Og den ellers så stille, ikke-folkevalgte formand for Det Europæiske Råd, præsident Herman Van Rompuy udtalte i det kriseramte Italien, at tiden ikke var inde til valg, men til ”handling”. Med hvilken ret tillader en mand, der aldrig er blevet valgt, sig at diktere demokratiets gang i medlemslandene? Eurokraterne skyer demokratiet som pesten. Fordi de ved, at befolkningerne til enhver tid ville afsætte dem, hvis blot man gav dem chancen.

KOMMISSÆRERNE VED, at EU som politisk-ideologisk projekt står og falder med den fælles valuta. Derfor forsvarer de den med næb og kløer. At dette indebærer arbejdsløshed, social nød, omfattende forarmelse og voldelige demonstrationer, det vælger de at leve med. Projektets gennemførelse, Europas ensretning, har første prioritet. Derfor tilnærmer EU sig landene uden for euro-zonen med en blanding af mistænkeliggørelse og smiger.

Den finansielle union – Europagten – skal binde landene uden for euroen sammen med eurozonen og gør dermed de lande, som af den ene eller anden grund står uden for euroen medansvarlige for redningen af den kuldsejlede mønt. Den danske regering valgte desværre at fortolke den danske deltagelse i pagten i retning af, at en deltagelse ikke er forbundet med suverænitetsafgivelse. Dermed blev en ubehagelig og nervepirrende folkeafstemning afværget.

LÆS OGSÅ: Fra frås til budgetdisciplin

Storbritanniens premierminister, David Cameron, valgte derimod – og heldigvis – at byde EU trods og stå udenfor. Uden held forsøgte Cameron ligeledes at etablere et formaliseret samarbejde mellem de 10 lande uden for eurozonen. Men uden held. Forslaget blev også afvist af den danske statsminister, Helle Thorning-Schmidt, der her ellers havde haft en historisk chance for virkelig at ”bygge bro” mellem landene, sådan som hun selv har peget på.

NÅR kommissionsformand Barroso udtrykker ”høje tanker” om sine forventninger til det danske EU-formandskab, er årsagen, at han og den øvrige Kommission kan læne sig tilbage og slappe af.

De ved, at der ikke vil komme ubehagelige overraskelser fra det danske formandskab. De ved, at formandskabet kun vil byde på de sædvanlige klicheer og hensigtserklæringer. Således er lettelsen tilsvarende stor over, at magten i Danmark er blevet overtaget af en socialdemokratisk regering med en eurokrat i spidsen.

Ordet ”reformer” er sandsynligvis det mest misbrugte begreb i sammenhæng med de forestående opgaver i EU. Ingen eurokrater ønsker ægte reformer, men klamrer sig til den traditionelle EU-retorik. Og ”reformer” i EU-jargon har kun én betydning: Mere centralisering, mere EU og en stadig udhulning af medlemslandenes nationale suverænitet. Reformer i EU-jargon er ensbetydende med en afskaffelse af medlemslandene og vil sætte demokratiet under et forstærket pres – camoufleret af begreber som ”nødvendighed” og ”objektive interesser”.

Virkelige reformer til gavn for europæerne ville eksempelvis indebære en afgivelse og øget magt til medlemslandene, en oprydning i euro-moradset med adskillelse af uhelbredeligt syge økonomier fra de raske samt en fornyet respekt for de fysiske landegrænser mellem medlemslandene inden for Schengen-samarbejdet.

Hertil ville komme en lang række EU-interne, administrative reformer i forhold til den konkurrenceforvridende og ineffektive landbrugsstøtte, økonomisk støtte til irrelevante projekter i medlemslandene samt gennemførelse af en uhyre stram budgetdisciplin i et EU, hvis budgetter hvert år bliver forøget, mens almindelige mennesker må spænde livremmen ind.

Ser man imidlertid på programmet for det danske formandskab, indeholder det naturligvis ingen af disse elementer. Derfor kan vi forvente endnu en politisk ørkenvandring, mens verden brænder under fødderne på os. Som ægte europæere kan vi ikke være andet end bedrøvede over, at dette storslåede og mangfoldige kontinent, der har været førende i verden, er på vej til at blive reduceret til en ligegyldig og irrelevant dværg på den globale scene. Takket være eurokraternes utopiske projekt.

Nigel Farage er medlem af Europa-Parlamentet, formand for United Kingdom Independence Party og medlem af EFD-Gruppen i parlamentet, og Morten Messerschmidt er medlem af Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti og næstformand i EFD-Gruppen