelse, at hvis man taler med religiøse om deres tanker, så kan man ændre deres holdning alene med argumentets kraft. Men det synes ikke at være psykologisk muligt. At forsøge at overtale dem er forkert,” forklarer Alain de Botton, som er opvokset i en jødisk, men indædt ateistisk familie.

Kristeligt Dagblad møder ham på ”kontoret” i Belsize Park-bydelen i London. Kontoret er en treværelses lejlighed i et kvarter, som det er svært at købe sig ind i for folk med blot en almindelig god indkomst.

Her fylder bøgerne godt op på reolerne, og en enkelt PH-lampe giver tilmed et dansk anstrøg.

”Religion er fantastisk til at skabe en fællesskabsfølelse, noget som den sekulære verden virkelig er dårlig til. Folk vil sige, at der allerede er sekulære fællesskaber som at gå til fodbold eller på bar. Men det er efter min mening ikke godt nok. Man er sammen med andre mennesker, men man snakker ikke nødvendigvis sammen, og man når ikke ind i deres sjæl.”

Alain de Botton kalder også religion for smart, fordi religion skaber et samlet verdensbillede.

”I den sekulære verden tror vi, at folk har store hjerner. Men det handler ikke kun om hjerne, men også om følelser og kroppen. Hvis man vil lære nogen noget, så skal man bruge hele personen. Det er derfor, religion inkluderer det hele: fra skole til måltider, tøj, musik, arkitektur og ritualerne på en søndag. Jeg er fascineret af, hvad tyskerne i forhold til kunst vil kalde ’Gesamtkunstwerk’. Dette totale system, som den sekulære verden ikke hylder, men som jeg mener, man kan lære meget af,” fastslår Alain de Botton, der ikke mener, at religiøse ledere bør være nervøse over, at sekulære og ateister vil stjæle ideer fra religion.

”Mit svar er, at jeg vil altid være ateist. Spørgsmålet er, om de vil have ateister, der render rundt og siger, at religion er det rene nonsens, eller om det ikke er bedre med ateister, der ikke tror på religion, men som er interesserede, og mener, at religion er fyldt med interessante elementer, som er virkeligt kloge og viser kendskab til den menneskelige natur.”

Bogen er baseret på studier af såvel de hellige tekster som deltagelse i gudstjenester og andre religiøse begivenheder.

”Jeg er blevet mere bevidst om mine behov. Eksempelvis den religiøse tilgang til døden. I den moderne lægevidenskabelige verden handler det om at gøre folk raske, og døden er fjenden, som skal besejres. Men kristne siger, at vi alle skal dø, så lad os prøve at dø på en god måde og forberede det. Jeg tror ikke på den del, der handler om et liv efter døden, men jeg er interesseret i forberedelsen af døden og skellet mellem et hospital og et hospice,” beretter Alain de Botton.

På væggen hænger et billede af loftet og de store vinduer med glasmosaikker fra King’s College Chapel i Cambridge, som han peger på, idet han slår ud med armene.

”Se på skønheden. Jeg er stærkt interesseret i arkitektur, og for mange mennesker er noget af det mest attraktive ved religion arkitekturen. Man behøver arkitektur til at sætte folk i den rette stemning. Der er også musik og andre ting, som hjælper folk til at være gudfrygtige personer.”

Han taler derfor for, at der skal være særlige sekulære bygninger, hvor ikke-troende kan samles om nogle af de gode ritualer fra religion, men uden at have Gud med. Museer og biblioteker dur ikke, fordi de har et andet primært formål. At tale om templer giver også de forkerte associationer.

”Kald dem steder for eftertænksomhed, eller hvad du vil. Det geniale i religion er, at man kan samle en gruppe af totalt fremmede fra forskellige baggrunde, uddannelse, hudfarve og så videre. Det, de har tilfælles, er, at de alle er mennesker,” forklarer Alain de Botton, som også mener, at der skal være faste rammer om sådanne steder.

Selv har han startet ”School for Life” eller ”Livets skole”, som mødes søndag formiddag i London.

”Vi har haft prædikener om venlighed, kreativitet og gavmildhed. Man kan tage alle de menneskelige dyder. Vi vil være gode, men vi har glemt hvordan. Vi har brug for opmuntring, og det er det, vi giver. Et godt samfund er et, hvor der er vejledning og ikke bare underholdning og romantisk kærlighed,” fastslår ateisten, der vil fastholde retten til at være ateist og samtidig spise løs fra det religiøse tagselvbord.

Alain de Botton: Religion for Atheists: A non-believer’s guide to the uses of religon. 19 pund. Hamish Hamilton.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​