Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Nigel Farage og Morten Messerschmidt: Kommissionen bliver ikke udfordret af Helle Thorning-Schmidt til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nigel Farage og Morten Messerschmidt: Kommissionen bliver ikke udfordret af Helle Thorning-Schmidt

I EU-Kommissionen er lettelsen stor over, at magten i Danmark er blevet overtaget af en socialdemokratisk regering med en eurokrat i spidsen, mener Nigel Farage og Morten Messerschmidt. –

- Vincent Kessler/Reuters/Scanpix.

1 debatindlæg Hold mig opdateret

EU-Kommissionen er begejstret for Danmarks socialdemokratiske regering. Nu kan de læne sig tilbage og slappe af, mens de lytter til klichéer og hensigtserklæringer, mener Nigel Farage og Morten Messerschmidt

SÅ ER DET DANSKE EU-formandskab blevet blæst i gang. De obligatoriske taler er blevet holdt, og formanden for EU-Kommissionen, José Manuel Barroso har strøet om sig med pæne ord om den uprøvede danske statsminister Helle Thorning-Schmidt (S).

Der tales langt og længe om behovet for at bekæmpe den altødelæggende europæiske krise og skabe arbejdspladser, men der gives uhyre få anvisninger på, hvordan krisen bliver løst.

LÆS OGSÅ: EU's finanspagt gør ondt i venstre side

EU har malet sig op i et hjørne. Forsvaret af den dødsdømte fælles valuta, euroen, har antaget proportioner, som forhindrer en reel bekæmpelse af krisen. Man forsøger at reparere med præcis de redskaber og medikamenter, der i bedste fald har vist sig ineffektive, i værste fald har forstærket krisen.

Kast blikket på Grækenland. Her lever 27 procent af befolkningen under fattigdomsgrænsen. En del af disse kan ikke længere ernære sig korrekt. Desperate og fortvivlede forældre undlader at afhente deres børn fra dagsinstitutioner, fordi de ikke aner deres levende råd om, hvordan de skal ernære dem. Hos den græske regering er der ingen hjælp at hente. Den er reelt en marionetregering og underlagt et ikke-folkevalgt kommissærvælde i Bruxelles.

Annonce
HOS EU ER DER heller ingen hjælp at hente. Her lyder det monotone svar, at euroen for enhver pris skal reddes. Milliarder og atter milliarder af euro er blevet pumpet ud i redningspakker til Grækenland og andre kriseramte lande i eurozonen. Men lige meget har det hjulpet. Grækerne kæmper en kamp på liv og død for at overleve. Men deres nødråb besvares med teknokratisk præget og følelseskold tale fra Kommissionen, der som en flok hyæner fik afsat den græske premierminister Papandreou og i stedet indsat en marionetregering.

Og den ellers så stille, ikke-folkevalgte formand for Det Europæiske Råd, præsident Herman Van Rompuy udtalte i det kriseramte Italien, at tiden ikke var inde til valg, men til ”handling”. Med hvilken ret tillader en mand, der aldrig er blevet valgt, sig at diktere demokratiets gang i medlemslandene? Eurokraterne skyer demokratiet som pesten. Fordi de ved, at befolkningerne til enhver tid ville afsætte dem, hvis blot man gav dem chancen.

KOMMISSÆRERNE VED, at EU som politisk-ideologisk projekt står og falder med den fælles valuta. Derfor forsvarer de den med næb og kløer. At dette indebærer arbejdsløshed, social nød, omfattende forarmelse og voldelige demonstrationer, det vælger de at leve med. Projektets gennemførelse, Europas ensretning, har første prioritet. Derfor tilnærmer EU sig landene uden for euro-zonen med en blanding af mistænkeliggørelse og smiger.

Den finansielle union – Europagten – skal binde landene uden for euroen sammen med eurozonen og gør dermed de lande, som af den ene eller anden grund står uden for euroen medansvarlige for redningen af den kuldsejlede mønt. Den danske regering valgte desværre at fortolke den danske deltagelse i pagten i retning af, at en deltagelse ikke er forbundet med suverænitetsafgivelse. Dermed blev en ubehagelig og nervepirrende folkeafstemning afværget.

LÆS OGSÅ: Fra frås til budgetdisciplin

Storbritanniens premierminister, David Cameron, valgte derimod – og heldigvis – at byde EU trods og stå udenfor. Uden held forsøgte Cameron ligeledes at etablere et formaliseret samarbejde mellem de 10 lande uden for eurozonen. Men uden held. Forslaget blev også afvist af den danske statsminister, Helle Thorning-Schmidt, der her ellers havde haft en historisk chance for virkelig at ”bygge bro” mellem landene, sådan som hun selv har peget på.

NÅR kommissionsformand Barroso udtrykker ”høje tanker” om sine forventninger til det danske EU-formandskab, er årsagen, at han og den øvrige Kommission kan læne sig tilbage og slappe af.

De ved, at der ikke vil komme ubehagelige overraskelser fra det danske formandskab. De ved, at formandskabet kun vil byde på de sædvanlige klicheer og hensigtserklæringer. Således er lettelsen tilsvarende stor over, at magten i Danmark er blevet overtaget af en socialdemokratisk regering med en eurokrat i spidsen.

Ordet ”reformer” er sandsynligvis det mest misbrugte begreb i sammenhæng med de forestående opgaver i EU. Ingen eurokrater ønsker ægte reformer, men klamrer sig til den traditionelle EU-retorik. Og ”reformer” i EU-jargon har kun én betydning: Mere centralisering, mere EU og en stadig udhulning af medlemslandenes nationale suverænitet. Reformer i EU-jargon er ensbetydende med en afskaffelse af medlemslandene og vil sætte demokratiet under et forstærket pres – camoufleret af begreber som ”nødvendighed” og ”objektive interesser”.

Virkelige reformer til gavn for europæerne ville eksempelvis indebære en afgivelse og øget magt til medlemslandene, en oprydning i euro-moradset med adskillelse af uhelbredeligt syge økonomier fra de raske samt en fornyet respekt for de fysiske landegrænser mellem medlemslandene inden for Schengen-samarbejdet.

Hertil ville komme en lang række EU-interne, administrative reformer i forhold til den konkurrenceforvridende og ineffektive landbrugsstøtte, økonomisk støtte til irrelevante projekter i medlemslandene samt gennemførelse af en uhyre stram budgetdisciplin i et EU, hvis budgetter hvert år bliver forøget, mens almindelige mennesker må spænde livremmen ind.

Ser man imidlertid på programmet for det danske formandskab, indeholder det naturligvis ingen af disse elementer. Derfor kan vi forvente endnu en politisk ørkenvandring, mens verden brænder under fødderne på os. Som ægte europæere kan vi ikke være andet end bedrøvede over, at dette storslåede og mangfoldige kontinent, der har været førende i verden, er på vej til at blive reduceret til en ligegyldig og irrelevant dværg på den globale scene. Takket være eurokraternes utopiske projekt.

Nigel Farage er medlem af Europa-Parlamentet, formand for United Kingdom Independence Party og medlem af EFD-Gruppen i parlamentet, og Morten Messerschmidt er medlem af Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti og næstformand i EFD-Gruppen
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Fuldstændig enig

Torben, publiceret d.08/02 10:41 (for 4 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Nigel Farage og Morten Messerschmidt: Kommissionen bliver ikke udfordret af Helle Thorning-Schmidt
Jeg kan kun sige højt, jeg er fuldstændig enig med Nigel Farage og Morten Messerschmidt. Udover det er jeg fortørnet over hvor lidt pres på økonomien der skal til for at vi tillader, måske ikke juridisk, men moralsk at trampe på vores Grundlov - og afgive suverænitet til EU-teknokrater og bogholdere - som under visse omstændigheder har RET til at bestemme hvorledes vores fælles danske økonomi skal skrues sammen. Det glæder mig at Briterne har indtaget den holdning
de har. Det behøver absolut ikke være det mest økonomiske fordelagtige - men hvad gør det, Briterne har deres frihed.

Vi er på vej mod en fælles politik i folketinget hen over midten (SF, S, Radikale, Konservative og Venstre) vedr. afgivelse af selvstændighed til EU - som fjerner sig mere og mere fra befolkningens ønsker. Kløften nærmer sig historiske dimensioner.

Anlægger man et religiøst syn på situationen, er det tydeligt at danskerne sammen med resten af Europa har forladt troen på "noget større" og henkastet sig til penge og spekulation som værende mere vigtigt end troen på Gud. At man i disse dage kan se eksempler på hvorledes vi behandler vores "venner" i Grækenland. Det kan godt være at politikerne er korrupte og uduelige og folk i Grækenland har tradition med ikke at betale skat. Men der er mennesker i Grækenland der har problemer med at skaffe mad til deres børn, ingen tro har på de folkevalgte som skulle styre og lede landet. Og oveni idet - en nærmest global fordømmelse foretaget af ledere og teknokrater, især i Bruxelles. Problemerne i Grækenland har jo været der i årtier - mens politikerne i EU har siddet og snorksovet.

Retorikken og pressionsmidlerne mod Grækenland er vulgære og umenneskelige - ikke mod politikerne - men mod de stakkels Græske forældre som må være desperate lige her og nu.

Måske den kristne kirke i Europa skulle begynde at vågne op og starte indsamlinger - om ikke andet så til moralsk støtte for den Græske befolkning.

Tilgivelse og støtte må være vejen frem - det er i krisesituationer man skal støtte sine venner.
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​