Sara Nørholm |
8. februar 2012
Børnebogen ”Flyvende Farmor” henvender sig for meget til voksne
En af yndlingsfilmene hjemme hos os er Wikke og Rasmussens film om Eva og hendes farmor, der tager på sommerferie igennem Danmark for at komme til Rom – altså den lille by ved Himmelbjerget – hvor farmor er overbevist om, at hendes elskede Aage venter på hende. Vi elsker alle sammen ”Flyvende Farmor”: den treårige kan ikke få nok af de mange transportmidler (fly, bus, helikopter, motorcykel, autocamper, politibil), den syvårige synes, at det er herligt, at de sådan bare stikker af fra det hele, og jeg græder på det samme sted hver gang: når Aage i Dario Campeottos skikkelse træder frem om bord på den gamle storebæltsfærge og synger: ”Du er så smuk med havet som baggrund”.
LÆS OGSÅ: Vand, blod og det meget høje C
Farmor spilles af Jytte Abild-strøm med rødt hår og julemandskostume: skøn, småsenil og skamløst flirtende, og det er let at forstå, hvorfor hun har taget den skikkelse med videre, så man nu i et par bøger har kunnet læse om Flyvende Farmor, der holder fri med barnebarnet og bruger anledningen til at fremdrage et udvalg af opbyggelige vers og historier og derefter udlægge teksten på let og humoristisk vis. I ”Flyvende Farmors mirakuløse myggestik” handlede det om, hvordan man er ordentlig over for andre mennesker, og i den nyeste bog, der har lige så mange bogstavrim i titlen, ”Flyvende Farmors turbulente telttur”, handler det om, at vi alle sammen skal være ordentlige ved jorden – og om, hvordan vi i det hele taget kan leve, når der er så meget at være bange for: krig og døden og den slags.
Ikke et ondt ord om teksterne, der er af Halfdan Rasmussen, H.C. Andersen, Elsa Gress og andre prægtige og kloge mennesker. Heller ikke et ondt ord om holdningerne, som jeg deler – alle til hobe: ind med kompost og ud med krig! Men det lykkedes mig ikke desto mindre under læsningen at blive afsindig irriteret på den åh, så overskudsskøre Farmor. Hun blev mig et stadigt mere ulideligt bedrevidende bekendtskab, og jeg kan i skrivende stund ikke komme i tanke om noget værre end at være tvangsindlagt til at dele telt – eller komposttoilet for den sags skyld – med så manisk talende en meningsmaskine.
Problemet er nemlig, at bogen ikke mindst henvender sig til mig – den voksne – der tydeligvis skal påvirkes, mens jeg læser for mit barn. Det er mig, der bliver holdt foredrag for, når Eva fortæller, at hendes far ikke selv kan finde ud af at lappe sin cykel, kun ser dårlige nyheder i tv og i øvrigt synes, at vindmøller larmer. Og det giver en ærgerlig fornemmelse af, at barnet bare er et påskud for at få ændret forældrenes holdninger.
Det synes jeg ikke om – og så kan det godt være, at jeg bare trænger til en sødetablet, som Farmor ville have sagt. Men den slags bruger jeg virkelig ikke. Så vil jeg hellere tage lommetørklædet frem og se filmen en gang til, mens jeg sammen med mine børn genforelsker mig i Flyvende Farmor.
Jytte Abildstrøm og Søren Lind: Fly-vende Farmors turbulente telttur. Illustre-ret af Otto Dickmeiss. 122 sider. 200 kroner. Politikens Forlag.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad